Julegaver fra Lidl glæder børn fra familier med misbrug

Julen er en svær tid for mange børn, der vokser op med en mor eller far, der drikker for meget eller tager stoffer.
Derfor bliver der gjort en masse for at skabe gode juleminder og oplevelser for dem. Blandt andet i Barnets Blå Hus, som er Blå Kors Danmarks behandlingstilbud til børn og unge fra hjem med alkohol- og stofmisbrug.
Her har man modtaget en donation fra Lidl til at indkøbe julegaver til de 250 børn og unge, som kommer i Barnets Blå Hus' afdelinger rundt omkring i landet sammen med deres familier.
En donation, som vækker stor glæde hele vejen rundt, fortæller Ole Smed, som er leder af Barnets Blå Hus Vesthimmerland i Aars.
"Vi er rigtig glade for donationen. Det betyder meget for forældrene, som fortæller, at det er fantastisk at kunne give noget til deres børn og vide der er en gave, de kan lægge under juletræet. Det varmer rigtig meget", siger Ole Smed.
Julegave til alle børn
Gaverne uddeles til børnene, når Barnets Blå Hus holder juleafslutning. Dermed er alle børn sikret en julegave i år. Den tanke varmer hos Lidl, som udover julegaverne også har støttet Blå Kors Danmarks julehjælp til trængte familier og julelejre for børn og unge.
”Behovet for julehjælp er desværre rekordhøjt i år, og her gør Blå Kors et fantastisk stykke arbejde. I Lidl finder vi det ekstremt meningsfuldt at bakke op om deres arbejde, og derfor er vi glade for at kunne bidrage til at flere børn er sikret at få en julegave,” siger Jens Stratmann, som er adm. direktør i Lidl.
I Barnets Blå Hus kan børnene komme gratis og anonymt og deltage i gruppeterapi, sociale aktiviteter og andre tilbud, som kan hjælpe dem med at bearbejde deres følelser og oplevelser.
Barnets Blå Hus findes i Frederikshavn, Aalborg, Aars, Vejle, Svendborg, Slagelse samt på Læsø og i Rønne på Bornholm.
Kontakter
Anette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors lancerer ny online genbrugsbutik13.3.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Køb genbrugstøj fra sofaen og støt samtidig et godt formål. Blå Kors går nu i luften med en ny webshop, som skal imødekomme danskernes store interesse for at handle genbrug.
Genbrugsbutik fanget i venteposition efter voldsom eksplosion9.3.2023 09:54:22 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors har endnu ikke kunnet åbne sin genbrugsbutik i Humlebæk Centeret efter en voldsom eksplosion raserede butikken natten til den 22. feb.
Lokal genbrugsbutik er truet af lukning8.3.2023 09:37:33 CET | Pressemeddelelse
Mangel på frivillige presser genbrugsbutikken Cirkelines Æske, som sælger børnetøj og legetøj. Presset er så stort, at butikken risikerer at lukke, og et vigtigt familiearbejde mangler derved økonomisk støtte.
Genbrugsbutik fejrer fødselsdag med 50% på alt i butikken7.3.2023 11:17:39 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors' genbrugsbutik på Ankersgade i Aarhus fejrer 1-års fødselsdag fredag den 17. marts kl. 12-17 med kaffe og kage og 50% rabat på alt i butikken.
Frivillige skaber stjernestunder for børn i Herning28.2.2023 09:52:24 CET | Pressemeddelelse
Seks gange om året inviterer frivillige til sjove aktiviteter for børn i Herning med fokus på fællesskab. Tilbuddet hedder Stjernestunder og drives af Blå Kors Danmark. Et tilbud, som både børn og forældre er glade for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum