Klar Djøf-opfordring i nyt udspil: Slip jobindsatsen fri
“Vi skal stole på, at dygtige medarbejdere og ledere i kommunerne kan finde den rette vej frem sammen medborgeren.” Sådan lyder det fra Djøfs formand, Sara Vergo, i forbindelse med, at Djøf lancerer et bud på, hvad der skal ske med jobindsatsen i Danmark:
“Der er simpelthen for svært for alvor at sætte borgeren i centrum for beskæftigelsesindsatsen. Lovgivningen skaber for lidt plads til, at den enkelte medarbejder kan udvikle skræddersyede løsninger sammen med borgeren. Derfor har vi lavet et bud på, hvordan man kansætte jobindsatsen mere fri.”
Udspillet indeholder konkrete forslag til afbureaukratisering, der kan gennemføres allerede nu. Djøfs forslag bygger blandt andet på samtaler med en række medarbejdere og ledere i de kommunale jobcentre.Djøf kommer samtidig med bud på, hvordan man kan gå til processen for at nå regeringens mål om at stå med en helt ny beskæftigelsesindsats i 2030. Her anbefaler Djøf at man brugervelfærdsaftaler, som i enforsøgsperiode skal sætte kommuner fri fraen stor del af lovgivningen,til at vise vejen mod et nyt system.
Besparelser kan blive dyre
I regeringsgrundlaget er der varslet besparelser for 3 mia. på jobcentrene. Det advarer Sara Vergo på det kraftigste imod:
”Faktum er, at selvom jobcentrene er udskældte og opleves utroligt bureaukratiske, har vi en meget effektiv beskæftigelsesindsats i Danmark –folk kommer i arbejde.Regeringens ambition om at spare 3 mia. kr. er i min optik at gamble med en meget succesfuld beskæftigelsesindsats.Det kan blive rigtigt dyre besparelser, hvis man sætter noget der fungerer, over styr. Sårbare mennesker kan komme i klemme – der er jo en grund til, at de har brug for kommunens hjælp. Derfor foreslår vi også en mere fri beskæftigelsesindsats – ikke en mindre beskæftigelsesindsats”.
Balancerne er vigtige
Sara Vergo minder slutteligt om, at afbureaukratisering ikke er helt ligetil. Det ervigtigt at huske på helheden, når man drømmer om at reducere omfanget af lovgivningen på beskæftigelsesområdet:
”Man må ikke tro, at afbureaukratisering kun handler om at rive sider ud af loven. Hvis man bare skræller alle regler og krav ud af lovgivningen og sætter området helt frit, kan det have negative konsekvenser for blandt andetborgerens retssikkerhed og det sikkerhedsnet, som beskæftigelsesindsatsen også skal udgøre. Vores bud er et forsøg på at bevare nogle afde centrale balancer i beskæftigelsesindsatsen samtidig med, at vi giver de lokale ledere og medarbejdere markant mere frihed under ansvar.”
Udspillet kan læses her: Link
Kontakt mediechef Helle Slejborg, hsl@djoef.dk, tlf. 29 73 43 43
Fakta: Djøfs forslag
1. HER- OG NU ANBEFALINGER
Forslag til afbureaukratisering, der kan gennemføres nu.
→ Sæt kontaktforløbet frit ift. både kadence og form
→ Ny ydelse skal ikke betyde, at man starter forfra
→ Sløjf fokusmålene
→ Mål på det, der betyder noget
→ Skru ned for de øvrige ranglister
→ Skab ro om de langvarige ydelsesmodtagere og sørg for en hurtigere vej gennem systemet
→ Udvid a-kassernes ansvarsperiode
→ Større plads til vurdering af individuelle behov på sygedagpengeområdet
→ Lav forsøg med total fritagelse fra sygedagpengesystemet
→ Giv mulighed for at undlade første møde i rehabiliterende team ifm. overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb
→ Større fleksibilitet omkring lægeattester
→ Fjern reglen om, at fleksjob til personer under 40 år er midlertidige
→ Fritagelse for revurdering af fleksjobbevilling til borgere på ledighedsydelse
→ Større frisættelse af opfølgninger på ydelser
2. FREM MOD 2030
Hvordan udvikler vi et nyt beskæftigelsessystem inden 2030?
→ Brug velfærdsaftaler som udviklingsværksted
→ Partnerskab skal sikre, at gode resultater implementeres i lovgivning
→ Giv tid til implementering
→ Ingen besparelser uden, at der er fjernet tilsvarende lovgivning
3. I 2030
Pejlemærker for, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem skal se ud.
→ Skab plads til borgeren
→ Balanceret afbureaukratisering: Stå politisk på mål for, at løsningerne vil være forskellige men værn om sikkerhedsnettet og borgerens retssikkerhed
→ Brug digitale løsninger klogt
→ Skab bedre muligheder for helhedsorienterede løsninger
→ En fremtid med færre ydelser
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøfs Lederpris 2023 præmierer resultater, godt arbejdsmiljø og trivsel12.5.2023 09:39:33 CEST | Pressemeddelelse
Rune Petersen, Chief Investment & Innovation Officer, Pelican Self Storage, vinder Djøfs Lederpris 2023. Han lægger vægt på at være visionær og skabe vækst med blik for bæredygtighed, social ansvarlighed og inklusion, lyder begrundelsen fra prisjuryen.
23-årig fynbo i spidsen for 24.000 studerende i Djøf9.5.2023 09:48:39 CEST | Pressemeddelelse
Anders Vile Michaelsen er valgt som ny forperson for de 24.000 medlemmer af Djøf Studerende.
Djøfs Trivselsalliance: Trivselsindsatser skal helt ind i undervisningen og være for alle studerende8.5.2023 07:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvis uddannelsesinstitutionerne for alvor skal hjælpe de alt for mange studerende, der desværre mistrives, skal trivselsarbejdet ind i undervisningen og de faste studieaktiviteter. Trivselsindsatser skal være for alle studerende – ikke kun for den enkelte eller de, som har det sværest. Sådan lyder anbefalingerne fra Djøfs Trivselsalliance, der også præsenterer seks konkrete eksempler på trivselstiltag, der virker, og som uddannelsesinstitutioner med fordel kan lade sig inspirere af.
Advarsel fra Djøfs Jurapanel: Digitaliseringen går ud over borgernes retssikkerhed18.4.2023 06:57:11 CEST | Pressemeddelelse
Den stigende digitalisering i Danmark forringer retssikkerheden. Selvom vi bryster os af at være Verdens mest digitaliserede land, så sker digitaliseringen i flere tilfælde på bekostning af borgernes retssikkerhed. Det vurderer en række eksperter i Djøfs jurapanel.
Dybvad-udvalget: Otte anbefalinger til bedre samspil på Slotsholmen3.3.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Djøfs ekspertudvalg om samspillet mellem Folketing, regering, embedsværk og medier kommer med anbefalinger til større fokus på lovlighed, mere gennemsigtighed i politiske beslutninger og bedre rammer for embedsværkets faglighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum