Kandidater kan stille op til EWIIs repræsentantskabsvalg

Repræsentantskabet er koncernens øverste myndighed, og består af 120 folkevalgte repræsentanter, samt to medarbejderrepræsentanter, der sammen med bestyrelsen fastlægger EWIIs retning og strategi. Bestyrelsen i EWII vælges ligeledes blandt repræsentantskabets medlemmer.
Og set i lyset af den aktuelle energisituation, hvor priserne er meget høje, og der er stor usikkerhed om leverancer fra Rusland, har det aldrig været vigtigere at gøre sin stemme gældende, lyder det fra den nuværende formand for bestyrelsen i EWII, Anders Skovdal.
”Alle, der interesserer sig for deres eget forbrug af el, vand og varme, bør stille op. Der er store forandringer på vej i samfundet, både i forhold til fremtidens forsyning og den grønne omstilling, og dem skal vi forholde os til i repræsentantskabet. Det er spændende og vigtigt arbejde,” siger bestyrelsesformanden.
Repræsentantskabsmøder med store tanker og vigtige debatter
EWIIs repræsentantskab mødes tre gange årligt, og her gennemgår bestyrelsen og direktionen EWIIs aktuelle status. Samtidig kan repræsentanterne bidrage med aktuelle indlæg. Det er her, de store – og små - debatter skal tages, lyder det fra administrerende direktør i EWII, Lars Bonderup Bjørn:
”Repræsentantskabsmøderne er min mulighed for at få input fra dem, vi leverer forsyning til hver dag. Jeg får nye perspektiver og ideer af repræsentantskabet, så det er en del af mit job, jeg nyder,” siger Lars Bonderup Bjørn, og tilføjer, at det skam også sagtens kan være nervepirrende at stå ansigt til ansigt med repræsentantskabet:
”Det er min ledelse, og dem, jeg i sidste ende står til ansvar overfor,” siger han.
EWII-koncernen leverer forsyning til seks kommuner – Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejen og Bornholm – og repræsentantskabet består af medlemmer fra alle seks kredse.
For at stille op skal kandidater have en el- vand- eller varmemåler fra EWIIs forsyningsområde og være over 18 år. Opstillingsperioden løber fra 6. september til 29. september. Der er valg 1. – 15. november.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Nuværende bestyrelsesformand, Anders Skovdal, på 20 63 31 52
Administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, på 73 73 71 18
PR- og pressechef i EWII Koncernen, Anya Palm, på 51 15 25 55
Billeder

Links
Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII bliver ny toppartner for Parasport Danmark27.11.2025 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII indgår et nyt samarbejde med Parasport Danmark som organisationens nyeste toppartner. Med afsæt i stærke lokale fællesskaber og en ambition om at skabe et mere inkluderende samfund skal partnerskabet styrke idrætsmulighederne for mennesker med handicap eller særlige behov – både lokalt og nationalt.
EWII i opråb: Medicinrester i drikkevandet kalder på indgreb mod spildevandsslam25.11.2025 08:15:51 CET | Pressemeddelelse
De første mikrorester fra medicin har allerede fundet vej fra spildevandsslam spredt på marker til grundvandet og videre ud i vandhanen. Uden nationale regler risikerer vi at skulle rense fremtidens drikkevand, lyder det i et opråb fra EWII. Energi- og forsyningskoncernen påpeger, at den bedste og billigste drikkevandsbeskyttelse sker ved at beskytte jordens overflade.
Ét samlet EWII: Infrastruktur, Vand og Varme skifter navn3.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII er én samlet koncern, og fremover er det også afspejlet i navnene på forsyningsselskaberne TREFOR Vand, TREFOR Varme og TREFOR Infrastruktur. Her ændres navnene til EWII Vand, EWII Varme og EWII Infrastruktur. Et navneskifte, der tydeliggør koncernens fælles identitet og vision. Elnetselskaberne TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fortsætter med uændret navn.
EWII sprænger ladeboks-markedet og giver serviceaftaler tilbage til elbilsejerne9.9.2025 08:44:42 CEST | Pressemeddelelse
Forslaget om at droppe elafgiften vil vende op og ned på markedet for private ladebokse til elbiler, hvor de nuværende regler har bundet elbilsejere, der ville opnå afgiftsrefusion, til serviceaftaler. Energikoncernen EWII tager konsekvensen og giver serviceaftalerne tilbage til elbilsejerne, allerede inden elafgiften er ændret. Det giver elbilister med egen ladeboks en tryg serviceaftale, samtidig med at de året ud får afgiftsrefusion uden at betale abonnement.
Myndigheder siger ja til EWIIs fibersalg27.8.2025 14:47:37 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet giver en betinget godkendelse af Norlys’ fiberselskabs, Sinal, køb af fibernettet i Trekantområdet. Godkendelsen betyder, at Norlys kan overtage EWIIs fibernet, når Norlys’ kundeforretning har stoppet det nuværende samarbejde med syv antenneforeninger i trekantområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
