Kirkens Korshær finder ny chef i egne rækker
29.9.2021 19:45:00 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

Den nye topchef er ikke noget helt ubeskrevet blad i Kirkens Korshær. Som teologistuderende var hun frivillig på hovedkontoret i starten af nullerne. Og i 2017 kom Jeanette Bauer til organisationen som pressechef og blev siden afdelingschef. Nu træder hun så helt frem i geledderne, når hun overtager tøjlerne fra den afgående chef, Helle Christiansen. Og det er en opgave, hun går til med stor ydmyghed.
- Jeg skal fylde nogle rigtig store sko ud. Helle Christiansen har stået i spidsen for at udvikle Kirkens Korshær til at stå skarpt som en frivilligbåret medlemsorganisation. Der er lagt gode planer for fremtiden, og jeg glæder mig til at fortsætte den gode udvikling sammen med vores frivillige, med medarbejderne, med brugerne af vores sociale arbejde, hovedbestyrelsen og de mange gode folk, der støtter vores arbejde, siger Jeanette Bauer og tilføjer:
- Kirkens Korshærs sociale arbejde skal fortsætte med at være der, hvor ingen andre er. Hvor vi møder folk i øjenhøjde - også når de ligger ned. Hvor vi møder menneskers basale behov for mad, bad og fællesskab med nærvær, omsorg og respekt. Hvor vi udvikler os uden at miste blikket for vores rige historie og traditioner. Kirkens Korshær skal være et frivillig-første-valg – uanset om man har lyst til at give af sig selv i en varmestue eller i en af vores 240 genbrugsbutikker.
Den nye chef træder også ind i jobbet med et ønske om, at Kirkens Korshær vender sig stadig mere udad.
- Med det kendskab, vi har i Kirkens Korshær til den sociale bagside af det danske samfund, har vi en klar pligt til at fortælle om, hvad vi ser og til at være fortaler for udsatte mennesker. Som ny chef er jeg klar til at råbe højt om de vilkår, socialt udsatte mennesker i Danmark lever med. Vi oplever et stigende behov for vores hjælp. Og det er grundlæggende ulykkeligt, at vi må hjælpe flere og flere mennesker, der kæmper med hjemløshed, fattigdom, sygdom og misbrug. For slet ikke at tale om, at vi bare inden for den periode, jeg har været i Kirkens Korshær, har fordoblet antallet af tilbud til hårdt trængte og sårbare børnefamilier i hele Danmark. Det er rystende, at vi stadig slås med børnefattigdom i så rigt et land som Danmark, fastslår hun.
Og det er blandt andet ønsket om en udadvendt organisation, der har gjort, at Kirkens Korshærs hovedbestyrelse nu udnævner den kommunikationsuddannede Jeanette Bauer som ny chef for Kirkens Korshær.
- Med Jeanette Bauer har vi fået en ny chef, der gennem årene tydeligt har vist, at hun skarpt og præcist er i stand til at analysere og formulere, hvad der sker i det danske samfund, så det kan blive hørt og forstået af andre, herunder politikere og beslutningstagere. Jeanette Bauer har også vist, at hun har den afgørende forståelse af korshærens folkekirkelige grundlag og af de særlige værdier, der er i lige præcis Kirkens Korshær, siger formand for hovedbestyrelsen i Kirkens Korshær, sognepræst Ian Ørtenblad, og tilføjer:
- Det har været en krævende proces at finde Helle Christiansens efterfølger, så vi glæder os i hovedbestyrelsen og i Kirkens Korshær til et godt samarbejde med Jeanette Bauer, der som ny chef vil vide at finde den rette balance mellem tradition og fornyelse.
Jeanette Bauer vil sammen med den afgående chef bruge den kommende måned på at blive klædt godt på til at tiltræde til november.
FAKTA: JEANETTE BAUER
Jeanette Ellen Bauer, født 1979. Uddannet cand. comm. fra Roskilde Universitet. Studier i teologi ved Københavns Universitet. Tidligere frivillig på Kirkens Korshærs hovedkontor. Erfaring som bl.a. regionsrådsmedlem, ledelses- og kommunikationsrådgiver, politisk medarbejder, chefkonsulent samt pressechef. Gift og tre børn. Bosat i Tårnby på Amager.
FAKTA: KIRKENS KORSHÆR
Kirkens Korshær er en hjælpeorganisation, der med udgangspunkt i folkekirkelige værdier udfører socialt arbejde i Danmark. Siden 1912 har Kirkens Korshær hjulpet socialt udsatte mennesker i Danmark – hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme, fattige.
Kirkens Korshær er 450 ansatte, der bl.a. driver varmestuer, herberger, væresteder for børnefamilier og rådgivningstjenester i 30 byer i hele Danmark. I mange byer er der korshærspræster, som tilbyder samtaler, gudstjenester og kirkelige handlinger. De cirka 9000 frivillige hjælper til i det sociale arbejde og driver de 240 genbrugsbutikker, der er med til at finansiere hjælpearbejdet.
Foto: Free
Nøgleord
Kontakter
Formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse, Ian Ørtenblad, tlf. 74754106
Kommende chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Billeder

Information om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse
VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.
Ny hjemløsetælling udstiller politisk svigt31.8.2026 07:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Trods politiske løfter om det modsatte, står kampen mod hjemløshed stille. Det viser VIVE’s nye hjemløsetælling. For Kirkens Korshær afslører det et samfundsmæssigt svigt. Derfor opfordrer organisationen til, at Folketinget vedtageren en Hjemløsereform 2.0, som giver mennesker reel mulighed for at komme ud af hjemløshed.
Jeanette Bauer fratræder efter årtier i Kirkens Korshær4.6.2026 14:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år i organisationen takker Jeanette Bauer af som øverste chef for Kirkens Korshær. Hun startede som frivillig i 00’erne, blev presse- og afdelingschef i 10’erne og har de seneste fem år været korshærschef. Og det er en stærk organisation, hun forlader. "Kirkens Korshær står skarpt som en af vores samfunds bærende organisationer. Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker. Jeg er stolt over de mange resultater, de mange gode samarbejder og alliancer. Og allermest for de mange gode øjeblikke i øjenhøjde med mennesker i samfundets udkant", siger Jeanette Bauer. Formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse, Ian Ørtenblad, takker Jeanette Bauer for hendes indsats. "Jeanette har ydet en stor indsats for vores diakonale arbejde. Hun har hævet vores stemme i offentligheden, konsolideret vores økonomi og er gået forrest i at sikre vores værdibase
Kirkens Korshær glædes over huslejehjælp i regeringsgrundlaget: Et vigtigt skridt for mennesker på kanten af hjemløshed2.6.2026 16:34:10 CEST | Pressemeddelelse
Kirkens Korshær glæder sig over, at den nye regering vil forbedre kommunernes mulighed for at yde huslejehjælp til udsatte mennesker. Organisationen har længe advaret om, at der mangler redskaber til at holde hånden under de mest udsatte på de laveste ydelser.
160.000 danskere springer dagligt hovedmåltider over, fordi de ikke har råd11.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny fattigdomsundersøgelse fra Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion viser store afsavn for tusindvis af danskere. Kirkens Korshær kalder på politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
