SOS International

SOS International styrker bundlinjen efter flere års transformation

18.3.2026 14:25:06 CET | SOS International | Pressemeddelelse

Del

SOS International leverede i 2025 det bedste resultat i virksomhedens 64-årige historie med et overskud før skat på 92 mio. kr. Det er en forbedring på 36 mio. kr. i forhold til året før og resultatet af flere års målrettet styrkelse af assistanceselskabet.

Billede af SOS International's bygning med deres flag foran. Tekst på billedet: "Annual Report 2025".
2025 blev en milepæl for assistanceselskabet SOS International. Årsrapporten afslører det bedste resultat i 64 år. Foto: SOS International

Resultatet kommer i et marked præget af stigende konkurrence og pres på omkostninger, men også høj aktivitet inden for både rejseassistance og vejhjælp.

CEO i SOS International, Jan Sigurdur Christensen, siger:

- Finansiel robusthed er afgørende for, at vi kan navigere i et usikkert marked og samtidig fortsætte med at investere i vores medarbejdere, digitalisering og bæredygtighed. Derfor er resultatet for 2025 både vigtigt og tilfredsstillende.

Strategisk retning og nordisk samarbejde

Jan Sigurdur Christensen fremhæver, at der ligger en klar strategisk kurs bag resultatet:

- I 2025 fortsatte vi arbejdet med vores transformationsstrategi Going in One Direction. Vi har blandt andet arbejdet målrettet med at skabe endnu tydeligere fælles prioriteringer på tværs af virksomheden, forenkle vores processer og styrke vores evne til at levere på vores strategiske mål.

Samtidigt har SOS International styrket den kommercielle indsats på tværs og intensiveret samarbejdet i Norden.

- Et tættere nordisk samarbejde giver os bedre muligheder for at udnytte fælles kompetencer, erfaringer og skalafordele.

Digitalisering og AI bidrager til effektiviteten

En central del af strategien er at sikre, at SOS International er rustet til fremtiden. Digitalisering spiller en vigtig rolle i dette.

- Vores investeringer i digitale løsninger har styrket vores operationelle performance, og kunstig intelligens bidrager i stigende grad til optimerede arbejdsgange, bedre beslutningsgrundlag og øget effektivitet på tværs af organisationen, siger Jan Sigurdur Christensen.

Fortsat stort behov for rejseassistance og vejhjælp

Mere end 1,2 millioner mennesker fik hjælp af SOS International i 2025, og det finansielle resultat i 2025 er blandt andet båret af høj aktivitet i begge forretningsområder: Travelcare og Mobility.

I Travelcare-divisionen var 2025 præget af fortsat stor rejselyst blandt nordiske rejserne og en stigende interesse for at rejse året rundt. Aktiviteten i Travelcare lå på et uændret højt niveau i forhold til året før.

Samtidig var efterspørgslen efter vejhjælp på tværs af Norden høj i 2025, drevet af øget mobilitet og stigende forventninger til hurtige, pålidelige og digitalt understøttede services.

Derudover er resultatet i 2025 positivt påvirket af, at SOS International i 2024 traf beslutning om at lukke forretningsdivisionen Healthcare.

Nøgleresultater i 2025:

  • Resultat før skat: 92 mio. kr. En forbedring på 36 mio. kr. i forhold til 2024
  • Likviditeten er styrket markant, og kapitalstrukturen er forbedret
  • Høj kvalitet og kundetilfredshed i et krævende marked
  • Medarbejdertilfredsheden er steget
  • Digitalisering som central drivkraft for forretningen
  • Bæredygtighed er integreret i forretningen, og der er etableret videnskabsbaserede klimamål og konkrete reduktionstiltag
  • Det forventes, at der betales et udbytte til ejerne på 50 mio. kr.

Om SOS International A/S

  • SOS International er en af Nordens førende assistanceorganisationer.
  • Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance overalt i verden, 24/7/365 inden for de to divisioner: Mobility og Travelcare.
  • Grundlagt i 1961
  • Ejet af 10 nordiske forsikringsselskaber[1]
  • 1.200 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Finland
  • Antal opkald til alarmcentraler i 2025: 2,44 mio. opkald
  • Antal sager i divisionerne Travelcare og Mobility i 2025: 1,26 mio. sager
  • Globalt netværk: 16.000 samarbejdspartnere, leverandører og serviceudbydere

[1] Ejere: Popermo, GF Forsikring, LB Forsikring, Alm. Brand Group, Länsförsäkringar, Folksam, Dina Försäkringar, Fremtind, Lähitapiola, Turva

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Billede af SOS International's bygning med deres flag foran. Tekst på billedet: "Annual Report 2025".
2025 blev en milepæl for assistanceselskabet SOS International. Årsrapporten afslører det bedste resultat i 64 år. Foto: SOS International
Download

Links

Om SOS International: Global rækkevidde, nordisk ekspertise

SOS International er en førende assistanceorganisation i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance overalt i verden, 24/7/365 inden for de to divisioner: Mobility og Travelcare.

SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance og vejhjælp.

SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.

Hver dag hjælper SOS International over 3.500 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande siden grundlæggelsen i 1961.

Følg pressemeddelelser fra SOS International

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SOS International

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye