Justitsministeriet: Vi skelner ikke mellem PTSD-ramte politi- og fængselsbetjente
16.8.2019 08:00:00 CEST | Fængselsforbundet | Nyhed
Fængselsforbundet har i flere år gjort opmærksom på, at der mangler hjælp til fængselsbetjente, der pådrager sig PTSD eller andre alvorlige skader.
I denne uge har Berlingske taget emnet op i forhold til PTSD-ramte fængselsbetjente. I avisen bakker retsordførere fra både venstre og højre side af Folketingssalen op om bedre forhold. Det gælder også til spørgsmålet om, betjentene kan få samme hjælp som soldaterveteraner.
Nu slår justitsministeriet fast over for Fængselsforbundet, at kommende initiativer både gælder politi- og fængselsbetjente.
Det betyder, at hvis politibetjente får adgang til samme hjælp som forsvarets veteraner, så gælder det også fængselsbetjente.
Arbejdsgruppe forsinket
Den tidligere regering nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle se på, hvordan forholdene for fængsels- og politibetjente kunne forbedres.
Daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) lovede sidste efterår, at arbejdsgruppens forslag ville blive præsenteret inden årsskiftet. Det skete aldrig.
Peter Skaarup vil nu spørge justitsminister Nick Hækkerup (S), hvor langt arbejdsgruppen er: ”Når man har fulgt området, og der ikke har været møde siden 2018, sidder man med det indtryk, at det ikke er noget, man skynder sig med,” siger han til Berlingske og støttes af Rosa Lund fra Enhedslisten.
Finanslovsaftale med fokus på fængselsbetjente
Alt er dog ikke gået i stå på området, for i finansloven for 2019 blev det aftalt, at undersøge hvordan der sikres tilfredsstillende arbejdsvilkår for de ansatte i Kriminalforsorgen: ”Herunder for at forebygge tilfælde af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og hjælpe afgåede fængselsfunktionærer, der er ramt af PTSD,” står det i finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Efterfølgende uddybede Søren Pape Poulsen emnet i et svar til Retsudvalget.
Han skrev blandt andet om mulighederne for et rådgivnings- og støttecenter for PTSD-ramte fængselsbetjente og om to væresteder for PTSD, hvor fængselsbetjentene kan mødes.
Udgiften til dette vil i givet fald være 45-55 millioner kroner årligt.
I samme svar skønnede ministeren, at der i øjeblikket er cirka 300 nuværende og tidligere fængselsbetjente, der er ramt af PTSD.
Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, forventer derfor, at der snart kommer initiativer: ”Området kan ikke syltes længere, nu må vi se handling. Det er urimeligt, at mange af vores kollegaer bliver ramt af PTSD på grund af deres arbejde, og at de derefter efterlades i stikken.”
Kontakter
Bo Yde SørensenFormand
Tlf:72559998bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Seneste tal om Danmarks Fængsler13.4.2026 09:35:02 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler seneste tal for udviklingen i fængslerne.
Hver fængselsbetjent skal holde styr på stadig flere indsatte10.4.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Selvom personalekurven går opad, går det nedad med personaledækningen.
Fængslerne har aldrig været så propfyldte som nu9.4.2026 09:35:39 CEST | Nyhed
Belægsprocenten lå på 103 procent i 2025. Det er ny rekord.
Ansatte på Kærshovedgård: ”Vi er glade for at arbejde her”16.3.2026 13:09:46 CET | Nyhed
Medier og politikere skaber et forkert billede af Kærshovedgård, lyder kritikken fra medarbejderne på udrejsecentret.
Historisk aftale sikrer ligeløn for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland16.2.2026 17:42:07 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale betyder, at anstaltsbetjentene i Grønland fremover får samme løn- og ansættelsesvilkår som kollegaerne i Danmark og på Færøerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
