Klagenævn: Monument må placeres på Peder Mads Strand
10.11.2020 09:49:42 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
I oktober 1943 lykkedes mange jøder med at flygte til Sverige med små både, som afgik fra Peder Mads Strand lidt syd for Humlebæk. Denne store og internationale kendte begivenhed kan og må Fredensborg Kommune - sammen med en række fonde - nu markere ved at opstille monumentet ”Oktober 43” på netop Peder Mads Strand.
Kystdirektoratet havde ellers givet afslag på ansøgningen om denne placering, men den afgørelse har Miljø- og Fødevareklagenævnet netop ændret.
”Jeg er glad for, at vi nu kan markere denne vigtige del af vores fælles historie på det helt rigtige sted i Humlebæk, hvorfra så mange jøder blev sejlet afsted til sikkerhed i Sverige i 1943. Derfor vil jeg gerne takke Miljø- og Fødevareklagenævnet for at dispensere for naturbeskyttelsesloven for netop at kunne sikre den historisk korrekte placering af monumentet”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Nævnets afgørelse vækker også stor glæde hos kulturudvalgsformand Ulla Hardy-Hansen:
”Per Arnoldis monument markerer på allerbedste vis, hvordan det lykkedes danskerne at redde størstedelen af vores jøder fra den sikre død ved at sejle dem til Sverige over Øresund. Danskernes indsats er kendt verden over og markeret med talrige mindesmærker. Det særlige ved Peder Mads Strand er, at beliggenheden her skaber en fysisk sammenhæng, der understreger hele Humlebæk/Slettens rolle i aktionen- altså et unikt historisk rum, der er værd at bevare. Derfor var det vigtigt for os, at monumentet netop blev placeret her. Og det lykkedes altså, og derfor glæder jeg mig inderligt over Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse”.
Per Arnoldis monument ”Oktober 43” består af en 3 x 3 meter ”svævende” flise i lys grå granit med 2,30 meter tiltet båd i massiv sort diabas ovenpå. Båden peger mod det forjættende neutrale Sverige, men er endnu på land.
Kunstværket koster knap 2,2 mio. kr. at realisere, men alle midlerne til projektet er doneret af fonde. Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har hver doneret 750.000 kr. til projektet, Solar Fonden har doneret 600.000 kr., og Knud Højgaards Fond har doneret 300.000 kr.
Peder Mads Strand ligger lige syd for det nuværende Slettenhus, som under besættelsen hed Hotel Gylfe og var mødested for danske frihedskæmpere og gemmested for jøder i oktober 1943, inden de blev sejlet fra Sletten Havn til Sverige.
Kysten syd for Sletten Havn tjente i oktober 1943 som udskibningssted for en stor del af de danske jøder, der af deres landsmænd blev reddet til Sverige. For at forhindre flugt var alle joller og mindre både i 1943 af besættelsesmagten beordret væk fra kysten. Da der blev stærkt brug for dem, var mange gået til, tørret ud, blevet utætte og uanvendelige.
Fredensborg Kommune ønsker, at monumentet kan indvies omkring den 4.-5. maj 2021 på årsdagen for Danmarks befrielse.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen (C), tlf. 50 83 63 49
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
