Kampagne for udsatte i psykiatrien
Kunstinstallation skal minde politikerne om deres ansvar for de mest sårbare, inden de om kort tid skal forhandle psykiatriplan
Mandag den 4. april anbringer Hus Forbi kunstinstallationen ’Skriftestolen’ af Nikolaj Brie Petersen på Christiansborg Slotsplads. Om kort tid begynder Folketinget forhandlinger om en ti-årsplan for psykiatrien, og Nikolaj Brie Petersens værk skal minde politikerne om, at de også har et ansvar for de mest sårbare.
Der er mennesker, som udskrives fra psykiatrien til gaden, og der er mennesker, som hverken kan få rusmiddelbehandling eller psykiatrisk behandling, selv om - og netop - fordi de har brug for begge dele.
Hus Forbi sætter fokus på udsatte i psykiatrien og inviterer til pressekonference ved Skriftestolen på Christiansborg Slotsplads (mod Børsen).
mandag den 4. april kl 14.00
Til stede vil være kunstneren Nikolaj Brie Petersen, socialordfører for Socialdemokratiet Camilla Fabricius og redaktør Poul Struve Nielsen, Hus Forbi.
Skriftestolen består af en skulptur og en campingvogn, som Nikolaj Brie Petersen har givet en makeover.
- Hvis du fejler sådan et eller andet lækkert, så hold da op, så kan du få et cykelhold og rend mig. Jeg har haft psykoser, siden jeg var otte. Jeg er først kommet i traumebehandling for et par måneder siden, og det er et forskningsprojekt, siger Nikolaj Brie Petersen til Hus Forbi i april.
Nu får politikere og andre mulighed for skrifte, inden de sætter sig til forhandlingsbordet. Det har Dansk Folkepartis tidligere psykiatriordfører Liselott Blixt gjort. Og hun beskriver sin umiddelbare oplevelse i apriludgaven af Hus Forbi:
- Jeg kan ikke undgå at blive rørt. Jeg sidder her med tårer i øjnene. Og det er, fordi jeg kender nogle af de her mennesker, som man prøver at hjælpe.
Skriftestolen vil være at finde foran på slotspladsen til og med palmesøndag den 10. april. Der vil være et dagligt arrangement, hvor pressen er velkommen. I løbet af ugen annonceres tidspunkterne. Blandt deltaerne bliver socialordførerne Trine Torp, SF, Stinus Lindgreen, Det radikale Venstre og Torsten Gejl, Alternativet. Også Liselott Blixt samt NGO-repræsentanter kommer i løbet af ugen.
Yderligere oplysninger
Poul Struve Nielsen, redaktør Hus Forbi
poul@husforbi.dk/52 40 90 79
Nøgleord
Kontakter
Poul Struve Nielsen
Tlf:5240 9079poul@husforb.dkBilleder
Information om Hus Forbi
Hus Forbi udkom første gang i august 1996. Anledningen var FN’s internationale fattigdomsår, og at København var europæisk kulturby ’96.
Hus Forbi tjener et dobbelt formål:
- At være med til at skabe debat og dialog om og med hjemløse og socialt udstødte, som typisk ikke kommer til orde i medierne.Hus Forbi er med andre ord deres talerør og skal sætte deres holdninger, behov og ønsker på dagsordenen over for politikere, myndigheder og resten af danskerne i al almindelighed.
- At give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til. For mange er det at sælge Hus Forbi et værdigt alternativ til tiggeri eller kriminalitet, fordi de her tjener penge på lovlig vis ved at sælge et produkt – avisen – som de kan stå inde for.
Følg pressemeddelelser fra Hus Forbi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hus Forbi
Svigt og overgreb i fortidens åndssvageforsorg29.4.2022 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En kommissionsrapport om åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980 er rædselsvækkende læsning. Skal de nulevende ofre for overgrebene have en undskyldning?
SF, de radikale og Enhedslisten i Skriftestolen7.4.2022 10:22:51 CEST | Pressemeddelelse
Hus Forbi sætter i denne uge fokus på udsatte i psykiatrien og får i dag besøg af psykiatriordførerne Trine Torp (SF), Stinus Lindgren (R) og Pernille Skipper (Enh) på Christiansborg Slotsplads.
Bedre Psykiatri på slotspladsen5.4.2022 09:43:43 CEST | Pressemeddelelse
Mads Engholm fra Bedre Psykiatri og Ole Abildgaard Mikkelsen fra WeShelter er tirsdagens gæster i Hus Forbis skriftestol.
Hus Forbi støtter ukrainske flygtninge1.4.2022 10:16:34 CEST | Pressemeddelelse
10 procent af avissalget i april doneres til Dansk Flygtningehjælp.
Hus Forbi støtter ukrainske flygtninge1.4.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
10 procent af avissalget i april doneres til Dansk Flygtningehjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum