
Jonas Janholt Waarst tiltræder som kommerciel direktør for Aleris-Hamlet

Som led i Aleris-Hamlets strategi om udelukkende at beskæftige sig med sundhedsområdet tiltræder Jonas Janholt Waarst som kommerciel direktør for Aleris-Hamlet Hospitaler.
Jonas Janholt Waarst er 44 år og uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School.
Jonas kommer senest fra en stilling som kommerciel direktør i Falck Healthcare A/S. Tidligere har han bl.a. været nordisk salgsdirektør i Falck Healthcare Holding og Nordisk Head of Commercial hos SOS International A/S.
Mange udviklingsmuligheder
Jonas Janholt Waarst vil indgå i den danske ledergruppe og får ansvaret for salg og udvikling af den eksisterende forretning med henblik på forsikrings- og pensionsselskaber, virksomheder og det offentlige. Han får også ansvaret for udvikling og opbygning af nye forretningsområder.
Adm. direktør i Aleris-Hamlet, Nis Alstrup, glæder sig over, at Jonas Janholt Waarst har valgt at komme til Aleris-Hamlet.
”I vores bestræbelse på at styrke vores fokus på at levere nye, innovative samt digitale sundhedsløsninger inden for de områder, hvor vi ser et stigende behov i markedet, er Jonas den helt rigtige profil til opgaven. Han kan tage os det næste vigtige skridt i et marked, hvor vi ser mange muligheder for at bidrage til et mere effektivt sundhedsvæsen, siger Nis Alstrup.”
Jonas Janholt Waarst ser også frem til det fremtidige samarbejde.
”Aleris-Hamlet er en spændende virksomhed i rivende udvikling, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet og bidrage med al min viden og erfaring inden for healthcare-branchen. Aleris-Hamlet har et stort potentiale på både eksisterende og nye markeder, og der er gode muligheder for at se på alternative forretningsmodeller”, udtaler Jonas Janholt Waarst.
Kontakter
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:61 67 74 64Dch@epicent.dkBilleder

Information om Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg
Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, Ringsted, København, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Aleris-Hamlet Hospitaler omsatte i 2017 for 657 mio. og har ca 1.000 ansatte.
Følg pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Ny undersøgelse: Hver tredje har katastrofal lav viden om fertilitet8.1.2020 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse ved mere end hver tredje dansker ikke, hvor stor indflydelse livsstilen har for evnen til at få børn. Katastrofalt, mener en af landets førende fertilitetseksperter, der efterlyser mere oplysning.
Vil få hele Skandinavien til Danmark: Landets største privathospital går ind i fertilitetsbehandling30.10.2019 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første privathospital i Danmark går Aleris-Hamlet Hospitaler ind i fertilitetsbehandling. Målet er at blive Skandinaviens førende fertilitetsklinik med både danske, svenske og norske kunder.
Nu bliver kunstig befrugtning mindre risikofyldt17.10.2019 07:34:58 CEST | Pressemeddelelse
20 procent af alle kvinder i Danmark er i højrisikogruppen for komplikationer ved en eventuel fertilitetsbehandling. Nyåbnet fertilitetsklinik indfører ny metode, der giver markant mindre risiko for overstimulation.
Nye og skånsomme behandlinger af åreknuder – patienter kender dem ikke24.9.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod hver fjerde dansker får åreknuder i forskellig grad på et tidspunkt i livet. Nye behandlingsmetoder har åbnet op for, at flere kan få hjælp, men ifølge overlæge er der for få patienter, der kender mulighederne.
Stjernedrys fra Hollywood: Ny type ansigtsløft uden synlige ar2.7.2019 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbyder af plastikkirurgi har netop lanceret et nyt banebrydende ansigtsløft i samarbejde med kendt plastikkirurg, der til daglig forskønner hollywoodstjerner i sin klinik i Beverly Hills.