Horsens Lift A/S

Kæmpeedderkop i aktion ved Boxens facaderenovering

Del

Da Boxen skulle have facaden renoveret, kom en monsterstor edderkoppelift fra Horsens Lift i aktion. Deres ny Spider 330 Z har det største udlæg i hele Jylland, hele 19 meter, og løste problemet med den skrå facade.

Horsens Lift investerede I en Falcon Spider 330 Z for at kunne leje den ud til Boxens renovering. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Horsens Lift investerede I en Falcon Spider 330 Z for at kunne leje den ud til Boxens renovering. PR-foto: Jørgen Nielsen.

Da Jyske Bank Boxen i Herning her i efteråret skulle have en stor facaderenovering, kunne der ikke bruges stillads. Så blikkenslagerfirmaet Søren Frederiksen ApS havde brug for en superfleksibel kæmpelift. Der fandtes bare uhyre få lifte, der var store nok i Jylland, så direktør Esben Vernholt Jensen fra udlejningsfirmaet Horsens Lift tog en dyb indånding, et dybt greb i lommen og købte en Spider Z 330 bæltelift hos Falcon Lifts med hele 19 meter udlæg og en bæreevne på 80 kilo i kurven.

 – Med liften var det nemt at komme til over hele facaden, der jo skråner og gør det umuligt at bruge stillads, fortæller direktør Søren Frederiksen, hvis medarbejdere er ved at lægge sidste hånd på facaden, inden vinteren sætter ind.

Nyprisen på ”edderkoppen” er 1,2 millioner kroner, men Falcon havde som led i en byttehandel fået en let brugt Falcon Spider 330 Z retur fra England, som Horsens Lift kunne købe til en fornuftig pris.

– Vi havde været i dialog med Horsens Lift i et stykke tid, da der er mangel på den slags lifte til udlejning i Jylland. Øst for Storebælt er der mange. Alene i København kører der mindst 25 rundt. De er populære, fordi de har bælter. Det betyder, at de skåner flisebelægninger i gårdmiljøer, for eksempel. Og de kan arbejde inden døre, da de både kan køre på diesel og batteri, fortæller salgsdirektør Brian Falck Schmidt, Falcon Lifts.

Satser på kirker

Direktør Esben Vernholt Jensen er i dag tryg ved sin store investering og har allerede lagt planer for udlejningen.

 – Jeg måtte da lige tænke over det, for det er en stor investering. Men Falcon overbeviste mig ved at fortælle, at de blev kimet ned af folk fra Jylland, der havde brug for bæltelifte med langt udlæg. Jeg kan da også allerede forestille mig, at der kommer en god efterspørgsel på den, blandt andet fra kirker. Den er meget velegnet til kirkekalkning, fordi den kan sprede sine fødder ud over gravpladserne uden at ødelægge dem, fortæller han.

Horsens Lift regner med, at den ny Falcon Spider 330 Z kommer hjem fra Herning og er i stald igen i starten af januar 2019.

Nøgleord

Kontakter

Esben Vernholt Jensen
Direktør, Horsens Lift A/S
(+45) 40 79 19 69
esben@horsenslift.dk

Billeder

Horsens Lift investerede I en Falcon Spider 330 Z for at kunne leje den ud til Boxens renovering. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Horsens Lift investerede I en Falcon Spider 330 Z for at kunne leje den ud til Boxens renovering. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Download
Spideren har et udlæg på hele 19 meter. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Spideren har et udlæg på hele 19 meter. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Download
Blikkenslager Rasmus Christensen fra VVS-firmaet Jørgen Frederiksen ApS. Har tilbragt mange timer i Spiderens kurv under renoveringen af Boxens facade. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Blikkenslager Rasmus Christensen fra VVS-firmaet Jørgen Frederiksen ApS. Har tilbragt mange timer i Spiderens kurv under renoveringen af Boxens facade. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Download
Falcon Spider 330 Z kan sprede sine støtteben over et stort areal. Den fjernstyres her af blikkenslager Rasmus Christensen fra VVS-firmaet Jørgen Frederiksen.  PR-foto: Jørgen Nielsen.
Falcon Spider 330 Z kan sprede sine støtteben over et stort areal. Den fjernstyres her af blikkenslager Rasmus Christensen fra VVS-firmaet Jørgen Frederiksen. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Download
Spideren kan klemme sig ind mange steder og kan arbejde inden døre med batteridrift. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Spideren kan klemme sig ind mange steder og kan arbejde inden døre med batteridrift. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Download
Blikkenslager Rasmus Christensen fra VVS-firmaet Jørgen Frederiksen i gang med arbejdet på Boxen. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Blikkenslager Rasmus Christensen fra VVS-firmaet Jørgen Frederiksen i gang med arbejdet på Boxen. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Download
Horsens Lift investerede I en Falcon Spider 330 Z på grund af stor efterspørgsel vest for Storebælt. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Horsens Lift investerede I en Falcon Spider 330 Z på grund af stor efterspørgsel vest for Storebælt. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Download
En Falcon Spider 330 Z står godt fast, men når den kører på sine larvebælter, fordeles trykket, så den kan køre på fliser, der ikke må knække. PR-foto: Jørgen Nielsen.
En Falcon Spider 330 Z står godt fast, men når den kører på sine larvebælter, fordeles trykket, så den kan køre på fliser, der ikke må knække. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Download
På Boxens facade, der er skrå, kunne der ikke bruges stillads, så det blev en Falcon Spider 330 Z fra Horsens Lift, der blev sat på opgaven. PR-foto: Jørgen Nielsen.
På Boxens facade, der er skrå, kunne der ikke bruges stillads, så det blev en Falcon Spider 330 Z fra Horsens Lift, der blev sat på opgaven. PR-foto: Jørgen Nielsen.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Horsens Lift A/S

Horsens Lift A/S
Horsens Lift A/S
Meteorvej 12
8700 Horsens

75601969http://www.horsenslift.dk

Horsens Liftudlejning stiftedes i 1993 og har siden udlejet lifte til entreprenører, håndværkere, boligforeninger og private i Jylland og på Fyn. Udlejningsflåden består af 325 forskellige slags trailer-, sax- og bomlifte med arbejdshøjder fra 8-43 meter, som dækker de fleste arbejdsopgaver.www.horsenslift.dk