GF rykker i nyt stort forsikringshus
20.10.2026 09:05:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
VOKSEVÆRK: Det medlemsejede GF Forsikring kan nu efter to års byggearbejde flytte ind i sit nye domicil i Odense M. Tirsdag er første arbejdsdag for medarbejderne i GF Huset, som det kaldes.

GF Forsikring er for længst vokset ud af rammerne i sit hidtidige domicil i Tarup i det nordvestlige Odense. Siden første spadestik til GF Huset blev taget i efteråret 2024, er mere end 50.000 nye medlemmer og flere nye medarbejdere kommet til, og tirsdag blev dørene så åbnet for de forventningsfulde medarbejdere.
- GF Forsikring har for længst rundet de 400.000 medlemmer og er dermed kommet op blandt de større selskaber på det danske forsikringsmarked. Derfor er indflytningen i det nye hus nærmest symbolsk for den fortsatte medlemsvækst og udvikling, vi er inde i. Stadig flere danskere betror os deres forsikringer, og det nye hus er et led i at fremtidssikre vores arbejdsplads til gavn for medlemmerne, siger Mark Palmberg, adm. direktør i GF Forsikring.
Et hus til mennesker
Direktør for Mennesker & Kultur i GF Forsikring, Pernille Eshøj, glæder sig over, at de godt 500 medarbejdere nu kan rykke ind og bygge videre på den særlige GF-kultur, der kendetegner GF Forsikring som arbejdsplads:
- I GF Forsikring bygger vi på værdierne tillid, passion og professionalisme – og dette gennemsyrer den måde, bygningen er indrettet på. Her er rum til samarbejde, fordybelse og læring – alle vigtige elementer på en moderne arbejdsplads, fortæller hun.
Med den nye placering i Cortex Park tæt på motorvej og letbane bliver der nemmere adgang for både medarbejdere og gæster. Derudover bliver GF mere synlig som arbejdsplads midt i Danmark, hvilket stemmer godt overens med selskabets ønske om at tiltrække de bedste talenter og specialister.
- Vi er det største forsikringshus uden for København, og vi er tæt forbundet med lokale GF-kontorer over hele landet – ikke kun her på Fyn. Målinger viser, at vi er en af de mest attraktive arbejdspladser i forsikringsbranchen, og med det nye hus har vi rig mulighed for at synliggøre netop det i kampen for at tiltrække de rigtige medarbejdere, fortsætter Pernille Eshøj.
Tilgængeligt, fleksibelt og fremtidssikret
Det er AP Ejendomme, der ejer det godt 16.000 kvadratmeter store domicil, som er udviklet og opført af Raundahl & Moesby i tæt samarbejde med GF Forsikring og PLH Arkitekter.
For AP Ejendomme illustrerer projektet værdien af et godt samarbejde mellem investor, lejer, rådgivere og totalentreprenør om at skabe nye rammer for fremtidens arbejdsplads.
- Med GF Huset har vi skabt en moderne og fremtidssikret ejendom, der understøtter GF Forsikrings fortsatte udvikling. Byggeriet er resultatet af et åbent og tillidsfuldt samarbejde med GF Forsikring, PLH Arkitekter og Raundahl & Moesby. Vi har haft en fælles ambition om at skabe et forsikringshus med høj kvalitet, stor funktionalitet og lang levetid, samtidig med at huset understøtter de mennesker, der skal bruge det hver dag, siger Mikkel Lieberkind, der er ejendomsinvesteringsdirektør i AP Ejendomme.
GF Huset er det centrale midtpunkt for GF Forsikrings aktiviteter og er det tredje domicil i selskabets snart 60-årige historie. Ud over domicilet i Odense har GF også lokale medlemskontorer i 48 byer over hele landet, hvor den nære og personlige medlemsbetjening fortsætter uændret.
Fakta om projektet
Bygherre og investor: AP Ejendomme
Lejer: GF Forsikring
Totalentreprenør: Raundahl & Moesby
Arkitekt: PLH Arkitekter
Rådgivende ingeniør: SWECO
Areal: 16.006 m², heraf kælder: 3.545 m²
Placering: Cortex Park, Odense M
Afleveret: 1. september 2026, herefter indrettet af lejeren, GF Forsikring
Designet til ca. 500 fysiske arbejdspladser med mulighed for løbende udvidelse.
Forventet DGNB Guld-certificering og målsætning om overensstemmelse med EU-taksonomiens krav til nybyggeri under aktivitet 7.1.
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Rasmus GadeKommunikationschefGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum