Jordemoderforeningen og Region Hovedstaden har indgået en aftale om et belastningstillæg og arbejder på et løft af lokalløn
15.12.2021 14:17:06 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Jordemoderforeningen går sammen om at skabe gode og langsigtede løsninger på jordemoderområdet, men der er også brug for hurtigtvirkende løsninger her og nu.
”Fødeafdelingerne i Region Hovedstaden står i en helt ekstraordinær belastet situation med mange ledige stillinger, og derfor har vi aftalt et belastningstillæg for helt ekstraordinært at honorere de jordemødre, der aktuelt står på fødegangene i meget undernormerede og belastede vagter,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Aftalen om belastningstillæg er med tilbagevirkende kraft fra 1. december. Derudover er parterne enige om, at der senest 1. marts 2022 skal træde en aftale i kraft, hvor jordemødrene i regionen bl.a. skal have et løft på lokallønnen.
Efterslæb på lokallønnen
”Jeg er tilfreds med aftalen, og der ligger samtidigt en anerkendelse regionalt, at jordemødre har et langvarigt efterslæb på lokallønsmidlerne i forhold til sammenlignelige grupper. Jeg har oplevet, at regionen har været særdeles lydhøre i forhandlingerne og optaget af at finde konstruktive løsninger,” siger Sus Hartung, kredsformand i Region Hovedstaden Jordemoderforeningen.
Parterne er også enige om, at der skal findes rammer for, hvordan nattevagter bedst tilrettelægges.
”Der fødes børn døgnet rundt, og sammenlignet med andre faggrupper har jordemødrene ekstraordinært mange nattevagter og med samme intensive belastning, som der ligger i dagvagterne. Vi er enige om at afprøve en model, som tager højde forbelastningen,” siger Sus Hartung.
Region Hovedstaden og Jordemoderforeningen er i fællesskab også optagede af, at der trods mange fødsler om sommeren gøres alt for, at jordemødrene kan få 3 ugers sammenhængende sommerferie.
”Jeg har været ude og møde jordemødre på Hvidovre og Herlev Hospital, og noget af det, der fyldte – udover løn – var, at de kan få lov til at holde en sammenhængende sommerferie sammen med deres familie. Jeg ved godt, at det er meget, meget svært, når vi også skal sikre en både stabil og sikker drift, men jeg forstår godt ønsket, og jeg vil gerne være med til at se på alle muligheder for, at det kan lykkes,” siger Lars Gaardhøj.
Lars Gaardhøj: Erfarne jordemødre er kernen
Lars Gaardhøj ønsker med aftalen at sende et signal til jordemødre om, at der er stor vilje til at rette op på forholdene på fødestederne – og han håber, at jordemødrene får nye kolleger.
”Men jeg har faktisk et endnu vigtigere budskab til de erfarne jordemødre, der allerede er ansat. I er kernen på afdelingerne – og I er helt uundværlige. Også hvis vi skal være i stand til at uddanne de unge og uerfarne jordemødre, men vi har brug for, at endnu flere jordemødre tager ansættelse på vores fødesteder – både nyuddannede og erfarne jordemødre,” siger Lars Gaardhøj.
Fakta - belastningstillægget
- Belastningstillægget udbetales til jordemødre, som står med det akutte arbejde med fødsler i 50 – 75 pct. af deres arbejdstid over en fuld periode på 3 måneder.
- Belastningstillægget udbetales hver 3 måned. Aftalen træder i kraft 1. december 2021 og gælder indtil udgangen af august 2022, og omfatter også nyansatte, der opfylder betingelsen i en fuld 3 måneders perioder.
- Aftalen træder i stedet for de lokale midlertidige aftaler, der dermed bortfalder.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
