Jobcenter Esbjerg er klar til at hjælpe alle der er ramt af coronakrisen
22.9.2020 11:14:09 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Ekstra tiltag på grund af coronavirus
Social & Arbejdsmarkedsudvalget har den 22. september behandlet to sager, der begge har indflydelse på, hvordan vi kan håndtere coronakrisen. Der er bred enighed om at sætte alle sejl til for at afbøde konsekvenserne.
- Jeg er meget glad for, at vi med det nye tillæg til beskæftigelsesplanen både har fokus på at komme godt igennem en svær periode lige nu, hvor mange bliver ledige pga. coronavirus, men vi gør os også klar til, at beskæftigelsen forventes at stige igen i det nye år. Virksomhederne får behov for en ny type arbejdskraft, og derfor sætter vi allerede nu ind med opkvalificering, siger Henrik Vallø, der er formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.
Bedre muligheder for opkvalificering
Beskæftigelsesindsatsen styrkes med de nye muligheder for opkvalificering. De ledige kan med den rigtige efteruddannelse tage et vigtigt skridt i retning mod en ansættelse, når de gennem jobcentret får en relevant efteruddannelse.
På arbejdsgiversiden er det positivt, at der tages hensyn til deres specifikke behov i branchen. Jobcentret påtager sig opgaven med at afdække virksomhedernes behov, så de kan matche dem med en ledig, der med den rigtige type opkvalificering matcher opgaven.
Indsatsen er blevet drøftet med arbejdsmarkedets parter, og der er enighed om at arbejde målrettet på et uddannelsesløft, hvilket også understøttes af regeringens politiske aftaler om opkvalificering under coronakrisen.
Tillæg til Beskæftigelsesplan 2020
Esbjerg Kommunes plan for den beskæftigelsesrettede indsats er beskrevet i den plan, som Esbjerg Byråd vedtog i oktober 2019. Forslaget til tillægget udspringer af det særlige behov, der er opstået i forbindelse med coronakrisen.
Tillægget indeholder syv konkrete indsatsområder, der spænder over blandt andet en særlig indsats for nyuddannede akademikere, opkvalificering af ledige og et tættere samarbejde med det lokale arbejdsmarked.
Desuden godkendte byrådet den 22. juni 2020, at jobcentret tilføres 2.150.000 kr. og at aktiveringsbudgettet tilføres 2.000.000 kr. i 2020.
Mere information
Se Esbjerg Kommunes Beskæftigelsesplan 2020
Kontakter
Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Vallø
heval@esbjergkommune.dk
40 44 60 02
Jobcenterchef Pia Damtoft
pind@esbjergkommune.dk
40 20 89 73
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
"Præcis den uddannelse, jeg har drømt om." Ny PA-uddannelse tiltrækker elever med interesse for voksne og ældre2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første 11 elever er nu i oplæring på Esbjerg Kommunes målrettede pædagogiske assistentuddannelse med fokus på voksne og ældre. Eleverne fremhæver især den tætte vejledning, det stærke fællesskab og muligheden for at specialisere sig inden for deres interesseområde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
