Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Jobcentre lukker ned: Går ikke ud over udbetalingen af ydelser

12.3.2020 12:07:56 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse

Del
Regeringens seneste tiltag for at stoppe spredningen af COVID-19 lukker også landets jobcentre ned, og medarbejdere sendes hjem. Jobcentrene vil køre med et nødberedskab, så det ikke får konsekvensker for folks ydelser. A-kasserne opfordres til at følge samme linje.

Et nødberedskab i landets jobcentre vil sikre, at borgere i Danmark fortsat kan søge om og modtage offentlige ydelser.

Lukningen af jobcentrene betyder imidlertid, at beskæftigelsesindsatsen suspenderes i en midlertidig periode. Alle planlagte samtaler aflyses, aktiveringstilbud sættes i bero, og der bliver ikke igangsat nye tilbud. Det betyder også, at borgerne i den kommende tid ikke skal leve op til kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og de fastholder deres ydelse som hidtil.

Nødberedskabet vil sikre, at udsatte borgere kan få hjælp og kontakt, hvis de får brug for det, eller kommunen vurderer, at en borger har brug for akut hjælp.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Danmark er i en ekstraordinær situation. Vi skal stå sammen og passe på hinanden. Regeringen har taget ekstraordinære midler i brug, og det får også konsekvenser for landets jobcentre, som lukker ned. Men det må ikke gå ud over folks ydelser, og derfor kører jobcentrene videre med et nødberedskab. Ingen skal være bekymrede for, at de ikke får udbetalt dagpenge eller kontanthjælp den kommende tid.

Den midlertidige lukning af jobcentrene betyder, at disse aktiviteter suspenderes:

  • Alle igangværende aktiveringstilbud – der bliver heller ikke igangsat nye tilbud
  • Samtaler i jobcentre
  • Lediges forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Jobcentre og a-kassers mulighed for at give sanktioner 

Nødberedskabet sikrer, at disse aktiviteter fortsætter:

  • Ledige kan fortsat modtage deres ydelse
  • Borgere, der bliver ledige, kan tilmelde sige som nyledige via jobnet, telefonisk eller ved fysisk brev i jobcentret, så de fortsat er sikret et forsørgelsesgrundlag.
  • Borgere kan henvende sig til jobcentret, og kan også afgive klager, men de normale frister, fx klagefrister, suspenderes.
  • Jobcenteret kan tage imod og behandle anmeldelser af arbejdsfordeling.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet


Pressevagt: 51232830

Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse

For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.

Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye