Kender du Danmarks mest fantastiske frivillig?
8.10.2020 13:02:54 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse

Den 26. november kårer Røde Kors, Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse årets Fantastiske Frivillig. Det sker ved et arrangement hos Røde Kors i København, og det er nu muligt at indstille frivillige til prisen.
De frivillige udfører et stort stykke arbejde hver dag over alt i Danmark – corona eller ej. Nu skal dette års Fantastiske Frivillig kåres.
Fra den 14. september til 1. november er det derfor muligt at indstille frivillige til prisen her: www.fantastiskefrivillige.dk
Corona tvang os alle til at holde os hjemme. Det gælder også Danmarks frivillige, som hver uge besøger ensomme på plejehjem, hjælper skolebørn med matematik eller giver et pusterum til unge på kanten af samfundet. Alligevel fandt frivilligheden nye veje i år og civilsamfundet beviste endnu en gang sin unikke styrke som fællesskabsbygger.
Blandt alle de indstillede udvælger en jury 10 fantastiske frivillige, der især fortjener at blive hyldet for deres indsats. Vinderen bliver kåret til et arrangement den 26. november hos Røde Kors i København og får en præmie på 25.000 kr. sponsoreret af Coop. Præmien udbetales til den forening, hvor den frivillige er aktiv.
Juryen består af chef for foreningsteamet Malene Brandt, Coop, national chef Marie-Louise Gotholdt, Røde Kors, direktør Signe Lopdrup, Roskilde Festival, afdelingschef Pernille Slebsager, Kræftens Bekæmpelse, sekretariatschef Maruska la Cour Mosegaard, Kræftens Bekæmpelse, medlem af forretningsudvalget, Rasmus Kjær Slot, Dansk Ungdoms Fællesråd, formand Charlotte Bach Thomassen, DGI, næstformand Anna Bjerre, Frivillighedsrådet, formand Anne Marie Skov, Tuborgfondet, og formand Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Vinderen af Fantastiske Frivillige 2019 blev Stine Knak Olesen fra Århus, som er frivillig fysioterapeut hos Fundamentet.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder

Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Anders Ladekarls sidste tur med indsamlingsbøtten som generalsekretær i Røde Kors: Jeg stopper som bekymret optimist1.10.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år har Anders Ladekarl valgt at stoppe som generalsekretær for Røde Kors i Danmark. Søndag 4. oktober går han sidste runde med raslebøtten som generalsekretær – en tur, han har gået for Røde Kors i alle de år, han har siddet i stolen
Røde Kors om civilsamfundet i det nationale beredskab: Et vigtigt skridt for Danmarks samlede robusthed25.9.2026 15:33:31 CEST | Pressemeddelelse
En formel rolle til civilsamfundets organisationer i Danmarks totalberedskab anerkender, at civilsamfundet ikke er et supplement, men en nødvendig del af Danmarks samlede totalberedskab, siger præsident for Røde Kors, Jette Runchel
Røde Kors-frivillige lægger 75.000 timer om ugen: Potentialet er endnu større24.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver uge lægger Røde Kors-frivillige tilsammen mere end 75.000 timers frivilligt arbejde. Og to ud af tre er klar til at engagere sig endnu mere. Det enorme frivillige engagement kan blive en vigtig ressource i et samfund med flere ældre, voksende ensomhed, mistrivsel blandt unge og behov for et stærkere beredskab
I den gode sags tjeneste: Jaxstyle fortalte nordjyske gymnasieelever om sin tur til Ukraine og opfordrede til at melde sig som indsamler for Røde Kors23.9.2026 14:22:14 CEST | Pressemeddelelse
Turen til det krigsramte land sammen med Røde Kors i foråret har gjort stort indtryk på den nordjyske youtuber og streamer Jacob ”Jaxstyle” Krull, der oplevede daglige luftalarmer og nætter i beskyttelsesrum
Fra gadedøren og ud i fællesskabet: Turtjenesten fylder 20 år15.9.2026 12:01:09 CEST | Pressemeddelelse
I 20 år har frivillige fra Røde Kors Hovedstaden hentet seniorer fra København og Frederiksberg ved deres gadedør og taget dem med på ture og oplevelser, som de ellers kan have svært ved at komme ud til. For deltagerne i Turtjenesten handler turene både om at opleve nye steder og om at komme ud blandt andre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
