Jubel over åbning af genbrugsbutikker – bekymring over tabet
28.2.2021 08:00:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

De frivillige rundt omkring i landets genbrugsbutikker glæder sig over, at de fra mandag den. 1. marts igen kan byde kunderne indenfor. Nedlukningen har betydet et stort fællesskabstab for mange, som har haft deres faste gang i butikkerne. Derudover har de mange lukkede butikker også resulteret i et stort økonomisk tab.
”Vores frivillige er lykkelige for, at de igen kan komme i gang i genbrugsbutikkerne, og vi er lykkelige for, at de ikke har mistet lysten under pandemien. Faktisk har vi oplevet, at mange af vores frivillige af eget initiativ har lavet ’click & collect’, og på den måde har de holdt gang i netværket. Det er jo en skøn blanding af modent iværksætteri, engagement og ukuelighed, som ikke kan købes for penge,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
10 millioner i tabt omsætning
Men selv om de frivillige har været initiativrige og gjort deres for, at økonomien ikke er gået helt i stå, så står Folkekirkens Nødhjælp stadig med et omsætningstab på omkring 10 millioner kroner.
”Det er rigtig mange penge, som uden tvivl kunne have gjort stor gavn ude i verden. For 10 millioner kroner kan vi f.eks. være med til at ændre levevilkårene for 40.000 mennesker i ekstremt fattige landsbyer i Zimbabwe ved blandt andet at bygge brønde, solcelledrevne vandingsanlæg og omlægge landbruget til klimaresistente afgrøder, siger Birgitte Qvist-Sørensen og fastslår, at det kan få konsekvenser for det arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp og andre organisationer, der driver genbrugsbutikkerne, udfører.
Økonomisk håndsrækning
Hos Dansk Erhverv glæder de sig over, at mange butikker nu kan åbne og dermed få sat skub i økonomien. Men administrerede direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, bakker samtidig op om, at organisationer som Folkekirkens Nødhjælp får en økonomisk håndsrækning, så nedlukningen i Danmark ikke kommer til at gå ud over verdens fattigste.
”Genbrugsbutikkerne er en vigtig motor, der sikrer indtægter til vigtige indsatser til gavn for mennesker i nød herhjemme og ude i verden. Derfor er det værd at fejre, at de – ligesom mange andre butikker – nu må invitere danskerne indenfor igen. Men det er samtidigt vigtigt, at organisationer som Folkekirkens Nødhjælp får en ordentlig kompensation for de tab, de har lidt, mens de har været lukket ned, ” siger Brian Mikkelsen.
Fra Slagelse til Sydsudan
Birgitte Qvist-Sørensen håber på, at noget af det tabte kan blive hentet ind, når butikkerne gradvist åbner igen. Men hun erkender samtidig, at Folkekirkens Nødhjælp har brug for at få del i regeringens hjælpepakker, ligesom i foråret, hvis regningen ikke skal sendes til verdens fattigste.
”Selvfølgelig er jeg bekymret. Pengene fra genbrugsbutikker og andre frivillighedsaktiviteter i Danmark gør en kæmpe forskel i verden, og vores egne indsamlede midler er ofte en forudsætning for at få bevillinger fra internationale donorer. Derfor kan det virkelig få konsekvenser i Sydsudan, når genbrugsbutikken i Slagelse må holde lukket,” siger Birgitte Qvist Sørensen.
------------------------
Presseinvitation:
Besøg i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
Adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen besøger tirsdag den 2. marts kl. 14.00 Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Lyngby for at tale med de frivillige om en god og sikker genåbning.
Adressen er: Lyngbygårdsvej 96, 2800 Kgs. Lyngby.
Det er muligt for journalister og fotografer at deltage. På grund af Covid-19 vil der være begrænset plads. For tilmelding kontakt: Pressechef i Folkekirkens Nødhjælp, Poul Kjar på pkja@dca.dk eller telefon 41865975.
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
Folkekirkens Nødhjælp modtager over 50 millioner kroner til nødhjælps- og udviklingsindsatser i Den Centralafrikanske Republik25.8.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
En ny bevilling fra Verdensbanken skal give økonomisk hjælp og større tryghed til tusindvis af familier i Den Centralafrikanske Republik.
Mens skoleåret begynder i Danmark, er skolevejen i Gaza fuld af livsfare9.8.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark begynder skoleåret med nye bøger og klassekammerater. I Gaza begynder undervisningen med én livsvigtig lektie: Hold afstand til ueksploderede bomber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
