Kan nedfaldsblade fra træer udgøre fremtidens fodtøj?
Nyt innovativt læder-alternativ skal testes af BESTSELLER – og fremtidens sneakers vil meget muligt være plantebaserede, genanvendelige og komposterbare.

For kun syv måneder siden offentliggjorde BESTSELLER – via sin investeringsarm Invest FWD – en investering i og samarbejde med virksomheden VitroLabs, der kan gro læder på blot nogle uger via opdyrkede laboratorieceller fra dyr.
Nu annoncerer det danske modehus endnu et samarbejde: denne gang med den britiske innovator Biophilica, som er ved at udvikle et alternativ til lædersko med sit materiale Treekind. Det bliver BESTSELLERs herretøjsbrand JACK & JONES, som skal teste det innovative materiale.
Selvom der efterhånden allerede findes mange plantebaserede læderalternativer på markedet, er der kun ganske få, der er helt fri for plastik, især polyuretan (PU). Det betyder, at materialerne ikke kan genanvendes med hverken eksisterende eller kendte fremtidige teknologier.
”Forarbejdet læder vejer tungt på klimakontoen, men vi skal også sikre os, at alternativet ikke blot skaber et andet miljømæssigt problem, som for eksempel højt plastikindhold eller at holdbarhed og kvalitet er forringet,” siger Camilla Skjønning Jørgensen, BESTSELLERs Innovation Manager.
Læderalternativet Treekind indeholder ingen plastik, men er kreeret med det biologiske lignocellulose fra blade samt et naturligt bindemiddel, som er skabt til at blive nedbrudt i jord eller vand. Ambitionen er at skabe et genanvendeligt materiale som potentielt også kan komposteres, når produktet er udtjent.
Samarbejde er vejen frem
I BESTSELLER undersøges mange forskellige innovative tilgange til udviklingen af læderalternativer. Fælles for dem alle er, at det stort set altid kræver samarbejde at hjælpe lovende innovatorer – såsom Biophilica– til en kommerciel skala. Også derfor involverer BESTSELLER sig som partner i det netop annoncerede Fashion for Good-projekt, der skal teste og validere Biophilicas materiale.
"Vi er begejstrede for at arbejde med BESTSELLER og drage fordel af deres værdifulde ekspertise,” siger Mira Nameth, CEO og grundlægger af Biophilica, og afslutter:
”Samarbejdsprojekter, der kombinerer udvikling med produktionsviden og -metoder, er afgørende for, at startups kan opskalere og i sidste ende få materialer på markedet.”
Fakta:
- Læder udgør kun omkring 1% af BESTSELLERs samlede materialeforbrug
- Til gengæld er forarbejdet læder tungt på klimakontoen, og kan samtidig skabe en debat i sig selv, da det er et biprodukt fra kødindustrien.
- BESTSELLERs Invest FWD investerede tidligere i år i den amerikanske virksomhed VitroLabs, der kan gro læder i laboratorium ved blot at bruge en enkelt celle fra et dyr. Denne celle fungerer som et frø, der selvgenererer i bioreaktorer.
- Desuden har Invest FWD de seneste år investeret i en række teknologier til eksempelvis genanvendelse af tekstiler og til at lave nye fibre ud af affald. Det gælder bl.a. Ambercycle, Circular Systems, Infinited Fiber og Evrnu.
- BESTSELLER har siden 2018 været strategisk partner i Fashion For Good og har igennem partnerskabet været en del af en lang række pilotprojekter med lovende innovatorer. Projekterne strækker sig fra blockchainteknologi, infrastruktur for tekstilgenanvendelse, transformering af landbrugsaffald til tekstilfibre, teknologiudvikling af kemisk genanvendelse af polyester, validering af sort pigment lavet af affald og meget mere. Find et overblik her.
Nøgleord
Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER underskriver ny, udvidet International Accord for arbejdssikkerhed i Pakistan24.1.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
BESTSELLER bekræfter - sammen med øvrige, førende modermærker - sin støtte til en ny ’International Accord for Health and Safety in the Textile and Garment Industry’, som nu udvides i Pakistan.
21-årigt stortalent er BESTSELLERs Olympiske Håb 20227.1.2023 21:15:05 CET | Pressemeddelelse
For 14. gang uddeler BESTSELLER prisen BESTSELLERs Olympiske Håb til en spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 21-årige bryder Turpal Bisultanov, som løber med den flotte titel.
BESTSELLER giver nytårsgave til særligt udsatte21.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En del af årets nytårsgave i BESTSELLER er en milliondonation på vegne af medarbejderne til syv udvalgte projekter i blandt andet Pakistan, Cambodja og Bangladesh. Projekternes fællesnævner er et ønske om at forbedre vilkårene for mennesker, der har brug for hjælp.
Solceller sætter grøn strøm til BESTSELLER’s produktion i Bangladesh8.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med solcelleanlæg på fabrikstagene i Bangladesh vil BESTSELLER bidrage til at reducere CO2-udledningen på tekstilfabrikker, som producerer tøj og sko for modevirksomheden. Initiativet skal medvirke til at sænke den danske virksomheds samlede CO2-regnskab og vise vej for hele tøjindustrien.
BESTSELLER støtter lokalområdet5.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
BESTSELLER har for fjerde gang udvalgt en række initiativer, som modtager støtte fra modevirksomhedens Brande-puljen. Alle initiativer er skabt og drevet af lokale fra BESTSELLERs lokalområde, Brande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum