Political Festival of Europe

Klassisk dansk vejr bragte folk sammen på den sidste dag på Political Festival of Europe

Del

Efter næsten 300 arrangementer, mere end 200 talere og flere end 30 repræsenterede europæiske lande afsluttede Political Festival of Europe fire berigende dage med mellem 18 000 og 20 000 gæster. I dag, søndag, fik klassisk dansk vejr folk til at samle sig indendørs til de sidste debatter og til afslutningsceremonien.

Ud fra en idé, der blev præsenteret for Mariagerfjord Kommune for to år siden, fandt Political Festival of Europe endelig sted for allerførste gang fra den 25.-28. august 2022 i den historiske by Mariager.

Efter tre dage med godt og varmt vejr bød det klassiske danske vejr - regn og tunge skyer - publikum velkommen til søndag den 28. august. På trods af vejret deltog 1 000 mennesker i morgenmessen i kirken, og pladserne til debatterne med, blandt andre, Ukraines ambassadør i Danmark, H.E. Mykhailo Vydoinyk, var fyldt op.

Som afslutning på Festivalen fremhævede Ukraines ambassadør i Danmark, H.E. Mykhailo Vydoinyk, EU-kommissær Elisa Ferreira, formand for Region Nordjylland Mads Duedahl og CEO ved Political Festival of Europe Jan Bertelsen de fælles værdier: Fred, demokrati og sammenhold, for Europas borgere, frivillige og lokalsamfundet.

"Alene kan vi ikke så meget, men sammen kan vi rigtig meget," fremhævede Mads Duedahl i sin tale.

Partnerskaber gjorde det muligt

Sponsorater og partnerskaber har været afgørende for at Political Festival of Europe er en realitet - Sekretariatet er derfor yderst taknemmelig for sine hovedsponsorer: Mariagerfjord Kommune, Eurowind Energy, Spar Nord, Region Nordjylland og Europabevægelsen; fondsstøtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, LAG, ELRO-fonden, Den Jyske Kunstfond og Sparekassen Danmark Fonden Hobro; samt de mange Demokratipartnere, PFoE-partnere og Mariagerpartnere.

Festivalens første år 2022 har tiltrukket mellem 18 000 og 20 000 gæster fra hele Europa med et program på næsten 300 events, herunder debatter, koncerter, gadeoptrædener, madlavningsshows og meget mere! Mere end 200 talere fra over 30 lande deltog i debatprogrammet, mens 56 partnere bidrog til Festivalen med deres egne stadepladser og debatter.

"Jeg er meget tilfreds med, hvad Festivalen er blevet til. Vi takker sponsorer, partnere, frivillige, medarbejdere og lokale for deres urokkelige støtte i løbet af det seneste år. Sammen har vi været i stand til at påtage os en visionær ambition og få den til at ske. De oplevelser, samtaler og møder, som jeg og alle har kunnet få i løbet af de sidste fire dage, har fyldt mig med større glæde og håb om et stærkere demokrati," understreger Jan Bertelsen.

For gode ideer og feedback til næste års Festival kan feedbackformularen for 2022 udfyldes - for det er også din Festival! Vi ses næste år!

Følg med i Folkemødets nyheder på sociale medier og i det månedlige nyhedsbrev.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Political Festival of Europe

Political Festival of Europe
Political Festival of Europe
Torvet 1A
9550 Mariager

+4570605072http://www.pfoe.org

Political Festival of Europe er samlingspunktet for den europæiske debat og fandt sted første gang den 25.- 28. august 2022 i Mariager. Her kunne publikum opleve en lang række debatter mellem europæiske borgere og beslutningstagere om nogle af de mest presserende spørgsmål. Udover de mange politiske events, er Festivalen et sted, hvor besøgende kan opleve musik, kultur, mad og drikke fra hele Europa. Vores styrke i Europa ligger i vores mangfoldighed, men vi har brug for et sted, hvor vi kan mødes og diskutere Europas fremtid – det er derfor, vi har skabt Political Festival of Europe.

 

Følg pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

Velkommen til Political Festival of Europe25.8.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Så er dagen kommet, hvor vi for første gang kan byde velkommen på Political Festival of Europe 2022, der klokken 11, i formiddag, bliver skudt i gang med åbningstaler fra Udenrigsminister Jeppe Kofod, bestyrelsesformand for Festivalen Stine Bosse, Mariagerfjord Kommunes borgmester Mogens Jespersen, og, ikke mindst, Magrethe Vestager, næstformand i Europa-Kommissionen på video. Velkomsttalerne fra nær og fjern bliver båret trygt igennem af Leif Lønsmann, næstformand for den Danske Helsinki-Komité for menneskerettigheder.

Vicestatsministeren og Ministeren for digitalisering og regional udvikling i Tjekkiet, Ivan Bartoš, deltager på Political Festival of Europe.24.8.2022 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Political Festival of Europe – ”Det Europæiske Folkemøde” – afholdes for første gang den 25.-28. august 2022 i Mariager. Folkemødet er det sted, hvor de mange besøgende fra hele Europa får lejlighed til at forme Europæisk demokrati og dets fremtid. Til august samles borgere sammen med politikere og beslutningstagere fra hele kontinentet til spændende debatter og samtaler. Udover de politiske events, kan besøgende også opleve de rige og mangfoldige kulturer af Europa.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum