Kan regelmæssige toiletbesøg få din hjerne til at præstere bedre? Det skal et nyt forskningsprojekt dykke ned i
28.2.2023 09:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Fermentererede – eller ’syrnede’ – mejeriprodukter, såsom yoghurt og skyr, indeholder levende bakterier og har i mange studier vist sig at have en positiv indvirkning på afføringsvanerne, hvor de eksempelvis kan mindske forstoppelse. Yderligere er der ny forskning, der peger på, at fermenterede mejeriprodukter måske også kan have positiv indvirkning på hjernens aktivitet og kognitive evner såsom opmærksomhed, koncentrationsevne og hukommelse hos voksne.
Sammenhængen mellem yoghurt, afføring og kognition er ny
I YourGutBrain dykker forskerne ned i den indbyrdes sammenhæng mellem indtag af yoghurt, afføringsmønstre og de kognitive evner. Forskningssamarbejdet ledes af lektor Henrik Roager fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han forklarer, at grunden til, at vi gerne vil blive klogere på, hvordan vores mad, afføringsmønstre, tarmbakterier og hjerne spiller sammen er, at selvom der er lavet masser af forskning i, hvordan maden påvirker vores tarme og afføringsvaner, og også en del forskning i, hvordan maden påvirker hjernen, så ved vi meget lidt om den indbyrdes sammenhæng mellem vores mad, afføringsmønstre og hjerne:
”De fleste mennesker har en intuitiv fornemmelse af, at maven og hjernen spiller sammen. Vi kender til at få sommerfugle i maven, hvis vi er spændte, eller til at få ondt i maven, hvis noget gør ondt i livet. Ligeledes er der en del, som tyder på, at hvis man bøvler med fordøjelsen, så kan det påvirke hjernen på den ene eller anden måde. Det er derfor, det her er så spændende. Det berører os alle sammen,” siger lektor Henrik Roager og fortsætter: ”Hvis det går, som vi håber, så kommer vi til at producere helt nyt viden – som vil være relativt nemt at omsætte til løsninger, der kan blive til gavn for almindelige mennesker.”
Forstoppelse i tarmene påvirker hjernen
Lektor Anke Karabanov fra Institut for Idræt og Ernæring står for de kognitive studier i YourGutBrain og fortæller, at der gennem de seneste år har været en del forskning, der har peget på en sammenhæng mellem afføringsvaner og den mentale sundhed:
”Nyere forskning indikerer, at mikroorganismer i tarmen er relateret til vores mentale sundhed og hjernefunktion, og studier peger også på, at hyppigheden af afføring – eller mangel på samme – påvirker hjernen. Fx viser kronisk forstoppede patienter tegn på ændringer i hjernens aktivitetsmønstre - særligt i områder som er vigtigt for behandlingen af følelsesmæssig og sensorisk information. Men fermenterede mejeriprodukter som yoghurt kan så til gengæld ofte forbedre afføringsvanerne. Derfor vil vi nu dykke ned i, om et indtag af yoghurt også har en positiv effekt på kommunikationen mellem tarmen og hjernen og dermed på hjernens funktioner,” siger lektor Anke Karabanov.
De stærke forskningsenheder var afgørende for bevillingen
Forskningen er primært finansieret af Arla Food for Health, som er et fælles forskningspartnerskab mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Arla Foods og Arla Foods Ingredients. Head of University Collaboration, Peter Langborg Wejse hos Arla Foods mener, at YourGutBrain er et glimrende eksempel på et stærkt samarbejde mellem industrien og universiteterne, der sætter sig for at udvikle viden, som skal være til gavn for samfundet og det enkelte menneske. Han fortæller, at årets bevillinger fra Arla Food for Health tager udgangspunkt i, at forskningen på området har udvidet sig med stormskridt de seneste år:
”Der er jo mange studier, der har vist, at produkter som yoghurt og ymer kan have en positiv effekt på fordøjelsen. Og det er fantastisk interessant, hvis en bedring i afføringssvanerne også påvirker kommunikationen mellem tarmen og hjernen. Når man derfor – med udgangspunkt i stærke forskningsenheder på Københavns og Aarhus Universitet – lægger op til et forskningssamarbejde, der vil bibringe mere viden om det specifikke samspil mellem de fermenterede mælkeprodukter, tarmbakterierne og de potentielle effekter på hjernens funktioner, så er det oplagt for Arla Food for Health at støtte op," siger Head of University Collaboration, Peter Langborg Wejse.
I projekt YourGutBrain vil forskerne undersøge, om indtag af yoghurt - i sammenligning med mælk - øger antallet af daglige afføringer og samtidig forbedrer den kognitive præstation, samt undersøge potentielle underliggende mekanismer, der forbinder tarmen og hjernen. Studiet inkluderer 60 raske kvinder, i alderen 55 – 65 år og med højst tre afføringer om ugen.
YourGutBrain løber fra 2023 til 2026 og har totalt et budget på 8.036.000 kroner.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Henrik Roager
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Mail: hero@nexs.ku.dk
Telefon: 2548 0699
Lektor Anke Karabanov
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Mail: anke@nexs.ku.dk
Telefon: 3532 8039
Peter Langborg Wejse
Head of University Collaboration
Arla Foods
Mail: pewej@arlafoods.com
Telefon: 7217 7819
Kristian Levring MadsenTeamleder for kommunikationKøbenhavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring
Tlf:40481684kma@nexs.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Unge fra mindre ressourcestærke hjem risikerer oftere at have en uopdaget spiseforstyrrelse9.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet viser, at spiseforstyrrelser ikke nødvendigvis er mest udbredt blandt familier med højt uddannelsesniveau – men at unge fra disse familier oftere bliver opdaget, udredt og behandlet.
Motion giver bedre hjerte-kar-sundhed end fedmemedicin efter vægttab8.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Personer med svær overvægt, der dyrker motion regelmæssigt, får sundere blodkar og lavere inflammation end personer, der kun får vægttabsmedicin, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Sprogbarrierer og kulturclash: Frustrationer hos ukrainske flygtninge over det danske sundhedsvæsen3.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere ukrainske flygtninge har søgt alternativ lægehjælp og modtaget medicin fra hjemlandet på trods af hurtig adgang til det danske sundhedsvæsen. Vi risikerer at frustrerede patienter falder igennem, påpeger forskere.
Researchers to teens: get to bed – it’s good for your blood sugar1.7.2026 09:15:38 CEST | Press release
If you’re 18, getting a bit more sleep could matter more than you think. New research from the University of Copenhagen and COPSAC shows that even in healthy young people, longer nights of sleep are linked to more stable blood sugar levels the next day. What’s more, the relationship appears to go both ways. The findings suggest that sleep may play an important role in our metabolism long before conditions such as diabetes develop.
Forskere til teenagere: I seng med jer – det gavner jeres blodsukker!1.7.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du 18 år, kan ekstra søvn betyde mere, end du tror. Ny forskning fra Københavns Universitet og COPSAC viser, at selv hos raske unge hænger længere nattesøvn sammen med et mere stabilt blodsukker dagen efter – og resultaterne peger på, at sammenhængen går begge veje. Dermed tyder det på, at søvn kan spille en vigtig rolle for vores stofskifte, længe før sygdomme som diabetes opstår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
