Blå Kors åbner ny genbrugsbutik i Tilst
7.4.2026 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Den 8. maj slår Blå Kors Danmark dørene op til en 350 kvadratmeter stor genbrugsbutik i Tilst ved Aarhus og efterlyser frivillige, der vil være en del af et godt fællesskab.

En ny genbrugsbutik skyder snart op i Tilst, hvor Blå Kors Danmark åbner en lys og indbydende butik med fokus på genbrug og en god shoppingoplevelse.
Butikken bliver på omkring 350 kvadratmeter og kommer til at ligge i et område med flere genbrugsbutikker og stor kundetrafik.
Men før dørene kan slå op, er der én ting, der mangler: flere frivillige.
“Vi er godt i gang, og det bliver en virkelig flot butik, men vi har brug for flere hænder, så vi kan komme helt i mål. Samtidig er det en mulighed for at blive en del af et fællesskab og gøre en konkret forskel,” siger Kirsten Marie Kragh, som er funktions- og områdeleder for den nye butik i Tilst.
Inspiration til mere genbrug
Den nye butik i Analystparken 21C i Tilst bliver først og fremmest en butik med tøj og ting til hjemmet, men kunderne vil også kunne finde sko, tasker, smykker, bøger og andre gode genbrugsfund. Der er arbejdet målrettet med farver og indretning for at skabe en inspirerende oplevelse.
“Vi vil gerne vise, at genbrug både kan være flot og inspirerende. Når man træder ind i butikken, skal man få lyst til at gå på opdagelse og måske finde noget, man ikke vidste, man manglede,” siger funktions- og områdeleder Kirsten Marie Kragh.
Butikken ligger i et område med stor aktivitet og mange besøgende – blandt andet tæt på andre genbrugsbutikker og et stort parcelhuskvarter. Ifølge Blå Kors er det netop placeringen, der gør Tilst til et oplagt sted.
“Aarhus er en stor by, og der er plads til flere genbrugsbutikker. Samtidig giver det rigtig god mening at ligge et sted, hvor folk allerede kommer for at handle. Det skaber liv og giver os mulighed for at nå endnu flere,” siger Kirsten Marie Kragh.
Efterlyser flere frivillige
Blå Kors Genbrug drives af frivillige, og i Tilst er der blandt andet brug for nogen, der vil hjælpe med sortering af varer og betjening af kunder ved kassen.
Der er plads til både dem, der ønsker faste vagter, og dem, der har brug for fleksibilitet i hverdagen, lyder det fra Kirsten Marie Kragh:
“Man behøver ikke binde sig til faste vagter. Mange vil gerne bidrage, når det passer ind i deres hverdag, og det skal der være plads til. Hos os er der brug for alle, uanset hvor meget tid man kan give.”
Erfaringer fra andre genbrugsbutikker viser, at netop fleksibiliteten gør, at frivillige bliver længere og engagerer sig mere.
Overskuddet fra butikken går til Blå Kors Danmarks sociale arbejde for udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Interesserede frivillige er velkomne til at kontakte Kirsten Marie Kragh på tlf. 92 43 38 07 eller kigge forbi butikken frem mod åbningen, hvor der arbejdes i lokalerne.
Fakta om butikken
- Blå Kors Genbrug Tilst åbner den 8. maj 2026
- Butikken er på cirka 350 kvadratmeter
- Man kan købe tøj, sko, tasker, smykker, bøger og ting og sager
- Butikken drives af frivillige
- Overskuddet går til Blå Kors' sociale arbejde for udsatte børn, unge og voksne i Danmark
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Marie KraghFunktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug
Tlf:92 43 38 07kmk@blaakors.dkBilleder



Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum