Vigtigt fænomen opdaget i Arktis – kan betyde mere liv i havet
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et vigtigt fænomen under den arktiske havis, som man indtil nu troede var umuligt. Og fænomenet kan få betydning for fødekæden og CO2-regnskabet i det kolde nord.

Den skrumpende havis i Arktis er samlet set en katastrofe. Men paradoksalt nok er afsmeltningen i Ishavet samtidig brændstof på motoren i de arktiske fødekæder: nemlig alger.
Alger er hele fødegrundlaget for livet i havet, men de har brug for kvælstof for at kunne vokse. Og kvælstof er en mangelvare i Det Arktiske Ocean. Men i årene frem vil der formentlig være mere af den, end man indtil nu har troet, peger et nyt internationalt studie anført af Københavns Universitet på. Og det kan rokke ved fremtidsudsigterne for det marine liv og muligvis påvirke CO2- regnskabet.
Forskerne har nemlig som de første opdaget, at fænomenet kvælstoffiksering foregår selv under den arktiske havis. Kvælstoffiksering er en proces, hvor særlige bakterier omdanner kvælstofgas (N2) opløst i havvand til ammonium. Ammonium hjælper bakterierne med at vokse, men det kommer også algerne og resten af fødekæden i havet til gode.
”Indtil nu troede man, at kvælstoffiksering ikke kunne finde sted under havisen, fordi man gik ud fra, at leveforholdene for de organismer, der udfører kvælstoffikseringen, er for dårlige. Der har vi taget fejl,” siger Lisa W. von Friesen, førsteforfatter på studiet og tidligere Ph.d.-studerende ved Biologisk Institut.
Mindre is kan give flere alger
Hvor det i de fleste andre oceaner er cyanobakterier, der laver kvælstoffiksering, viser studiet, at det i Det Centrale Arktiske Ocean er en helt anden type bakterier, der omdanner kvælstof: såkaldte ikke-cyanobakterier.
Forskerne har målt de højeste rater af kvælstoffiksering ved iskanten, hvor isen smelter mest aktivt. Selvom bakterierne godt kan lave kvælstoffiksering under isen, har de nemmere ved det langs iskanten. Så i takt med at havisen svinder ind, og området med afsmeltning vokser, vil der forventeligt blive tilført større mængder kvælstof via kvælstoffiksering.
”Man har altså formentlig underestimeret mængden af tilgængeligt kvælstof i Det Arktiske Ocean både i dag og i fremtiden. Dermed har man muligvis også undervurderet, hvor stor algeproduktionen kan blive, efterhånden som klimaforandringerne gør indhug i havisen,” siger Lisa W. von Friesen og fortsætter:
”Fordi alger er den primære fødekilde for smådyr som planktonkrebs, som igen ædes af små fisk, kan flere alger ende med at påvirke hele fødekæden.”
Kan påvirke havets CO2 optag
Derudover er den nyopdagede kilde til kvælstof formentlig også godt for CO2-optaget – i hvert fald isoleret set. Flere alger gør nemlig havet bedre til at suge CO2 til sig.
”For klimaet og miljøet er dette her umiddelbart en god nyhed. For hvis algeproduktionen vokser, vil det arktiske ocean optage mere CO2, fordi der vil blive bundet mere CO2 i algebiomasse. Men biologiske systemer er meget komplekse, så det er farligt at lave faste forudsigelser, for andre mekanismer kan trække i den anden retning,” siger Lasse Riemann, professor ved Biologisk Institut og seniorforfatter på studiet.
Desuagtet mener forskerne, at kvælstoffiksering bør indregnes i prognoserne for Det Arktiske Ocean.
”Vi ved endnu ikke, om nettoeffekten bliver en gevinst for klimaet. Men det er klart, at vi bør have en vigtig proces som kvælstoffiksering med i ligningen, når vi forsøger at forudsige, hvad der vil ske med Det Arktiske Ocean i de kommende årtier, hvor havisen reduceres,” siger Lasse Riemann.

SÅDAN FOREGÅR DET
I Det centrale Arktiske Ocean er det såkaldte ikke-cyanobakterier, der laver kvælstoffiksering. Disse bakterier lever af opløst organisk stof, som bl.a. alger frigiver. Bakterierne kan til gengæld frigive fikseret kvælstof, og dette kan hjælpe alger i det omgivende vand til at vokse.
Ud over at udgøre første led i havets fødekæde fungerer alger også som havets små CO2-støvsugere. Når de vokser, optager de CO2 fra atmosfæren, som siden kan synke ned i dybhavet.
OM STUDIET
- Den videnskabelige artikel om studiet er netop udgivet i tidsskriftet Communications Earth & Environment.
- Forskerne bag studiet kommer fra: Københavns Universitet, Danmark; Linnaeus University, Sverige; Alfred Wegener Institute, Tyskland; Aix Marseille University, Frankrig; National Oceanography Centre, Storbritannien; Max Planck Institute for Chemistry, Tyskland; Stockholm University, Sverige og Swedish University of Agricultural Sciences, Sverige.
- Studiet er baseret på to videnskabelige togter med skibene IB Oden og RV Polarstern. Der er foretaget målinger på 13 forskellige lokationer fordelt i det centrale Arktiske Ocean, i havet ud for Nordøstgrønland og nord for Svalbard.
Nøgleord
Kontakter
Lasse Riemann
Professor
Biologisk Institut
Københavns Universitet
E-mail: lriemann@bio.ku.dk
T: 3532 1959
M: 5142 3935
Lisa W. von Friesen
Postdoc
Linnaeus University
Kalmar, Sverige
E-mail: lisa.winbergvonfriesen@lnu.se
M: +46 723654658
Maria Hornbek
Kommunikationskonsulent
KU Kommunikation
Københavns Universitet
E-mail: maho@adm.ku.dk
Mobil: 2295 4283
Billeder
Links
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Important phenomenon discovered in the Arctic – could boost marine life20.10.2025 11:01:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have discovered an important phenomenon beneath the Arctic sea ice that was previously thought impossible. This phenomenon could have implications for the food chain and the carbon budget in the cold north.
Forskere på vej til at løse mexicansk mysterium6.10.2025 14:58:26 CEST | Pressemeddelelse
Christophe Helmke og Magnus Pharao Hansen har taget de første skridt til at løse et stort arkæologisk mysterium om den mexicanske oldtidsby Teotihuacan. Hidtil har ingen vidst, hvilket sprog teotihuacanerne talte og skrev.
Kirken var 1700-tallets distriktspsykiatri6.10.2025 10:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Det var ofte den lokale præst, som var med til at diagnosticere og behandle personer med psykiske lidelser i 1700-tallet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Forskere genopliver yoghurt lavet af… myrer3.10.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gammel opskrift på yoghurt lavet på myrer er blevet genskabt af forskere fra Københavns Universitet. I et studie viser de, hvordan myrer og de bakterier, der lever på dem, kan forvandle mælk til yoghurt. Det giver både ny viden om fortidens madtraditioner og en af nutidens store madtrends, og så kan studiet give inspiration til nye bæredygtige fødevarer.
Eksperter: Klimapolitik skal tilpasses hvert enkelt land3.10.2025 09:03:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har spurgt over 400 internationale eksperter, hvilke klimapolitikker der virker bedst. Der er ikke én løsning, som alle er enige om - bortset fra en CO₂-grænseafgift ved handel mellem lande, som et overraskende stort flertal støtter. Ellers viser undersøgelsen, at klimapolitik bør tilpasses det enkelte lands særlige forhold og behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum