Jyske Bank: Festen udebliver

Del
Ny konjunkturprognose: Dansk økonomi kører godt, men vi danskere sidder så hårdt på pengene, at det helt store opsving udebliver.

Opsvinget bliver ikke den store gallafest. Det får mere karakter af et gedigent sammenskudsgilde.

"Det er lidt overraskende, at forbrugerne ikke har løsnet mere op", siger cheføkonom Niels Rønholt, Jyske Bank.

Forbrugerne sidder generelt sagt så meget på pengene, at opsvinget ikke bliver så sprudlende, som det ellers kunne være blevet. Det er en af konklusionerne i en ny konjunkturprognose for dansk økonomi, som Jyske Bank har lavet.

 
"Det er bemærkelsesværdigt, at opsparingslysten fortsat er stor i den private sektor. Opsvinget i dansk økonomi kører nu på 6. år, men husholdningerne konsoliderer sig stadig, og det kommer til at betyde noget for karakteren af opsvinget", sige cheføkonom Niels Rønholt.

"Man kommer ikke uden om, at privatforbrugsvæksten i 2017 på 1,5 % er beskeden sammenlignet med vækstraterne i 00’erne. Dengang så vi på vækstrater på 3-4 % om året", siger han.
 

Niels Rønholt vurderer, det er Finanskrisen, som stadig sidder i os.

Og så er boligpriserne, måske lidt overraskende, yderligere en faktor.

"Vi ser altid overskrifter om de høje boligpriser, men det er lokale prisfester i storbyerne og udvalgte bydele, hvis man kan sige det sådan.


På landsplan er huspriserne i 2017 steget mere beskedent med 4 %, og i store dele af Jylland er stigningerne på 1-3 %. Vi forventer, at priserne fortsætter op langt de fleste steder, men selvom renterne kun står til at stige meget langsomt, regner vi ikke med en prisacceleration", siger Niels Rønholt.

Links

Information om Jyske Bank

Jyske Bank
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg

89 89 89 89https://www.jyskebank.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye