Kampagne skal informere unge om samtykkeloven

”Det er ok at være uenige, men lige her skal vi være enige”. Sådan lyder hovedbudskabet i en ny kampagne om samtykkelovgivningen, der bliver skudt i gang i uge 23. Kampagnen giver unge mulighed for at spørge ind til andres grænser og udtrykke deres egne, når det handler om sex og intime situationer.
Siden samtykkelovgivningen trådte i kraft, er der sket en stigning i antallet af voldtægtsanmeldelser. Københavns Kommune og Københavns Politi sætter derfor ind med mere oplysning om lovgivningen med en ny kampagne.
“Sex skal være hundrede procent frivilligt. Altid og hver evig eneste gang. Jeg håber, at kampagnen vil være med til at styrke samtalen om samtykke og respekt for hinandens grænser. Det er der brug for. Voldtægt og overgreb handler altid om at tage magt over andres liv. Det modsatte af respekt. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at forebygge og forhindre det,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Unge kender ikke loven
Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns Politi besluttet at lancere kampagnen i regi af Sikker By-samarbejdet for at forebygge kriminalitet og øge trygheden i København.
Samtykkelovgivningen trådte i kraft d. 1. januar 2021. Siden er antallet af voldtægtsanmeldelser steget, og det står klart, at mange unge fortsat ikke kender nok til de grænser, der med samtykkelovgivningen sættes for seksuel acceptabel adfærd. Mange episoder sker efter en fest, en date eller et møde i det københavnske natteliv.
De færreste unge tænker over, at det faktisk defineres som voldtægt, med en strafferamme på op til 8 års fængsel, hvis man gennemfører seksuelt samvær, uden at have forholdt sig til og sikret sig, at den anden var med på det.
”Vi ser desværre stadig, at mange unge ikke kender reglerne for samtykke. Det er afgørende, at vi får en stærk samtykkekultur, så de unge dels forstår hvad et samtykke er, dels får et fælles sprog til at kommunikere samtykket til hinanden. Vi har også indtryk af, at nogle unge mangler forståelse for alvoren af deres handlinger og forståelse for, at det de gør, i sidste ende er kriminelt. Et øget kendskab til lovgivningens rammer samt en styrket samtykkekultur vil derfor kunne bidrage til forebyggelse af voldtægter blandt unge”, udtaler politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes.
FAKTA
- Kampagnen lanceres i uge 23 og kører i første omgang i tre uger, mens kampagnesitet fortsætter. Københavns Kommune og Københavns Politi står bag kampagnen.
- Målgruppen er unge københavnere, og formålet er at oplyse om den nye samtykkelovgivning og give anledning til refleksion om grænser og samtykke.
- Kampagnen har fokus på enighed, fordi omdrejningspunktet for samtykkeloven netop er enighed i en seksuel kontekst. Kampagnens hovedbudskab er, at det er helt okay at være uenige om mange ting, men når det handler om seksuel kontakt, skal vi altid være enige.
- Kampagnen bliver synlig på sociale medier med tekster, billeder og videoer. Der er lavet et kampagnesite, hvor man kan finde information om samtykke og få inspiration til dialog om emnet. Der kommer store plakater i bybilledet og ved offentlig transport, og der bliver uddelt 50.000 GoCards på københavnske caféer og biografer.
- Samtykkeloven blev vedtaget af et enigt Folketing, og trådte i kraft d. 1. januar 2021. Siden er der sket en stigning i antallet af voldtægtsanmeldelser, jf. Danmarks Statistik.
- Med samtykkeloven er det blevet strafbart at have seksuelt samvær med en person, der ikke har samtykket først. Så hvis ikke begge parter samtykker til sex, vil der være tale om voldtægt.
- Kampagnesitet findes her: www.sexmedsamtykke.kk.dk
PRESSEKONTAKT
Københavns Kommune: For yderligere oplysninger eller kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, kontakt pressekonsulent Sofie Rønde Mathiesen, tlf. 21374845, mail s43w@kk.dk.
Københavns Politi: Pressetelefon: 35219260, mail: kbh-presse@politi.dk
Nøgleord
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
Ny undersøgelse: Fortsat høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne i Københavns Kommune6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den generelle trivsel og motivation for medarbejdere i Københavns Kommune scorer 5,7 ud af 7 mulige point, som er på niveau med tidligere år. Det viser en ny trivselsundersøgelse, som overordnet vidner om en høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne. Samtidig peger undersøgelsen på nogle vigtige områder, hvor der er behov for opmærksomhed og handling.
Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring30.4.2025 15:27:43 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
Et år efter lukningen af Pusher Street: Sådan er trygheden i dag5.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag er det et år siden, Pusher Street blev ryddet én gang for alle. Nu viser nye tal, hvordan trygheden ser ud et år efter rydningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum