Vækstfonden

JOE & THE JUICE i massiv vækst: Åbner 60 butikker i udlandet i 2018

Del
I år forventer danske JOE & THE JUICE at åbne 60 nye butikker på verdensplan. Med sit solide koncept i baggagen er virksomheden taget på en vækstrejse, der kan gøre dem til et af dansk erhvervslivs næste fyrtårne. Et tocifret millionlån fra Vækstfonden skal blandt andet være med til at få virksomheden endnu længere ud på det globale marked.

Den danske juice-, sandwich- og kaffekæde JOE & THE JUICE vil i 2018 åbne 60 nye butikker på verdensplan efter en omsætningsvækst på 45 procent i 2017. Virksomheden opererer allerede i 15 lande og seks amerikanske stater og med finansiering fra blandt andet Vækstfonden vil USA sammen med Schweiz, Holland, Sverige, Australien og Storbritannien være vigtige markeder i 2018.

”Konkurrencen i det globale detailhandelsmarked er tiltagende, og derfor er det essentielt konstant og vedblivende at investere i at udvikle JOE & THE JUICES kultur, de oplevelser og det uddannelsesindhold vi forsøger at inspirere og udfordre vores unge Juicere med. For det er ved konstant at styrke vores Juiceres nysgerrighed, mod, ambitiøsitet, dygtighed og kreativitet at vi sikre vores brand fremstår distinkt og differentieret blandt detailbrands, der ellers begynder at ligne hinanden mere og mere,” udtaler Kaspar Basse, Founder og CEO hos JOE & THE JUICE.

”Vi er glade for at have Vækstfonden med ombord, og ser frem til et begivenhedsrigt 2018 med 60 nye butiksåbninger på verdensplan. Hvis alt går efter planen, forventer vi en vækstrate på 36 procent og dermed at nå en omsætning på 1 mia. kroner i løbet af 2018” siger Sebastian Vestergaard, COO og medejer af JOE & THE JUICE.

JOE & THE JUICE har bevist, at deres koncept fungerer på tværs af internationale markeder og dermed bevist sit globale potentiale. Derfor glæder Vækstfonden sig også over samarbejdet med den danske eksportvirksomhed.

”JOE & THE JUICE har et meget stærkt brand og koncept, der gør, at de skiller sig ud på markedet. Vi tror på, at de med det afsæt kan vinde en betydelig position på det voksende globale marked for food and beverage. To af deres væsentlige styrker er en dedikeret medarbejderkultur, som de lykkes med at tage med sig internationalt, og en datadrevet forretningsmodel. De demonstrerer på en overbevisende måde, hvordan salg af fysiske varer i et fysisk rum kan skaleres ved hjælp af en agil IT-platform,” siger Christian Motzfeldt, CEO i Vækstfonden.

”Vi er glade for samarbejdet med JOE & THE JUICE, fordi vi tror på, de kan blive et af de næste store danske fyrtårne. Deres ekspansion er med til at skabe opmærksomhed om Danmark og danske styrkepositioner inden for ledelse,” siger Christian Motzfeldt.

Ekspansionen betyder, at JOE & THE JUICE forventer at ansætte over 800 nye juicere i 2018, hvor den samlede arbejdsstyrke vil ramme over 2.200 medarbejdere i alt.

I løbet af de sidste to år er JOE & THE JUICE gået ind i hele 13 nye markeder. I visse markeder har virksomheden åbnet spritnye butikker, mens der andre steder er tale om tilbagekøb af franchise-butikker. I Europa drejer det sig om Frankrig, Finland, Schweiz og Holland. I Asien har kæden åbnet butikker i Hong Kong, Sydkorea og Singapore. I USA er der blevet åbnet butikker i byerne New York City, Washington, San Francisco, Los Angeles og Miami – og om få dage åbner JOE & THE JUICE desuden sin første butik i Chicago. På den måde er virksomheden til stede på både USA’s øst- og vestkyst, hvilket vidner om virksomhedens brede appel til det amerikanske publikum. Virksomheden har også åbnet fire butikker i Australien inden for de sidste 12 måneder og åbner syv yderligere butikker inden for de næste 18 måneder.

I 2017 havde virksomheden en vækst i omsætningen på 45 procent, og i 2018 forventer man at holde en vækstrate på ca. 36 procent. JOE & THE JUICE forventer desuden at nå en omsætning på 1 mia. kroner i år.

Fakta

  • JOE & THE JUICE blev grundlagt i 2002 af Kaspar Basse, der i dag er CEO.
  • Sebastian Vestergaard startede som juicer i 2004 og er i dag COO og medejer.
  • I JOE & THE JUICE ejerkreds er der ca. 100 unge juicere.
  • JOE & THE JUICE har i dag 230 butikker i 15 lande og 6 amerikanske stater fordelt på 4 kontinenter.
  • 61 procent af butikkerne er placeret i Skandinavien, som er det primære marked.
  • Der er 57 butikker i Danmark.
  • I Danmark er der en positiv ’like-for-like vækst’ (vækst i egne butikker sammenlignet med året før).
  • Hovedkontoret ligger i København.
  • I 2017 åbnede virksomheden 52 nye butikker og havde en vækst i omsætningen på 45 procent.
  • I 2018 vil virksomheden åbne 60 nye butikker og ansætte flere end 800 nye medarbejdere.
  • Den samlede arbejdsstyrke vil nå over 2.200 medarbejdere på verdensplan i 2018.
  • I 2018 vil JOE & THE JUICE omsætningen i USA alene mere end fordobles, hvor væksten vil ligge på 155 procent.
  • JOE & THE JUICE forventer at nå en omsætning på 1 mia. kroner i 2018.

Kontakter

Linea Søgaard-Lidell, Vækstfonden
lsl@vf.dk / 2213 5855


Nina Brønden Jakobsen, JOE & THE JUICE
nina@joejuice.com / 4186 1391

Billeder

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye