Hjemvendt liftleverandør fejrer et år i Middelfart
Selvom der står Horsens Lift på skiltet over indgangen til lagerhallen, så tag ikke fejl - vi befinder os lidt udenfor Middelfart. Navnet på familiens virksomhed har Esben Vernholt Jensen og hans hustru Jeanette Jensen nemlig valgt at beholde, selvom parret for et år siden flyttede hovedkvarteret for Horsens Lift fra Horsens til Middelfart. Beslutningen blev taget efter at have kørt frem og tilbage fra arbejde mellem de to byer siden 1993.
– Vi har altid haft bopæl i Middelfart, og da vi jo ikke bliver yngre, gav det mening at rykke vores fælles arbejdsplads tættere på, fortæller Esben Vernholt Jensen med et smil.
Parret grundlagde Horsens Lift i 1993 i samarbejde med Jeanettes Jensens far, og i de næste knapt 30 år stod virksomhedens lifte og andet materiel i lagerhallerne i Horsens. I 2006 overtog parret den fulde drift af virksomheden og flyttede til Meteorvej. I dag er langt størstedelen flyttet til en landejendom på Strib Landevej lidt udenfor Middelfart, hvor der inden længe er planlagt, at der skal komme yderligere lagerkapacitet til.
– I Middelfart har vi fået mere plads til rådighed. Det vil vi udnytte til at udvide faciliteterne, så vi kan huse flere lifte på behørig vis og se på, hvordan vi kan gøre endnu mere for at give den bedst mulige service til vores kunder, siger Esben Vernholt Jensen.
Lokalkendskab i to byer
Den gamle lokation i Horsens er fortsat aktiv og tager imod kunder som før, om end i en noget decimeret udgave, da en del af bygninger er solgt fra til en lokal anlægsgartner. For Esben Vernholt Jensen og Jeanette Jensen er det vigtigt, at der fortsat er gang i Horsens-afdelingen.
– Med så mange år i byen føler vi et lige så stort tilhørsforhold til Horsens, som vi gør til Middelfart. Og så kender vi begge byer ud og ind, og vi kan derfor hjælpe vores kunder med at finde det rigtige materiel, fordi vi ved hvilke udfordringer, der kan være med for eksempel tilgængelighed og underlag alt efter hvor i byen, opgaven skal udføres, siger Esben Vernholt Jensen.
Virksomheden har udover Horsens og Middelfart har også haft en mindre afdeling i Aarhus.
– Horsens er og bliver vores kerneområde, og det vil næppe ændre sig foreløbigt. Derfor er det fortsat meget vigtigt for os, at alle vores kunder er trygge ved at købe og leje vores lifte uanset hvilken afdeling, de henvender sig til, siger Esben Vernholt Jensen.
Glade kunder
Med den nye lokation har virksomheden placeret sig tæt ved motorvejen og de trafikale knudepunkter på Fyn, hvilket har givet mulighed for at udvide kundeporteføljen til større dele af landet end tidligere.
– Vi har fået nye kunder i store del af Jylland, Fyn og på Sjælland, mens vi har beholdt vores eksisterende kunder. Så på trods af at vi befinder os et andet sted i landet, så er vi stadig tæt på. Vores nye placering gør det muligt hurtigt og præcist at levere liftene, siger Esben Vernholt Jensen og tilføjer:
– Og så sker der i det hele taget meget i Trekantsområdet. Vi ser store muligheder for fremtiden.
Nøgleord
Kontakter
Esben Vernholdt Jensen
Direktør, Horsens Lift A/S
(+45) 40 79 19 69
esben@horsenslift.dk
Billeder
Links
Information om Horsens Lift A/S
Horsens Lift har siden 1993 udlejet og solgt lifte til entreprenører, håndværkere, virksomheder og privatpersoner i Jylland samt på Fyn og Sjælland.www.horsenslift.dk
Følg pressemeddelelser fra Horsens Lift A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Horsens Lift A/S
Horsens Lift udvider i Middelfart – Trekantområdet er særlig attraktivt20.1.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I begyndelsen af 2020 åbner Horsens Lift en ny afdeling i Middelfart. Udvidelsen placerer Horsens Lift tættere på Trekantområdet og den erhvervsudvikling, der er i området. Medarbejdere følger trop.
Produktnyhed til byggeriet: Smal sakselift letter arbejdet for byggeriet og den grønne sektor14.5.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En terrængående sakselift med støtteben har netop set dagens lys på det danske marked. Den er lettere, fylder mindre og er mere agil end de hidtidige løsninger, og den vil især være en gevinst for byggebranchen og den grønne sektor.
Kæmpeedderkop i aktion ved Boxens facaderenovering4.12.2018 10:17:15 CET | Pressemeddelelse
Da Boxen skulle have facaden renoveret, kom en monsterstor edderkoppelift fra Horsens Lift i aktion. Deres ny Spider 330 Z har det største udlæg i hele Jylland, hele 19 meter, og løste problemet med den skrå facade.
Østjysk erhvervsmand advarer: Ny krise kan undgås ved at handle klogt26.9.2018 11:58:36 CEST | Pressemeddelelse
Esben Vernholt Jensen fra Horsens Lift nyder godt af store ordrer til opgaver på Boxen i Herning, Danmarks største ridecenter i Vestbirk, Dansk Hårdttræ i Horsens og en boligrenovering i Aarhus, men han fornemmer krisesignaler.
Horsens Lift boomer sammen med byggeriet i Østjylland5.7.2018 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Horsens Lift investerer på livet løs: Ny administrationsbygning, flere ansatte, mere materiel. Udlejningsflåden er nu på 325 enheder. Byggeboomet i Østjylland har en stor del af æren for væksten på mellem 20 og 25 procent på et år.