Kan man bygge et fængsel midt i et fængsel?
Det ligner en byggeplads, når man ankommer til Ringe Fængsel. Men bag containere og afskærmning er fængslet stadig i fuld drift.
”Vi er ikke bare omsluttet af ringmuren,” siger Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Thomas Sørensen, da vi møder ham i fængslet: ”Vi er også omringet af en kæmpe byggeplads.”
Kriminalforsorgen har udvidet flere fængsler de senere år, men projektet i Ringe er anderledes. Her udvider man ikke bare på en plads ved siden af et fængsel. I Ringe sker det midt i fængslet.
Pladsen er nemlig begrænset inden for muren, så det er en udfordring at bygge nye faciliteter til belæg, besøg, beskæftigelse og personale. Især når dele af byggeriet foregår midt mellem de eksisterende bygninger fra 1976.
Projektet udfordrer derfor forholdene for både indsatte og ansatte.
”Det er vigtigt, at sikkerheden er den samme, og vi beskytter de indsattes privatsfære. Derfor afskærmer vi de indsatte fra håndværkerne. Der er også gener med meget støj og larm med op til 100 håndværkere ad gangen. Alle bliver berørt af det,” fortæller Thomas Sørensen.
Ville det ikke være bedre at lukke fængslet ned under byggeriet?
”Jo, det ville det, men der var ingen fængsler, som kunne arve vores indsatte,” siger Thomas Sørensen.
Trods besværet får personalet tingene til at fungere: ”Vi lykkes med opgaven og er glade for udvidelsen.
Nøgleordet er god dialog på tværs af personalet og byggefolk, men selvfølgelig ser vi frem til, at de bliver færdige.”
Fordobling af kapacitet
Fængslets nuværende 95 pladser udvides med 50-100 pladser. Kapaciteten bliver altså fordoblet.
”Der bliver bygget, så det bliver muligt at sætte køjesenge op på cellerne,” siger tillidsrepræsentanten.
Han håber, at bemandingen også følger med. I øjeblikket er der 30 betjente og 10 værkmestre i fængslet.
”Jeg forestiller mig, at der bliver doblet op på bemandingen. Vi er forvejen pressede og afhængige af, at værkmestrene dækker huller på postbesættelsen,” siger Thomas Sørensen.
Byggeriet forventes at stå klar i slutningen af 2024.
Billeder
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Voldsomme magtanvendelser presser kollegaerne på Ellebæk Fængsel8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Underbemandingen i Udlændingecenter Ellebæk sætter magtanvendelserne på spidsen. Tillidsrepræsentanten er bange for, at flere kollegaer snart knækker.
Horserød Fængsel er i knæ3.12.2025 09:18:33 CET | Nyhed
Bemandingssituationen i Horserød Fængsel er nu så kritisk, at både relationsarbejde, sikkerhed og den generelle drift er i fare.
35 millioner kroner til Fængselsforbundets medlemmer2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet og Danmarks Fængsler har i dag aftalt fordelingen af 35 milllioner kroner til det uniformerede personale i fængslerne.
Fængselsbetjente venter årevis på at få afgjort deres arbejdsskader30.10.2025 09:25:26 CET | Nyhed
Ventetiden på arbejdsskadesager hos AES skaber magtesløshed for Fængselsforbundets medlemmer som Christina, der har ventet i uvished i tre år.
Alle fængselsbetjente arbejder ekstra for at få driften til at køre rundt i Danmarks kvindefængsel23.10.2025 14:01:47 CEST | Nyhed
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Jyderup Fængsel er stærkt bekymret for personalesituationen i kvindefængslet, som fylder fire år i oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
