Jo rigere vi er, jo mindre hjemmelavet mad får vi
Frysepizza, Knorr-retter, take-away. Færdigretter og hurtigretter har for længst gjort deres indtog i danskernes liv, og mulighederne for at få leveret sit måltid derhjemme bliver flere og flere. Vi danskere følger en global megatrend om, at mad skal være hurtigt og nemt, mens det hjemmelavede måltid får trangere og trangere kår.
”Jo mere økonomisk velstand vi har, jo mindre mad laver vi selv. Vi køber flere retter, der bare skal opvarmes, og vi bestiller mere take-away. Det er en global trend. Og den følger Danmark også,” siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, der blandt andet forsker i megatrends inden for fødevaremarkeder.
Henning Otte Hansen har beregnet data fra 28 lande i verden, der viser en tydelig sammenhæng mellem, at jo højere indkomstniveauet er i et land, jo mere benytter befolkningen sig af såkaldt convenience food – altså ’bekvemmelighedsmad’ frit oversat – i stedet for den hjemmelavede. Den økonomiske velstand er opgjort som bruttonationalprodukt per indbygger.
Mange faktorer i spil
I Indien og Tyrkiet, hvor BNP’en per indbygger er lav, bruger folk i gennemsnit 74 minutter på at lave mad og vaske op om dagen. I den modsatte ende af kurven ligger USA, hvor indkomsten er meget høj, og hvor den gennemsnitlige amerikaner bruger 30 minutter i køkkenet.
Tallene tyder på, at indkomsten er den primære drivkraft bag udviklingen, men der er flere faktorer i spil, lyder det fra Henning Otte Hansen.
”Når andelen af udearbejdende kvinder stiger i et land, skaber det ikke kun større købekraft for husstandene, men giver også mindre tid. Og den fritid, vi har, vil vi gerne bruge på noget andet end at stå i køkkenet. Det er Maslows behovspyramide,” siger Henning Otte Hansen og tilføjer:
”Samtidig skrumper størrelsen på husholdningerne. Vi er flere singler og mindre familieenheder – fx er over halvdelen af husstandene i København enmandshusstande - det påvirker motivationen til at lave sin egen mad, viser flere undersøgelser.”.
Han tilføjer, at teknologi også har bidraget til trenden, bl.a. fordi mobil-apps og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at bestille mad udefra. Derudover er omkostningerne ved masseproduktion i fødevaresektoren blevet mindre, hvilket har givet billige alternativer til den hjemmelavede mad.
Danskerne bruger 47 minutter i køkkenet
I Danmark bruger vi i snit 47 minutter om dagen på at lave mad og vaske op. Og det følger det globale mønster. Dog ligger vi en smule over kurven (se figur) og er altså lidt mere aktive i køkkenet, end hvad man ellers kunne forvente ud fra vores indkomstniveau.
Men den overordnede tendens i Danmark er den samme som i andre velstående lande: Mindre hjemmelavet mad – mere af det hurtige og nemme. Den udvikling bekræfter den seneste rapport om danskernes madvaner fra organisationen Madkulturen som bl.a. viser, at andelen af færdigretter, takeaway og mad spist ude er vokset fra at udgøre hvert sjette aftensmåltid i 2016 til at udgøre næsten hver fjerde i 2022.
Henning Otte Hansen ser ingen tegn på, at den globale trend hverken vender eller stopper:
”Jeg tror kun, at kurven vil fortsætte i samme retning. Udespisning er samtidig en stigende trend – på trods af krise og konjukturnedgang. Cirka halvdelen af måltiderne i USA bliver spist uden for hjemmet. Og nu ser man lejligheder i New York og London, der bliver bygget uden køkkener. Jeg tror, at Danmark og resten af verden vil følge udespisnings-trenden, ligesom vi har fulgt trenden med burgerbar-kulturen.”
Sværere at gennemskue hvad man spiser
Men udviklingen i vores madkultur er ikke uden konsekvenser. En af dem er gennemsigtigheden, mener forskeren:
”Det bliver nok sværere og sværere at kunne synliggøre råvarernes kvalitet og sporbarhed. Hvis man som forbruger fx går op i at købe lokale råvarer eller gerne vil kende CO2-aftrykket for sin pizza – det kan man ikke gennemskue i en færdigret eller et takeaway-måltid. Det er en af ulemperne ved denne trend,” siger Henning Otte Hansen.
Han påpeger derudover, at det også går ud over landmændene og muligvis også dyrevelfærden:
”Landmandens andel af indtægten for de endelige fødevarer bliver mindre, jo flere færdigretter, vi spiser. For selvom råvarerne bliver billigere og billigere at producere, bliver slutproduktet i det endelige led dyrere, fordi vejen fra jord til bord går omkring en masse forarbejdning, indpakning, transport og andet. De lange kæder giver også typisk et større spild af råvarer,” siger Henning Otte Hansen og slutter:
”Samtidig står efterspørgslen på convenience food over for kravet om bedre dyrevelfærd. For det er svært for en landmand, der gerne vil prioritere høj dyrevelfærd, at få den nødvendige merpris for sine produkter, hvis råvarerne bare skal indgå i færdigretter. Så vi ser altså i disse år nogle konfliktende globale trends på fødevareområdet.”
Nøgleord
Kontakter
Henning Otte HansenSeniorrådgiverInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Tlf:30 61 22 87hoh@ifro.ku.dkMaria HornbekJournalistDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:22 95 42 83maho@science.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Young researcher has created a sensor that detects errors in MRI scans2.5.2024 12:33:55 CEST | Press release
Hvidovre Hospital has the world's first prototype of a sensor capable of detecting errors in MRI scans using laser light and gas. The new sensor, developed by a young researcher at the University of Copenhagen and Hvidovre Hospital, can thereby do what is impossible for current electrical sensors – and hopefully pave the way for MRI scans that are better, cheaper and faster.
Ung forsker har skabt en sensor, der kan finde fejl i MR-skanninger2.5.2024 12:33:38 CEST | Pressemeddelelse
På Hvidovre Hospital står verdens første prototype af en sensor, der er i stand til at finde fejl i MR-skanninger ved hjælp af laserlys og gas. Den nye sensor, der er udviklet af en ung forsker på Københavns Universitet og Hvidovre Hospital, kan dermed gøre, hvad der er umuligt for nuværende elektriske sensorer - og forhåbentlig gøre MR-skanninger bedre, billigere og hurtigere
Fixin’ to be flexitarian: Scrap fish and invasive species can liven up vegetables29.4.2024 10:33:13 CEST | Press release
Greening the way we eat needn’t mean going vegetarian. A healthy, more realistic solution is to adopt a flexitarian diet where seafoods add umami to 'boring' vegetables. University of Copenhagen gastrophysicist Ole G. Mouritsen puts mathematical equations to work in calculating the umami potential of everything from seaweed and shrimp paste to mussels and mackerel.
Vi skal være flexitarer: Skidtfisk og rogn kan gøre grønsagerne mindre kedelige26.4.2024 10:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Svaret på en grøn omstilling af vores kostvaner er ikke, at vi alle skal være vegetarer. En sund og mere realistisk løsning er derimod flexitar-kost, hvor det animalske kommer fra havet og giver umami-smag til de ’kedelige’ grøntsager. Sådan lyder det fra gastrofysikeren Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet, som viser, hvordan man med en matematisk ligning kan udregne umami-potentialet i alt fra rogn og rejepasta til blåmuslinger og blæksputter.
Superradiant atoms could push the boundaries of how precisely time can be measured22.4.2024 14:22:28 CEST | Pressemeddelelse
Superradiant atoms can help us measure time more precisely than ever. In a new study, researchers from the University of Copenhagen present a new method for measuring the time interval, the second, mitigating some of the limitations that today’s most advanced atomic clocks encounter. The result could have broad implications in areas such as space travel, volcanic eruptions and GPS systems.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum