Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Jo rigere vi er, jo mindre hjemmelavet mad får vi

Del
Jo rigere vi er, desto mindre tid bruger vi på madlavning og opvask. Det viser en global megatrend, som en forsker fra Københavns Universitet har kigget nærmere på. Og den trend følger danskerne, som nu i snit bruger 47 aktive minutter i køkkenet om dagen.
Grafen viser antal minutter brugt på madlavning og opvask i forhold til landenes økonomiske velstand (credit: Henning Otte Hansen)
Grafen viser antal minutter brugt på madlavning og opvask i forhold til landenes økonomiske velstand (credit: Henning Otte Hansen)

Frysepizza, Knorr-retter, take-away. Færdigretter og hurtigretter har for længst gjort deres indtog i danskernes liv, og mulighederne for at få leveret sit måltid derhjemme bliver flere og flere. Vi danskere følger en global megatrend om, at mad skal være hurtigt og nemt, mens det hjemmelavede måltid får trangere og trangere kår.

”Jo mere økonomisk velstand vi har, jo mindre mad laver vi selv. Vi køber flere retter, der bare skal opvarmes, og vi bestiller mere take-away. Det er en global trend. Og den følger Danmark også,” siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, der blandt andet forsker i megatrends inden for fødevaremarkeder.

Henning Otte Hansen har beregnet data fra 28 lande i verden, der viser en tydelig sammenhæng mellem, at jo højere indkomstniveauet er i et land, jo mere benytter befolkningen sig af såkaldt convenience food – altså ’bekvemmelighedsmad’ frit oversat – i stedet for den hjemmelavede. Den økonomiske velstand er opgjort som bruttonationalprodukt per indbygger.

Mange faktorer i spil

I Indien og Tyrkiet, hvor BNP’en per indbygger er lav, bruger folk i gennemsnit 74 minutter på at lave mad og vaske op om dagen. I den modsatte ende af kurven ligger USA, hvor indkomsten er meget høj, og hvor den gennemsnitlige amerikaner bruger 30 minutter i køkkenet.

Tallene tyder på, at indkomsten er den primære drivkraft bag udviklingen, men der er flere faktorer i spil, lyder det fra Henning Otte Hansen.

”Når andelen af udearbejdende kvinder stiger i et land, skaber det ikke kun større købekraft for husstandene, men giver også mindre tid. Og den fritid, vi har, vil vi gerne bruge på noget andet end at stå i køkkenet. Det er Maslows behovspyramide,” siger Henning Otte Hansen og tilføjer:

”Samtidig skrumper størrelsen på husholdningerne. Vi er flere singler og mindre familieenheder – fx er over halvdelen af husstandene i København enmandshusstande - det påvirker motivationen til at lave sin egen mad, viser flere undersøgelser.”.

Han tilføjer, at teknologi også har bidraget til trenden, bl.a. fordi mobil-apps og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at bestille mad udefra. Derudover er omkostningerne ved masseproduktion i fødevaresektoren blevet mindre, hvilket har givet billige alternativer til den hjemmelavede mad.

Danskerne bruger 47 minutter i køkkenet

I Danmark bruger vi i snit 47 minutter om dagen på at lave mad og vaske op. Og det følger det globale mønster. Dog ligger vi en smule over kurven (se figur) og er altså lidt mere aktive i køkkenet, end hvad man ellers kunne forvente ud fra vores indkomstniveau.

Men den overordnede tendens i Danmark er den samme som i andre velstående lande: Mindre hjemmelavet mad – mere af det hurtige og nemme. Den udvikling bekræfter den seneste rapport om danskernes madvaner fra organisationen Madkulturen som bl.a. viser, at andelen af færdigretter, takeaway og mad spist ude er vokset fra at udgøre hvert sjette aftensmåltid i 2016 til at udgøre næsten hver fjerde i 2022.

Henning Otte Hansen ser ingen tegn på, at den globale trend hverken vender eller stopper:

”Jeg tror kun, at kurven vil fortsætte i samme retning. Udespisning er samtidig en stigende trend – på trods af krise og konjukturnedgang. Cirka halvdelen af måltiderne i USA bliver spist uden for hjemmet. Og nu ser man lejligheder i New York og London, der bliver bygget uden køkkener. Jeg tror, at Danmark og resten af verden vil følge udespisnings-trenden, ligesom vi har fulgt trenden med burgerbar-kulturen.”

Sværere at gennemskue hvad man spiser

Men udviklingen i vores madkultur er ikke uden konsekvenser. En af dem er gennemsigtigheden, mener forskeren:

”Det bliver nok sværere og sværere at kunne synliggøre råvarernes kvalitet og sporbarhed. Hvis man som forbruger fx går op i at købe lokale råvarer eller gerne vil kende CO2-aftrykket for sin pizza – det kan man ikke gennemskue i en færdigret eller et takeaway-måltid. Det er en af ulemperne ved denne trend,” siger Henning Otte Hansen.

Han påpeger derudover, at det også går ud over landmændene og muligvis også dyrevelfærden:

”Landmandens andel af indtægten for de endelige fødevarer bliver mindre, jo flere færdigretter, vi spiser. For selvom råvarerne bliver billigere og billigere at producere, bliver slutproduktet i det endelige led dyrere, fordi vejen fra jord til bord går omkring en masse forarbejdning, indpakning, transport og andet. De lange kæder giver også typisk et større spild af råvarer,” siger Henning Otte Hansen og slutter:

”Samtidig står efterspørgslen på convenience food over for kravet om bedre dyrevelfærd. For det er svært for en landmand, der gerne vil prioritere høj dyrevelfærd, at få den nødvendige merpris for sine produkter, hvis råvarerne bare skal indgå i færdigretter. Så vi ser altså i disse år nogle konfliktende globale trends på fødevareområdet.”

Kontakter

Billeder

Grafen viser antal minutter brugt på madlavning og opvask i forhold til landenes økonomiske velstand (credit: Henning Otte Hansen)
Grafen viser antal minutter brugt på madlavning og opvask i forhold til landenes økonomiske velstand (credit: Henning Otte Hansen)
Download

Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C

35 33 28 28https://science.ku.dk/

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Fagsprog, fastlåste former og elevroller kvæler engagementet i naturfag12.9.2024 10:17:46 CEST | Pressemeddelelse

Når skolebørn for alvor skal til at prøve kræfter med naturfag i 6.-7. klasse, møder de op til fastlåste undervisningsformer, sproglige koder og nulfejlskultur. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, som også ser, at eleverne låses fast i roller som ”lærerens assistenter”, ”de støjende” eller især ”de stille”, som ofte er piger og minoritetselever.

How toxic are they? Researchers investigate the environmental consequences of new biotechnological pesticides11.9.2024 08:05:00 CEST | Press release

Biotechnological pesticides are a promising alternative to traditional chemical pesticides. But we have limited knowledge of how toxic they are to other organisms in the environment beyond regulatory assessments. A new research centre will now work to provide this knowledge – especially to ensure the EU has a chance of joining the growing market for biotechnological pesticides. As for now, Europe has failed to keep up.

Hvor giftige er de? Forskere undersøger miljøkonsekvenserne af bioteknologiske sprøjtemidler11.9.2024 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse

Bioteknologiske sprøjtemidler er på mange måder et lovende alternativ til traditionelle pesticider. Men faktum er, at vi ikke ved ret meget om, hvor giftige de er for hverken mennesker eller miljø. Den viden vil et nyt forskningscenter nu skaffe – især for at EU kan få en chance for at komme med på det voksende marked for bioteknologiske pesticider. Lige nu er Europa nemlig kørt bag om dansen.

Loppefrø, glas-pygmæfisk og humlebiflagermus: Forsker vil løse gåden om skrumpede dyr5.9.2024 11:59:47 CEST | Pressemeddelelse

Loppefrøen er et af verdens mindste hvirveldyr på under en centimeter, men har stort set samme organer og funktioner som dyr der er 1000 gange større. Ekstrem formindskelse af kropsstørrelse ses overalt i naturen, men hvordan det sker er en gåde for videnskaben. En forsker fra Københavns Universitet har netop modtaget 11 millioner kroner fra det Europæiske Forskningsråd til at forstå fænomenet.

Flea toads, dwarf pygmy goby fish and bumblebee bats: Researcher aims to solve the riddle of miniature animals5.9.2024 11:57:50 CEST | Pressemeddelelse

Just seven millimetres long, flea toads are among the smallest vertebrates on Earth. Despite their diminutive size, their organs and functions hardly differ from animals a thousand times larger. While examples of extreme miniaturisation abound in nature, just how these creatures get so small remains a scientific mystery. Now, a researcher from the University of Copenhagen has received DKK 11 million (roughly €1.5 m) from the European Research Council to get to the bottom of this phenomenon.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye