Amnesty International Danmark

Kennedy kommer til Danmark

Del
Historisk besøg i Danmark, når Robert F. Kennedys datter, Kerry Kennedy, for første gang besøger landet i næste uge. Besøget er arrangeret af Amnesty International og Kongressen.

Der er lagt op til en historisk begivenhed af de helt store, når Danmark i næste uge får besøg af en af Kennedy-familiens vigtigste stemmer, nemlig Kerry Kennedy. 58-årige Kennedy er datter af den berømte Bobby Kennedy og chef for Robert F. Kennedy Center For Human Rights and Justice.

Det er Amnesty International og Kongressen.com, der i fællesskab er værter for Kerry Kennedys besøg, og både generalsekretær Trine Christensen og chefredaktør Anders Agner glæder sig over, at det er lykkes at få en kapacitet af den kaliber til landet.

”Kerry Kennedy har på fornemmeste vis videreført sin fars arbejde både inden for det politiske, det humanitære og det menneskeretlige. Hun er et levende bevis på, at de ting, hendes far stod for som ordentlighed, ansvarlighed og respekten for det enkelte menneskes rettigheder er lige så vigtige i 2018, som de var tilbage i 1968, da hendes far levede”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International.

Kerry Kennedy lander i København torsdag den 19. april og vil samme aften være at finde på scenen ved arrangementet ’Ripples Of Hope’, som finder sted på Statens Museum For Kunst. Her vil hun fortælle om sin fars værdier både historisk og aktuelt, og hvorfor kunst og kultur er nøgleord i formidlingen af både politiske og menneskeretlige idealer.

Med på scenen den aften står to af Danmarks største skuespillere, nemlig Ghita Nørby og Lars Mikkelsen. Ghita Nørby vil præsentere en række monologer om kvindelige menneskeretsforkæmpere fra showet ’Speak Truth To Power’, som i New York havde Meryl Streep som en af de bærende kræfter, mens Lars Mikkelsen vil fremføre en række af de digte, som Bobby Kennedy i sin tid refererede i sine største taler.

”Vi glæder os til at være værter for en fantastisk aften med både Kerry, Ghita og Lars på scenen. Bobby Kennedy talte i sin tid om ’Ripples Of Hope’, og det tror vi også, at arrangementet den aften vil være med til at skabe”, siger Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com.

Kerry Kennedy skal foruden ’Ripples Of Hope’ deltage i en konference på Københavns Universitet og være hovedtaler på Amnestys landsmøde i løbet af de godt to dage, hun besøger Danmark.

Kontakter

Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com, telefon 25 21 35 75
Ole Hoff-Lund, pressechef i Amnesty International, telefon 26 83 81 84

Information om Amnesty International Danmark

Amnesty International Danmark
Amnesty International Danmark
Gammel Torv 8, 5. sal
1457 København K

33 45 65 65http://amnesty.dk/

Følg pressemeddelelser fra Amnesty International Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Amnesty International Danmark

8.500 danske skoleelever skriver for liv i verdens største kampagne for menneskerettigheder28.11.2018 16:14:31 CET | Pressemeddelelse

Knap 400 skoleklasser over hele Danmark har i denne og næste måned travlt med at forsvare menneskerettighederne rundt omkring i verden. Som deltagere i verdens største menneskerettighedsbegivenhed, Amnestys Skriv For Liv-kampagne, sender de breve og hilsner til aktivister, rettighedsforkæmpere og myndigheder i så forskellige lande som Brasilien, Iran, Kenya, Marokko og Venezuela.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye