Kig op: Der kommer vejhjælp på cykel
SOS Dansk Autohjælp har investeret i fem nye vejhjælpscykler, der er klar til at komme jyske og fynske bilister til undsætning i sommerlandet, når bilen står stille med punkteret dæk eller fladt batteri.
De seneste to år har trafikanter i København og omegn haft mulighed for at vænne sig til synet af orangeklædte autoreddere på specialbyggede ladcykler i SOS Dansk Autohjælps karakteristiske gule design.
Nu er turen kommet til aalborgensere, aarhusianere, herningensere, odenseanere og koldingensere. Op til sommersæsonen er der indkøbt og specialtilpasset fem nye elektriske ladcykler til at supplere de to, der er i drift i hovedstaden og har været det siden 2021.
- Vi har høstet rigtig gode erfaringer med vores cykler i København og på Frederiksberg, hvor de har vist sig at være effektive i den tætte trafik. Nu er vi klar til at udvide eksperimentet og se, hvordan vi bedst udnytter vejhjælpscykler i resten af landet, siger Jan Bøjstrup Christensen, direktør for den danske mobility division i SOS International.
Et bidrag til løsningen på klimakrisen
Vejhjælpscyklerne løser et konkret problem med trængsel i trafikken, og de er samtidig en del af SOS Internationals ambition om at afsøge muligheder for at finde løsninger på klimaudfordringerne.
- El-ladcykler er uden tvivl en del af løsningen på klimakrisen. SOS Dansk Autohjælps vejhjælpscykler er et rigtigt godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at flytte opgaver fra varebiler til cykler, siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.
Vejhjælpscyklerne er ankommet til SOs Dansk Autohjælp stationer i Aalborg, Herning, Aarhus, Kolding og Odense.
Fakta:
- SOS Dansk Autohjælp har i alt syv vejhjælpscykler i drift
- Cyklerne har en rækkevidde på 100 kilometer på en opladning
- De cyklende reddere får oplæring i betjeningen af vejhjælpscyklerne
- Inklusive udstyr vejer hver cykel ca. 150 kilo
- Vejhjælpscyklerne kan udføre assistance indenfor: Nødtætning, hjulskift, døroplukning, rudeafdækning og starthjælp til både 12 og 24 volt
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance og vejhjælp.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Jakob Andersen er ny CIO hos SOS International13.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jakob Andersen, der kommer fra en stilling som CIO hos Velliv, tiltrådte 1. november som CIO hos SOS International, hvor han også bliver en del af den øverste ledelse, Group Management.
Hver tiende bilist udfordrer skæbnen: Kører med forkerte dæk29.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kulden er for alvor på vej, og SOS Dansk Autohjælp opfordrer bilister til at skifte til vinterdæk nu. For mange danskere kører gennem vinteren på sommerdæk, og det går ud over sikkerheden.
Pas nu på: Det er højsæson for hjortepåkørsler21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver år bliver mere end 10.000 hjorte påkørt. Lige nu er der særlig stor risiko for at ramme en hjort, når du kører i tusmørket i skovområder. Vær på vagt i trafikken, opfordrer SOS Dansk Autohjælp.
Pas nu på: Det er højsæson for hjortepåkørsler21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver år bliver mere end 10.000 hjorte påkørt. Lige nu er der særlig stor risiko for at ramme en hjort, når du kører i tusmørket i nærheden af skovområder. Vær på vagt i trafikken, opfordrer SOS Dansk Autohjælp.
Autohjælpen ankommer med rullende dækværksted10.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SOS Dansk Autohjælps nyeste teknikerbiler er indrettet med dækværksted og kører på el. En af teknikerbilernes centrale opgaver er at hjælpe ved punkteringer og dækskader i byerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum