Kim Hartzner får ny rolle som fundraiser for Mission Øst
Efter gensidig aftale mellem Mission Østs bestyrelse og Kim Hartzner træder denne tilbage som generalsekretær for at få mere tid til at rejse, holde foredrag og samle penge ind til den hjælpeorganisation, han selv var med til at starte for 29 år siden.
I stedet træder Mission Østs programchef Peter Drummond-Smith ind som konstitueret generalsekretær. Peter Drummond-Smith har et indgående kendskab til Mission Øst fra over 20 år som programchef i organisationen.
Formand for bestyrelsen, Torben Andersen, udtaler: ”Kim Hartzner har som medstifter og generalsekretær været eminent i opstarts- og vækstfasen som den initiativrige og dynamiske person, han er. Nu går Mission Øst ind i en konsolideringsfase for at danne base for yderligere vækst. Derfor ønsker vi at sætte Kim Hartzner fri til at gøre det, han er bedst til: at tale Mission Østs sag og samle penge ind i både Tyskland og Danmark til gavn for de over 250.000 mennesker, vi hjælper”.
Han oplyser, at bestyrelsen herefter vil rekruttere en generalsekretær, der kan føre den voksende hjælpeorganisation videre. Kim Hartzner vil som stifter fortsætte i rollen som fundraiser for Mission Øst.
”Mission Øst er vokset med hæsblæsende fart siden, jeg sammen med min far René Hartzner for næsten 30 år siden samlede og skibede nødhjælp til et forarmet Sovjetunionen og Østeuropa efter murens fald. Takket være vores donorer – store som små – er det lykkedes at hjælpe millioner af nødlidende mennesker gennem årene” udtaler Kim Hartzner.
”Tiden er nu moden til, at jeg træder et skridt tilbage for at koncentrere mig om det, der inspirerer mig mest: At tale de fattiges og nødlidendes sag og rejse penge, så vi i Mission Øst kan hjælpe endnu flere mennesker”.
Bestyrelsesformand Torben Andersen udtaler: ”Kim Hartzners betydning for Mission Øst har været altafgørende, og jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med ham i den nye rolle”. Han fortsætter: ”Ud over at informere vores medarbejdere, støtter og donorer har vi også orienteret den tidligere bestyrelse om Kim Hartzners beslutning”.
Mission Øst blev grundlagt af Kim Hartzner og hans far, René Hartzner, tilbage i 1991, og er nu vokset til en international hjælpeorganisation med kontorer i København, Bruxelles og Berlin. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af det prestigefyldte Core Humanitarian Standard.
Pressekontakt: Hans-Jørgen Knudsen, tlf. 29 61 07 48.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Hans-Jørgen Knudsen, tlf. 29 61 07 48.
Billeder
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.