Statens Naturhistoriske Museum

Jubilæum: Den største opdagelse i 100 år

Del

Onsdag den 29. juni er det 70 år siden, at den naturvidenskabelige ekspedition Galathea 2 vendte hjem til København og blev modtaget i triumf. Med sig i lasten havde skibet banebrydende ny viden om naturens verden. Det blev samtidig startskuddet til den moderne pressedækning af naturvidenskabelig forskning.

Galathea-ekspeditionen ved langelinjekajen. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Galathea-ekspeditionen ved langelinjekajen. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.

Der har været tre Galathea-ekspeditioner, og den mest berømte af dem er er Galathea 2. Den 29. juni 1952 vendte ekspeditionen hjem med banebrydende fund i lasten. En stor del af dem findes i dag i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum.

Ekspeditions leder, zoologen dr. Anton Frederik Bruun, var drevet af at undersøge de dybeste dele af verdenshavene, for at finde ud af, om der faktisk fandtes monsteragtige skabninger som søslanger. Han brugte fangsten af en kæmpe åle-larve fra Dana-ekspeditionen 1928-30 til at overbevise sponsorerne om at støtte ekspeditionen, for hvis larven var på 184 cm, hvor stor var den voksne så ikke?

Ruten rundede Afrikas sydligste spids og satte så kurs mod Indien. Det var dog først, da Galathea nåede til Filippinergraven øst for Filippinerne, at besætningen på cirka 100 mand gjorde ekspeditionens største fund: på 10.105 meters dybde lykkedes det at trække et net op, som indeholdt blege søanemoner, tanglopper, muslinger og søpølser.

- Der blev lavet flere banebrydende opdagelser på turen, og de fund, der ligger i vores samlinger, er stadig regnet for yderst vigtige for vores forståelse af naturen. Et godt eksempel er de to søanemoner, man fik op fra over 10.000 meters dybde ud for Filippinerne. Indtil da, regnede man med, at der ikke kunne leve dyr på disse dybder, fortæller Peter Rask Møller, lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum.

Det område af Filippinergraven, hvor opdagelserne blev gjort den 22. juli 1951, hedder i dag Galatheadybet.

Et andet banebrydende fund fra ekspeditionen kom flere år efter, at skibets trawl kom op til overflade med ny fiskeart – en tudsefisk med et gab fyldt med skarpe tænder og lysorgan, som fik navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel.

- Trawlet havde også fanget nogle små skaller, som man straks lagde i sprit på skibet. Fire år senere undersøgte zoologen Henning Lemche en af skallerne, og det viste sig at være et leddelt bløddyr. Den art kendte forskerne kun fra 400 millioner år gamle fossiler, så man troede den var uddød. Internationale forskere har efterfølgende erklæret, at fundet af Neopilina galatheae var den største opdagelse i hundrede år, og fundet af bløddyret var hele ekspeditionen værd. Men det er blot en lille del af de mange fund, Galathea 2 bragte med hjem, og vi er slet ikke færdige med at undersøge dem, fortæller Peter Rask Møller, der selv deltog i den antarktiske del af Galathea 3-ekspeditionen, som blev foretaget i 2006-2007.

Galathea 2 endte med at blive Danmarks hidtil største og dyreste videnskabelige ekspedition. Den blev samtidig nyskabende for moderne pressedækning, for med ombord var journalisten og forfatteren Hakon Mielche, der var med til at planlægge ekspeditionen sammen med kommandør Svend Greve og ekspeditionsleder zoolog dr. Anton Frederik Bruun. Hakon Mielche og hans stab sendte kontinuerligt historier og fotos hjem fra ekspeditionen, så både danske og internationale medier kunne følge forskningen og livet ombord.

Takket være en løbende mediedækning af journalister ombord på skibet, blev ekspeditionsleder dr. Anton Frederik Bruun, hans souschef, dybhavsbiolog Torben Wolff og den øvrige besætning modtaget af over 20.000 mennesker, da skibet lagde til på Langelinje i 1952. Næsten to år var gået med masser af forskning og store oplevelser for besætningen til gavn for både videnskaben og almindelige menneskers forståelse af verden

Fakta
Det var oprindelig planen, at ekspeditionen skulle have startet 100 år efter den første Galathea-ekspedition i 1845-47. Men 2. Verdenskrig satte en effektiv stopper for planerne, og det blev derfor først i oktober 1950, at skibet Galathea kunne afsejle fra Langelinje i København.

Det store fokus på at fortælle historier fra ekspeditionen betyder, at der er i dag er en hel del film- og fotomateriale, der dokumenter arbejdet og livet ombord på Galathea. Den 12. november er der premiere på filmen Galathea - en flig af liverts gåde’ om Galathea 2 ekspeditionen i samarbejde med DFI. Her kan man bl.a. se hidtil ukendte optagelser fra ekspeditionen og et interview med dybhavsbiolog Torben Wolff, og flere andre besætningsmedlemmer på ekspeditionen. Læs mere om Galathea 2 og premieren her

Mange af ekspeditionens videnskabelige resultater blev trygt i et dedikeret tidsskrift ”Galathea-Report” som udkom indtil 2005. Læs tidskriftet her.

De omfattende data og samlinger bliver stadig brugt flittigt i forskningen både nationalt og internationalt. Så sent som i 2021 udgav forskere fra Statens Naturhistoriske Museum en større artikel med mange nye arter af dybhavsfisk, hvor én ny var fra Galathea 3 og mange sjældne arter fra Galathea 2 blev brugt i studiet. Desuden er samlingerne uhyre vigtige som dokumentation for hvordan faunaen så ud i verdens dybeste dybhavsgrave-før den menneskelige påvirkning af selv disse fjerneste afkroge af kloden for alvor tog fart.    

Kontakter

Billeder

Galathea-ekspeditionen ved langelinjekajen. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Galathea-ekspeditionen ved langelinjekajen. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download
Forskerne på Galathea brugte net, der kunne nå ned under 10.000 meters dybde. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Forskerne på Galathea brugte net, der kunne nå ned under 10.000 meters dybde. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download
Alle fund blev undersøgt og registreret med det samme. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Alle fund blev undersøgt og registreret med det samme. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download
Alle fund blev undersøgt og registreret med det samme. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Alle fund blev undersøgt og registreret med det samme. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download
Mange fund blev registreret og derefter lagt i sprit, så de senere kunne indgå i forskningen. Store dele af fundene fra Galathea-ekspeditionen er i dag en del af samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Mange fund blev registreret og derefter lagt i sprit, så de senere kunne indgå i forskningen. Store dele af fundene fra Galathea-ekspeditionen er i dag en del af samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download
På denne sten fandt forskerne to små søanemoner, som sammen med andre fund, for første gang påviste, at der findes liv på over 10.000 meters dybde. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
På denne sten fandt forskerne to små søanemoner, som sammen med andre fund, for første gang påviste, at der findes liv på over 10.000 meters dybde. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download
Ekspeditionen fandt blandt andet en tudsefisk med gabet fyldt med skarpe tænder og lysorgan. Fisken fik efterfølgende navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel. Med i nettet var også et bløddyr, som først blev registreret fire år senere, og som regnet for en af de vigtigste opdagelser i 100 år. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Ekspeditionen fandt blandt andet en tudsefisk med gabet fyldt med skarpe tænder og lysorgan. Fisken fik efterfølgende navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel. Med i nettet var også et bløddyr, som først blev registreret fire år senere, og som regnet for en af de vigtigste opdagelser i 100 år. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download
Den 12. november i år er der premiere på filmen 'Galathea - en flig af liverts gåde’. her kan man også få et glimt af livet ombord på Galathea, som også bød på afslapning og dagligliv. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Den 12. november i år er der premiere på filmen 'Galathea - en flig af liverts gåde’. her kan man også få et glimt af livet ombord på Galathea, som også bød på afslapning og dagligliv. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.
Download

Information om Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum
Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5 - 7
1350 København K

35 32 22 22https://snm.ku.dk/

Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Museet er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station og består også af Zoologisk Museum på Østerbro.

Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum