Jubilar uden store armbevægelser: Vedholdenhed lønner sig

Hvordan opretholder man fokus og engagement som medlem af den samme bestyrelse gennem 40 år? Tja, det er der ikke mange, der kan svare på af den simple årsag, at der er meget langt mellem 40-års-bestyrelsesjubilarer.
Formanden for GF-forsikringsklubben i Skive, Thy og Mors, Svend Aage Pedersen, er dog en undtagelse. Det er netop nu 40 år siden, han blev valgt ind i bestyrelsen, hvor han siden 1990 har varetaget formandsposten.
Og når spørgsmålet så rettes til den standhaftige forsikringsmand, så er svaret ligeså oplagt som det selvsagt kun kan være efter 40 år:
– Jeg har bare haft interesse for det, siger Svend Aage Pedersen. – Og så har jeg altid haft nogle gode folk omkring mig. Det har også været medvirkende til at gøre arbejdet lettere, tilføjer jubilaren, der nu ikke har megen grund til at nedtone sine egen indsats.
Først i 2020 blev GF Skive og GF Thy og Mors lagt sammen til én klub. Svend Aage Pedersens virke har dog hovedsageligt været baseret på GF Skive, hvor han har været medlem siden 1969.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at det i starten var svært at få folk i Skive til at indse det fornuftige i at blive den del af en forsikringsklub, fortæller Svend Aage Pedersen, der oprindeligt stammer fra Vejle, men som ad omveje havnede i Skive via et job i forsvaret.
– Jeg er uddannet mekaniker og kom til Skive Kaserne som civilansat. Her slog vi os ned, og jeg meldte mig dengang ind i klubben på samme baggrund som de fleste andre. Min bil skulle nemlig forsikres. Jeg fik et godt tilbud for også dengang var GF rigtigt stærke på bilforsikringer, bemærker formanden og forsætter:
- I 1981 blev jeg medlem af bestyrelsen. Vi var kun 204 medlemmer, så det var jo en relativt begrænset skare sammenlignet med de 11.750 vi er i dag.
Arbejdet greb om sig
At det skulle blive til et livslangt parløb med GF forekom dog ikke helt sandsynligt, da Svend Aage Pedersen i 1981 kom hjem og fortalt hustruen, Johanne, at han nu var valgt ind i bestyrelsen.
– Hun mente, at jeg i forvejen havde nok at se til, og ingen af os havde vel forestillet os, at det skulle gribe sådan om sig, erindrer jubilaren.
– Der var kun tre medlemmer af bestyrelsen med Carl Ørum Sørensen som formand. Det var han frem til 1990, hvor jeg så overtog formandsposten, forklarer Svend Aage Pedersen, der kort efter også blev forretningsfører for den lokale afdeling.
– Dengang holdt vi til i et kælderlokale, og vi ramte plet med et slogan, der hed: ”Vi bor som vores priser – helt i bund”. Jeg var kun ansat på deltid, og vi havde fortsat en stor opgave i at få GF Skive til at skille sig ud fra det dengang ganske store antal forsikringsselskaber i byen.
Men det lykkedes med en kombination af god service og ordentlighed. Vores største udgift var reelt den ugentlige annonce i avisen, hvor vi kørte med budskabet, ”Kan du ikke finde ud af det, så kig ned”. Det virkede.
Mange kom ind og fik en forsikringssnak og vores klub voksede støt, siger Svend Aage Pedersen.
Klubben bed sig fast i lokalområdet
Mens medlemsskaren gradvist blev større, kom der selvsagt også flere penge i klubkassen. Det nuværende kontor blev købt i 2005 for 1,2 mio. kr. og siden sat i stand for et tilsvarende beløb.
– Det var vigtigt for os at eje vores egen bygning. Det her med at sidde til leje i dyre kontorer er der mange dårlige eksempler på, konstaterer formanden og ser tilbage på en strategi, der i klubbens første ni år var baseret på, at halvdelen af indtjeningen skulle blive i kassen.
– Det var med til at skabe den fornødne økonomiske ballast, som gjorde, at vi kunne udvide forretningen og blandt andet ansætte flere medarbejdere. Selv kom jeg også på fuld tid, lyder det fra Svend Aage Pedersen, som fortæller, at det en overgang gik meget hurtigt med at hverve nye medlemmer.
– Vi voksede markant i 1990’erne. Det var her vi for alvor bed os fast i lokalområdet. Et af mantraerne i GF Forsikring er, at den gode service skal opretholdes gennem hele forløbet - også når skaden er sket.
– Jeg har altid holdt fast i vores grundværdier. Folk skal have en god behandling. De skal fornemme, at vi er der for at hjælpe dem. Det ligger i hele fundamentet for GF Forsikring. Det at vi er medlemsejede gør, at den enkelte kan føle sig sikker på, at vedkommende ikke bare er en kunde, der skal bidrage til indtjeningen.
- Hos os er vi solidariske og det er en af hovedårsagerne til den succes, vi har haft. Medlemmerne bliver hos os i gennemsnit omkring 10 år. Det er en af de højeste kundelevetider herhjemme, og at der så er nogle, der hurtigt melder sig ud igen, det skyldes jo bare, at der også er forsikringstagere, som kun går efter den lavest mulige præmie. Det kan vi ikke gøre så meget ved, fastslår formanden, der til gengæld glæder sig over alle de medlemmer, der har været i GF i mere end 40 år.
Stabilitet og ro smitter
Svend Aage Pedersen er imidlertid ikke det eneste eksempel på stabilitet i bestyrelsen hos GF Skive, Thy og Mors. De fire andre medlemmer har alle vist næsten samme vedholdenhed som formanden. Faktisk har det nyeste medlem af bestyrelsen, Henning Kristensen netop fejret 25-års jubilæum.
– Det giver en dejlig ro, at vi kender hinanden så godt. Vi mødes minimum hvert kvartal, og til tider oftere, hvis der opstår særlige udfordringer. Her har vi en fast dagsorden, der inkluderer aktuelle emner, og vi får også en gennemgang af driften. Det er det. Meget stille og roligt og altid uden de store sværdslag, fortsætter Svend Aage Pedersen.
- Jeg tror, at den enighed, vi har smitter af på hele butikken. Det kan også mærkes blandt medarbejderne på kontoret, hvor der i dag er 12 ansatte. GF Skive, Thy og Mors er indrammet af en dejlig ro og afslappethed, der harmonerer godt med de folk, vi betjener i det daglige, konkluderer en tilfreds formand, der af gode corona-grunde ikke kan fejre sit jubilæum med en større reception.
– Det bliver noget med, at jeg kører forbi kontorerne i Skive og Nykøbing og lige hilser på, slutter Svend Aage Pedersen.
Nøgleord
Kontakter
Afdelingschef Lasse Rytter Leander
GF Forsikring Skive, Thy og Mors
Mobil: 28 40 92 26
Mail: lasr@gfforsikring.dk
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring med opfordring til danskerne: Husk forsikringen før din 17-årige sætter sig bag rattet22.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 1. juli har 17-årige med kørekort kunne sætte sig alene bag bilrattet i visse tidsrum. Det har medført øget frihed i de danske familier, men ifølge GF Forsikring er mange stadig i tvivl om forsikringsreglerne.
GF Forsikring advarer: Mange ved ikke, at de kører ulovligt på elcykel, og det kan blive dyrt8.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elcykler er blevet et populært alternativ til bilen – men mange danskere risikerer at køre rundt på en ulovlig model uden at vide det. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
GF Forsikring melder om relativt få skader efter Amy5.10.2025 08:29:46 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Lidt mere end 100 anmeldte skader. Sådan lyder status fra GF Forsikring, der gør skaderne op efter det seneste meget blæsende og regnfulde døgn i Danmark.
Stormende og våd weekend i vente: GF Forsikring giver gode råd til at forebygge skader3.10.2025 12:52:13 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Sæsonens første efterårsstorm er på vej. DMI varsler nemlig stormende kuling med vindstød af stormstyrke i store dele af landet hen over weekenden. Forebyggelse er vejen frem, lyder det fra GF Forsikring, der følger situationen nøje.
Når kulden kommer, rykker skadedyrene ind: Dette dyr frygtes af flest danskere30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De kolde måneder står for døren, og det betyder mus, rotter og andet utøj, som søger ind i dit hjem i ly for kulden udenfor. Ifølge ny undersøgelse har tæt på hver femte dansker fået synlige skader på deres ejendom forårsaget af skadedyr det seneste år. GF Forsikring anbefaler forebyggende tiltag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
