KLAUSULERET: LPM Production A/S løfter stort ansvar og vinder DI Initiativpris
For den flotte indsats belønner DI Sydvestjylland LPM Production A/S med sin initiativpris 2021.
- Vi er i bestyrelsen for DI Sydvestjylland meget stolte af, at vi her i vores område har en virksomhed, der på så flot vis løfter et stort ansvar, både når det gælder fremtidens medarbejdere og virksomhedens klimaaftryk.
- Netop manglen på medarbejdere og vores fælles ansvar for at skabe en mere bæredygtig fremtid, er de to helt store udfordringer for erhvervslivet, som vi oplever lige nu. LPM Production A/S har med deres vedholdende indsats vist alle andre virksomheder vejen til, hvad man som virksomhed selv kan gøre. Det er meget imponerende, siger næstformand for DI Sydvestjylland, adm. direktør Jørgen Østergaard, Flensted Food Group A/S.
Initiativprisen uddeles mandag den 20. december kl. 9.30 hos LPM Production, Energivej 34, 6870 Ølgod.
Overrækkelsen vil blive foretaget af borgmester Erik Buhl Nielsen, kommende borgmester Mads Sørensen, Varde Kommune og næstformand i DI Sydvestjylland adm. direktør Jørgen Østergaard, Flensted Food Group A/S
Pressen inviteres til at deltage ved overrækkelsen.
LPM Production A/S er en moderne og idérig fremstillingsvirksomhed, der er specialiseret i produktion af komponenter af metal og plast herunder 3D opmåling. Virksomheden er dermed en af mange mellemstore underleverandører i industrien men dog med en helt særlig og ansvarsbevidst tilgang til sin rolle i samfundet.
Eksempelvis løfter virksomheden en stor indsats i forhold til arbejdsmarkedet, hvor adskillige medarbejdere, som i større eller mindre grad har været marginaliseret på arbejdsmarkedet, er blevet integreret på virksomheden, og flere har endda opnået at blive ansat på helt normale vilkår.
LPM Production A/S arbejder også intenst på den store opgave med at udbrede kendskabet til industriteknikeruddannelsen over for folkeskolens afgangsklasser, over for studerende i almindelighed samt UU-vejledere og forældre til de unge. Det sker i samarbejde med supportteamet på Herningsholm Erhvervsskole og i regi af samarbejdet ”industritekniker.nu”.
- Jeg tror, alle virksomheder i Varde Kommune er bevidste om, at det bliver sværere og sværere at finde medarbejdere. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi alle gør en indsats for at få så mange ind i arbejdsstyrken som muligt, også de personer der af en eller anden grund ikke er kommet i gang endnu. Derudover er det også vigtigt, at så mange som muligt får mulighed for at tage en erhvervsfaglig uddannelse, for dem er der især brug for ude i erhvervslivet, siger Jørgen Østergaard.
Også i relation til bæredygtighed og virksomhedens klimaaftryk arbejder virksomheden målrettet på at forbedre sig. Virksomheden er med i samarbejdet ”Green Network” og har siden 2018 udarbejdet en klima- og miljørapport, som omfatter beregning af virksomhedens klimaaftryk.
Herudover samarbejder virksomheden med EcoVadis, som er et uafhængigt vurderingsbureau, der på global basis evaluerer, vurderer og rangerer virksomheders bæredygtighedsarbejde på en meget bred palette (miljø, klima, medarbejdertrivsel, etik). I 2021 gik LPM Production A/S fra en EcoVadis bronzemedalje til en sølvmedalje.
Senest har virksomheden deltaget i DI-projektet KlimaklarSMV og DI’s netværk for verdensmål og strategi for at finde de rette løsninger, herunder hvilke skridt virksomheden skal tage for at mindske udledningen af CO2 yderligere.
- Det er en bunden opgave at nedbringe vores udledning af CO2, derfor er jeg også ekstra glad for at vinderen af vores initiativpris i år, gør en stor indsats for ikke blot at tale om det, men også gør en stor og aktiv indsats ikke blot på klimaområdet, men på en lang række områder der spiller sammen med FN’s verdensmål, siger Jørgen Østergaard.
FAKTA OM INITIATIVPRISEN
InitiativPrisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds.
Særligt kriterie 2021: En fremtidssikret forretning
Virksomheden har iværksat initiativer, der bidrager til at fremtidssikre virksomhedens produkter, services eller produktionsprocesser. Det kan eksempelvis være gennem tiltag, der tager afsæt i verdensmålene, hvor der blandt andet kan være fokus på bæredygtighed, miljøforbedrende tiltag, diversitet og uddannelse.
Det er afgørende, at der er skabt grundlag for en fremtidssikret forretning, idet de iværksatte initiativer giver virksomheden et godt afsæt i forhold til at styrke konkurrencekraften, vinde nye markeder og tiltrække de bedste talenter.
Vinderen af InitiativPrisen 2021 i Sydvestjylland dyster senere på året mod Initiativprisvindere fra DI’s øvrige 17 regionalforeninger om den landsdækkende InitiativPris, som uddeles i foråret 2022 på DI’s SMV-konference.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos regionalforeningskonsulent Johan H. Pedersen, tlf. 40843207, e-mail: jhp@di.dk, eller pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk.
Information om DI Sydvestjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Kommunerne i Sydvestjylland er Danmarks mest erhvervsvenlige4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Sydvestjylland er de mest erhvervsvenlige i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største erhvervsorganisation DI ganske tydeligt.
DI: Vejen er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen Kommune er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det viser DI’s helt nye undersøgelse af erhvervsvenligheden blandt alle kommuner i Danmark.
Varde Kommune går igen tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune bliver nr. 24 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 16. I de tidligere 4 år var kommunen i alle årene i Top 10.
Esbjerg springer op i Top 10 i stor DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune bliver nr. 6 i DI’s store årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed.
DI: Billund er næstbedst i landet til erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune bliver nr. 2 i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Det er den bedste placering Billund Kommune nogensinde har fået i undersøgelsen i de 16 år, DI har foretaget undersøgelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum