Kaffe – tre forskere fortæller

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt - både økonomisk og kulturelt. Det er kun nogle få arter af planten inden for slægten Coffea, som dyrkes på tværs af troperne, men hvor kommer planterne oprindeligt fra, og under hvilke klimatiske betingelser trives de bedst? Botaniker Anders Barfod, som i mere end tre årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik - herunder de seneste årtiers udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring.
Kaffe og klima
Millioner af farmere i det såkaldte 'kaffebælte' omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde over 31.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning, og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – blandt andet i forhold til klimaforandringer, som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe.
Kaffe og helbred
I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Og diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om, hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører ofte udsagn som: "Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe", "Kaffe er usundt, og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme" og "Kaffe kan afkorte livet". Spørgsmålet er, om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå, hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes.
Naturvidenskabelige foredrag i Næstved
Foredragsserien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab” bringer engagerede forelæsere, der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming direkte fra Aarhus Universitet. Du kan se mere om de enkelte foredrag på Aarhus Universitets hjemmeside ofn.au.dk
Foredraget finder sted tirsdag den 21. marts kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Store Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk Foredraget vil blive streamet live fra Aarhus Universitet kl. 19.00, så kom gerne senest kl. 18.45.
Kontakter
Andreas Lønstrup PoulsenKulturformidler
Tlf:5588 4149alopou@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Byg en bro af klodser13.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Verdens Vildeste Brobyggere, der afholdes i Næstved, kan børnene komme på biblioteket og bygge broer i LEGO. Det foregår mandag den 26. maj på Fuglebjerg og Korskilde Bibliotek og onsdag den 28. maj på Næstved Bibliotek.
Lad dig fascinere af broer på Næstved Bibliotek12.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. maj kl. 16:30 til 18:00 varmer Næstved Bibliotek op til konkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere med konceptet 'Broer & bobler'. Kom og lad dig smitte med, hvor fantastiske broer er.
Tryghed på papir - Sådan hjælper du dine kære7.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst hjælpe dine kære, hvis de har svært ved det digitale? Det kan du høre meget mere om, når Borgervejledningen inviterer til en informativ aften på Næstved Bibliotek tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00.
Lille Tut på eventyr5.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er historier, sang og musik for de mindste børn, når teaterkoncerten ”Lille Tut på eventyr” gæster Næstved Bibliotek. Det sker lørdag den 24. maj kl. 11.00-12.00.
Foredrag om børns mistrivsel28.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum