KL og FOA udgiver fælles anbefalinger for rengøring på ældreområdet
13.6.2022 09:56:05 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Rengøring af høj kvalitet betyder blandt andet færre indlæggelser, genindlæggelser og mindre sygefravær. Det gælder på sundhedsområdet, men også bredt på det kommunale område, og især på ældreområdet. Det er også erfaringerne fra de seneste års udfordringer med Covid-19.
KL og FOA har i fællesskab fået lavet en analyse af rengøring på ældreområdet. Analysen har set på, hvordan de forskellige kommuner bruger de infektionshygiejniske retningslinjer for rengøring fra Statens Seruminstitut (SSI) – de såkaldte NIR. Undersøgelsen viser behov for fælles anbefalinger, så opgaven for medarbejderne bliver mere tydelig og håndgribelig.
Derfor har KL og FOA i fællesskab udarbejdet en række anbefalinger, der skal styrke fokus på de infektionshygiejniske retningslinjer, og hjælpe med forebyggelse af smitte og sygdom gennem en bedre rengøring. Anbefalingerne er til inspiration for kommuner og leverandører inden for rengøring på ældreområdet, men også til det videre arbejde med retningslinjer og anbefalinger fra de centrale myndigheder.
Anbefalingerne bliver lanceret i forbindelse med en høring i dag på Christiansborg, som sætter fokus hygiejne og rengøring på ældreområdet.
Pia Heidi Nielsen, sektorformand i FOA udtaler:
”Rengøring af høj kvalitet er lig med færre indlæggelser, færre sygedage og færre dødsfald. Det kan vi se. Vores medlemmer vil gerne sikre en ordentlig hygiejnisk rengøring, Derfor presser vi også på for at få en styrket faglig indsats rundt om i landet. Der skal være den nødvendige tid og de nødvendige kompetencer også på lederniveau.”
Sisse Marie Welling, medlem af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, siger:
”Flere og flere sundhedsopgaver rykker i dag ud i kommunerne, derfor er det vigtigt, at vi har nogle fælles anbefalinger til, hvordan man kan holde fokus på hygiejnisk rengøring i ældreplejen. Det vil være til gavn for både den ældre borger og kommunens ansatte.”
Nøgleord
Kontakter
Pia Heidi Nielsen, sektorformand, FOA, tlf.: 2014 9386
KL's pressetelefon, 3370 3333
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
Mona Striib er lettet over regionsaftale: Pengene er der19.6.2026 10:33:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og regionerne leverer det nødvendige løft, hvis bl.a. sundhedsreformen skal blive en succes, vurderer FOAs formand, Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
