EWII: Batteri kan skabe kapacitet i gispende elnet
3.3.2026 08:43:18 CET | EWII A/S | Pressemeddelelse
Virksomheder over hele landet får afslag på at blive koblet på elnettet, fordi der mangler kapacitet hos Energinet. Energikoncernen EWII peger på en hurtig, praktisk løsning, som kan udløse flere års ekstra kapacitet – uden at vente på nye kabler, lange byggeperioder eller milliardinvesteringer.

Krisen med manglende kapacitet i Energinets højspændingsnet sætter både vækst, investeringer og grøn omstilling på pause i det meste af landet. En pause, der i værste fald kan vare i op til 10-15 år. Nu viser beregninger fra energikoncernen EWII, at kapacitetsproblemerne kan udskydes i flere år. Løsningen bygger på fleksibilitet i elforbruget og smartere udnyttelse af batterier.
“Elnettet gisper efter mere kapacitet, og de steder, hvor selskaber som EWII allerede har batterier stående, vil batterierne kunne skabe noget meget tiltrængt kapacitet - effekten vil kunne mærkes inden for en måned. Det er hurtigt, det er billigt – og det virker,” siger Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i EWII.
Energikoncernen foreslår, at batterier bruges til at udjævne de belastninger, som presser elnettet i korte, men kritiske perioder – de såkaldte spidsbelastninger. Det er nemlig ikke den samlede mængde el, der udgør problemet i dag. Det er, når mange bruger strøm samtidig.
På Bornholm har EWII allerede et 30 MW/42 MWh batteri stående i Hasle. Det kan være med til at aflaste Energinets søkabel, der er forsyningsåren og flaskehals i kapaciteten på øen. Hvis batteriet indstilles til at lagre overskud af strøm lokalt på Bornholm i de perioder af døgnet, hvor forbruget er lavt, så kan den samme strøm – og dermed ekstra kapacitet – frigives i det bornholmske elnet, når forbruget er højere end kapaciteten i søkablet.
Ifølge EWIIs beregninger kan koncernens allerede etablerede batteri udskyde kapacitetsproblemerne på Bornholm i tre-fire år.
“Bornholm er bare én konkret case. De samme principper kan bruges mange steder i landet. Det handler om at tænke nyt og bruge det elnet, vi allerede har, langt bedre,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Billig løsning med milliardværdi
EWIIs løsningsmodel frigiver ikke kun kapacitet, uden at det er nødvendigt at bygge og grave kabler ned. Den giver samtidig en stor samfundsøkonomisk gevinst.
Det vil koste det danske samfund flere milliarder om året at have vækst, investeringer og grøn omstilling på standby, imens Energinet opbygger den nødvendige kapacitet.
Til sammenligning vil det koste Energinet 19 millioner kroner om året at anvende EWIIs batteri til at forøge kapaciteten i den bornholmske del af elnettet, og dermed holde øens udvikling i gang.
”Regnestykket giver sig selv. For ganske få millioner kan vi undgå milliardtab og få tid til, at Energinet kan bygge ud. Det er svært at se gode argumenter for ikke at handle nu,” siger Lars Bonderup Bjørn.
EWIIs løsningsmodel påpeger værdien i at udnytte det eksisterende elnet ordentligt. I dag er elnettet dårligt udnyttet store dele af døgnet. Uden for spidsbelastningsperioderne er der faktisk overkapacitet i elnettet. Her kan batterier, fleksible tariffer og justeringer af forbrugsmønstre udnytte den kapacitet og frigøre plads til nye virksomheder – uden at højspændingsnettet først skal udbygges.
Derfor opfordrer EWII til, at der handles nu – både politisk og regulatorisk, hvor Forsyningstilsynets godkendelsesproces i dag udgør en barriere for nytænkning og smartere løsninger.
“Vi står midt i en kapacitetskrise i elnettet, der påvirker udviklingen i hele landet. En ny tilgang er nødvendig, hvis vi ikke skal bremse Danmarks grønne omstilling og produktion. Vi står klar til at hjælpe – og vi kan begynde i morgen,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Fakta om EWIIs beregninger
EWII kan være med til at løse elnettets kapacitetsproblemer de næste mindst 3-4 år. I et notat gennemgår vi løsningsmodellen, og hvad det koster. For 19 millioner kroner årligt kan der i Energinets søkabel skabes en økonomisk gevinst og mulighed for vækst på Bornholm, mens det koster samfundet milliarder at vente på nye kabler og store byggerier.
Find EWIIs notat i fuld længde herunder.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen på telefon 2323 7118
Vedhæftede filer
Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Et år og samfund i slowmotion påvirker EWIIs regnskab8.4.2026 12:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Forventningerne til 2025 blev ikke indfriet hos energikoncernen EWII, hvor årets resultat er påvirket negativt af en langsommelig godkendelse af salget af fibernettet, og af en hensættelse på lange solkontrakter. Samtidig bød året på succes i ladeforretningen og et øget antal elkunder.
Omfattende ledningsarbejde i Kolding bymidte8.4.2026 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. april og ca. 13 uger frem udskifter EWII varme- og vandledninger, der skulle være erstattet inden for en kortere årrække, i Markdanersgade, Adelgade og en kort strækning på Blæsbjerggade og Låsbygade i Kolding.
EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding1.4.2026 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.
EWII etablerer mobil batteri-motorvej for at hjælpe Energinet1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kæde af 100.000 mobile batterier vil energikoncernen EWII transportere strøm fra syd til nord. Batterier på hjul, der sikrer, at den grønne omstilling ikke går i stå, mens vi venter på, at Energinet får udbygget elnettet.
Droner genoptager jagten på utætheder i fjernvarmen25.2.2026 14:13:25 CET | Pressemeddelelse
De kommende tre uger kan man igen støde på droner i luften over Kolding, Lunderskov og Taulov/Skærbæk. Det er energi- og forsyningskoncernen EWII, der ved brug af droner og termiske kameraer undersøger fjernvarmenettet for potentielle utætheder. Droneflyvningerne var oprindeligt planlagt i januar, men blev udsat på grund af vintervejret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum