Jubilæumslegat går til corona-helte
15.6.2021 13:23:20 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Næstved Kommunes fødselsdag den 15. juni er en ganske særlig dag. Udover flag, sommer og sol er det også den dag, hvor Diskontobankens Jubilæumslegat traditionen tro bliver uddelt.
Og der var store smil at spotte hos både direktør for Præhospitalet Benny Jørgensen og direktør i Næstved Kommune for Center for Sundhed og Ældre, Arbejdsmarked samt Handicap og Psykiatri Jakob Bigum Lundberg, da de ved middagstid tirsdag modtog hæderen. Begge troede, at de skulle til et møde om testkapaciteten i Næstved Kommune.
I spidsen for corona-indsatsen
De to modtager Jubilæumslegatet som en anerkendelse for deres arbejde og den forskel, de har gjort under corona-situationen i Næstved Kommune.
Direktør for Præhospitalet Benny Jørgensen har stået i spidsen for opbygningen og klargøringen af testcentre og senere også vaccinationscentre i Næstved Kommune.
Jakob Bigum Lundberg er Næstved Kommunes frontfigur, når det gælder om at videreformidle seneste nyt om corona-situationen til borgerne, pressen og ansatte i Næstved Kommune.
Glans over Næstved
Legatets formål er at hædre personer, der er ansat i Næstved Kommune, og som har udført deres tjeneste på en særlig påskønnelsesværdig måde. Legatet kan også uddeles til en person, der ikke er ansat i Næstved Kommune, men som har udført et fortjenstfuldt arbejde for Næstved By eller ved sit arbejde har kastet glans over Næstved By.
Legatbestyrelsen består af Sydbanks direktør Jesper Lund Vimmer, retspræsident Alex Elisiussen, borgmester Carsten Rasmussen samt byrådsmedlemmerne Daniel Lillerøi og Søren Revsbæk.
Det var en enig bestyrelse, der besluttede, at netop Benny Jørgensen og Jakob Bigum Lundberg skulle modtage Diskontobankens Jubilæumslegat 2021.
Legatet blev stiftet tilbage i 1935 og bliver altid overrakt den 15. juni, som er Næstveds officielle fødselsdag. Foruden æren og diplomet, får legatmodtagerne en buket blomster og en Holmegaard Provence-skål med inskription.
Nøgleord
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:2545 0943caras@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
Budgetkatalog for 2027 på 64 mio. kr. sendes i høring25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune beder medarbejdere, råd og nævn om at kvalificere de politiske prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
