Journalgennemgang udvides
Undersøgelsen af benamputeredes patientforløb udvides, så alle patientforløb 10 år tilbage gennemgås. Undersøgelsen vil både omfatte patienter, som er set af en karkirurg forud for amputation, og patienter, som ikke er set af en karkirurg forud for amputation.
Det har Forretningsudvalget netop besluttet på baggrund af en indstilling fra administrationen i regionen. I alt er der tale om en undersøgelse af cirka 2000 patientforløb. Amputationer på grund af kræft eller traume (ulykke) indgår ikke.
- Nu tager vi et ekstra skridt og sørger for, at alle relevante patientforløb de seneste 10 år i denne særlige sag undersøges, så vi kan vejlede patienter og pårørende, der kan have ret til erstatning, til at få afprøvet deres sag, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
En undersøgelse af alle patientforløb 10 år tilbage svarer til Region Midtjyllands undersøgelse.
Første del af journalgennemgang drøftet
Udvidelsen af undersøgelsen er helt i tråd med den aftalte politiske proces. I forbindelse med Forretningsudvalgets vedtagelse af en handleplan igangsat 9. august 2022 for hele det karkirurgiske område, hvor en undersøgelse af en række patientforløb indgik, var Forretningsudvalget enige om, at man var klar til at undersøge flere patientforløb.
I første omgang har Region Sjælland undersøgt patientforløb fra 2019-2022, hvor patienten ikke er set eller vurderet af en karkirurg et år forud for amputationen. I alt 150 forløb blev vurderet, og her blev fundet fem patienter, hvor der er tvivl om, hvorvidt deres amputationer kunne have været undgået eller udskudt.
Efterfølgende har administrationen, som aftalt med regionens politikere, drøftet resultaterne med relevante aktører. Det er på den baggrund, at undersøgelsen nu udvides.
Ny model for uvildighed
Derudover er Forretningsudvalget enige om, at der i forlængelse af debat om regionernes undersøgelser skal tages ekstra tiltag for at sikre uvildighed om undersøgelserne.
Regionens administration vil i den forbindelse gå i dialog med de øvrige regioner og relevante styrelser for at finde en model for journalgennemgangen, der sikrer uvildigheden i den udvidede journalgennemgang.
Dette indebærer også, at der skal indgås en aftale med en statslig myndighed eller en/flere regioner om gennemgang af patientforløbene fra Region Sjælland.
- Hverken vi eller andre ønsker, at der sås tvivl ved vurderingerne og uvildigheden. Patienter, som har fået foretaget benamputation, skal ikke være i tvivl om uvildigheden i vores undersøgelse, og derfor ønsker vi i denne særlige sag at få andre til at gennemgå patientforløbene fra Region Sjælland, siger Heino Knudsen.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkPressetelefon, Region Sjælland
Pressetelefonen omstilles til pressevagten. Der kan ikke sendes sms.
Links
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Når dyr hjælper mennesker med psykisk lidelse26.3.2024 09:50:51 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan dyr gøre en positiv forskel for mennesker, der har det psykisk svært? Dette spørgsmål sætter PsykInfo Region Sjælland fokus på i online livetalken ”Dyr som hjælpere” tirsdag den 9. april.
Mange vil læse til læge i Region Sjælland22.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt 1356 har søgt medicinuddannelsen i Køge via kvote 2. 138 har søgt uddannelsen som 1. prioritet. Ansøgerne kan komme i betragtning til én af de 110 studiepladser årligt, med opstart både sommer og vinter.
Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik21.3.2024 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fire nyskabende projekter, blandt andet shuttlebusser og udvidet brug af Flextrafik, skal få flere passagerer i den kollektive trafik i Region Sjælland. Regionens politikere er klar med 13 millioner kroner i støtte til projekterne, som også har til formål udvikle og udrulle nye kollektive mobilitetsløsninger, særligt i landområderne.
Sygehuse sænker udledningen af CO2 med flere hundrede tons18.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem et offentligt-privat samarbejde sænker Region Sjælland udledningen af CO2 på sygehusene med 321 tons om året. Besparelserne på el, vand og varme betaler projektet over cirka 20 år.
Første farverige flisevæg i stor kunstudsmykning på fremtidens Sjællands Universitetshospital15.3.2024 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
En murer er i gang med at sætte farverige håndglaserede keramiske fliser op på muren i det område, hvor Sjællands Universitetshospitals nye indgangsparti kommer til at ligge. Flisevæggen er første skridt i opførelsen af en ny, stor kunstudsmykning af Mette Winckelmann i hjertet af fremtidens universitetshospital i Køge
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum