Kattegatforbindelse: Sund & Bælt sætter gang i undersøgelser af havmiljø
20.8.2020 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Det er Sund & Bælt, der som en del af forundersøgelserne, indleder en række geofysiske undersøgelser af havbunden i Kattegat.
Undersøgelserne skal give en mere sikker viden om de geologiske forhold i Kattegat. Viden, som skal bruges i analyser af mulige påvirkninger af havmiljø, dyr og planteliv i anlægsfasen, men også når det færdige anlæg tages i brug.
- Det er helt centralt for forundersøgelsen, at vi opnår ny viden om havbunden og undergrunden. Undersøgelserne vil både bidrage til, at vi får en bedre forståelse for de mulige miljøpåvirkninger af forbindelsen, og hvordan vi kan minimere disse, siger Henrik Vincentsen, anlægsteknisk chef med ansvar for forundersøgelsen hos Sund & Bælt.
Desuden vil undersøgelserne bidrage til at skabe bedre viden om, hvordan en bro eller tunnel skal funderes, hvilket vil give et bedre grundlag for at beregne, hvad forbindelsen vil koste at bygge.
Specialudstyret skib til opgaven
Undersøgelserne gennemføres med et skib, som er påmonteret en række specialdesignede tekniske måleapparater. De kan via udsendelse og opsamling af lydbølger kortlægge havbundens forskellige jordlag og deres egenskaber - seismiske undersøgelser.
Undersøgelserne gennemføres i to måleprogrammer over en periode på ca. to uger. Herefter bliver resultaterne opsamlet og analyseret med henblik på at opbygge en geologisk model af undergrunden.
- Havbunden og undergrunden i projektområdet er i dag ikke særligt godt undersøgt, så yderligere viden er bestemt vigtigt for projektet, slutter Henrik Vincentsen.
Det er De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i samarbejde med Aarhus Universitet, som på vegne af Sund & Bælt gennemfører selve undersøgelserne på havet.
- Vi har lang erfaring med kortlægning af havbundens geologiske forhold, og de nye data, som vi skal indsamle, vil blive suppleret med allerede eksisterende viden og data fra den nationale maringeologiske database, fortæller Jørn Bo Jensen, der er statsgeolog for maringeologi ved GEUS, og fortsætter:
- Udover de anlægstekniske analyser vil vi bruge de nye data til at opbygge viden om den geologiske udviklingshistorie, som kan afsløre detaljer omkring havbundens naturlige miljø og om mulighederne for arkæologiske interesseområder.
Fakta om forundersøgelsen af Kattegatforbindelsen
- Forundersøgelsen er igangsat af Folketinget, som har afsat 60 mio. kr. til forundersøgelsen. Undersøgelsen omfatter både en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat.
- En fast forbindelse over Kattegat vil reducere rejsetiden mellem Øst- og Vestdanmark markant. Hvis Kattegatforbindelsen bliver med jernbane kan rejsetiden med tog mellem København og Aarhus komme ned i nærheden af én time. I bil vil den samme rejse kunne gennemføres på ca. 2 timer
- Forundersøgelsen omfatter nærmere undersøgelser af anlægstekniske og natur- og miljømæssige forhold, samt trafikale, samfundsøkonomiske og finansielle analyser, ligesom klimaeffekter ved både anlægs- og driftsfasen skal belyses.
- Den endelige afrapportering forventes ved udgangen af 2021. Der vil i efteråret 2020 blive afholdt offentlige orienteringsmøder på Sjælland, på Samsø og i Jylland om projektet.
- Læs mere om forbindelsen på kattegat.dk
Mulighed for interview på Aarhus Havn
Der er mulighed for at kigge forbi skibet i dag, torsdag den 20. august, og få mere at vide fra Anlægsteknisk chef Henrik Vincentsen fra Sund & Bælt, suppleret af Statsgeolog Jørn Bo Jensen fra GEUS.
Kontakter
Henrik VincentsenAnlægsteknisk chef
Tlf:+45 28 11 41 00hvi@sbf.dkLene Gebauer ThomsenKommunikationschef
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder






Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
Sund & Bælt udskifter sporskifter på jernbanen over Storebælt6.7.2026 09:34:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre en stabil og sikker togtrafik over Storebælt opgraderer Sund & Bælt i juli jernbanen mellem Korsør og Nyborg. Arbejdet omfatter udskiftning af otte sporskifter og betyder, at togtrafikken over Storebælt bliver erstattet af togbusser, mens arbejdet står på.
Sund & Bælt nedsænker næste del af Femern Bælt-tunnelen29.6.2026 11:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu på plads på havbunden ud for Lollands kyst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
