Kirkens Korshær

JYSK sender soveposer til hjemløse og udsatte i hele landet

4.2.2020 07:00:00 CET | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

Del
Når det bliver koldt, vil mange danskere gerne hjælpe hjemløse med at holde varmen. Det gælder også retailgiganten JYSK. Derfor går de for fjerde år i træk sammen med Kirkens Korshærs varmestuer. Vinteren igennem deler varmestuer i hele landet over 1200 nye soveposer og liggeunderlag ud til hjemløse mennesker.

Glade for at kunne hjælpe

Det var Lars Larsen selv, der gerne ville gerne gøre en forskel for hjemløse mennesker i Danmark. Derfor fandt JYSK sammen med Kirkens Korshær og donationen er mere end tredoblet, siden samarbejdet startede for fire år siden.

- Som en stor virksomhed har vi et ansvar for at hjælpe nogle af samfundets svageste. Det har vi gennem en årrække gjort blandt andet gennem samarbejdet med Kirkens Korshær, som sikrer, at vores hjælp når ud til dem, der har det største behov, siger communications & CSR Director i JYSK, Rune Jungberg Pedersen.

En donation, der vækker glæde
JYSKs donation er et af årets højdepunkter for Kirkens Korshær, hvis sociale arbejde centrerer sig om hjemløse og udsatte mennesker i Danmark. Og her sætter man stor pris på muligheden for at give varmen videre.

Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen sætter ord på:

- JYSK giver os mulighed for at give den gave, vi har allermest brug for at give, når kulde, regn og slud gør vilkårene endnu sværere for hjemløse. JYSK har nu for fjerde år i træk sendt soveposer til vores hjemløse og udsatte brugere. JYSK har aldrig sagt nej, når vi er kommet med et ønske eller behov fra vores brugere. Det giver os en tryghed og vished om, at vi år efter år har mulighed for at møde vores brugere i det her helt grundlæggende behov. Brugerne er glade, og vi er glade. For donationen betyder, at vi kan koncentrere os mere om det, vi er bedst til: Vores omsorgsarbejde og at være der for vores brugere, slutter hun.

FAKTA: Hjemløshed i Danmark

Der findes 6431 hjemløse mennesker i Danmark. 77 % er mænd og 23% er kvinder, og 59% af hjemløse er psykisk syge. Cirka 10% af hjemløse er gadesovere.
Kilde: Hjemløshed i Danmark, VIVE 2019.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt, JYSK:
Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director JYSK, tlf. 52 19 97 53


Kontakt, Kirkens Korshær:
Jeanette Ellen Bauer, Kirkens Korshær, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk

Information om Kirkens Korshær

Kirkens Korshær
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K

33121600http://www.kirkenskorshaer.dk

Kirkens Korshær er ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som arbejder for de mest udsatte mennesker i Danmark, herunder mennesker, der kæmper med hjemløshed, misbrug, psykisk sygdom, fattigdom og ensomhed. Det sker blandt andet på over 40 varmestuer og herberger over hele landet. Se mere på: www.kirkenskorshaer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Fremtidens herberg er på vej i Sønderborg4.11.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse

Med støtte på 43 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden kan Kirkens Korshær nu etablere 23 herbergs-boliger i Sønderborg. Her vil mennesker, der mangler et sted at bo, kunne få en midlertidig bolig med eget bad og tekøkken med adgang til den professionelle støtte, som de måtte have brug for. Det nye herberg bygger på tilgangen om, at hjemløse først og fremmest har brug for en ordentlig bolig inden det er muligt at hjælpe den enkelte videre i livet. For Kirkens Korshær betyder det, at herbergerne i endnu højere grad skal fungere som midlertidige boliger og ikke som permanente hjem. Det stiller nye krav til de fysiske rammer, og derfor bliver det nye herberg også en det af det projekt, som Kirkens Korshær kalder ”Fremtidens Herberger”. ”Vi skal ikke bygge gårsdagens herberg til morgendagens hjemløseindsats. Når herberget skal være en kortere overgang på vej mod egen bolig, skal vores fysiske rammer også understøtte det. Med Fremtidens Herberger ønsker vi at skabe et sted, der fra første

Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse

VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye