Vigtigt fænomen opdaget i Arktis – kan betyde mere liv i havet

Del

Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et vigtigt fænomen under den arktiske havis, som man indtil nu troede var umuligt. Og fænomenet kan få betydning for fødekæden og CO2-regnskabet i det kolde nord.

Målinger af kvælstoffiksering i Det Arktiske Ocean ombord på RV Polarstern (foto: Rebecca Duncan)
Målinger af kvælstoffiksering i Det Arktiske Ocean ombord på RV Polarstern (foto: Rebecca Duncan)

Den skrumpende havis i Arktis er samlet set en katastrofe. Men paradoksalt nok er afsmeltningen i Ishavet samtidig brændstof på motoren i de arktiske fødekæder: nemlig alger.

Alger er hele fødegrundlaget for livet i havet, men de har brug for kvælstof for at kunne vokse. Og kvælstof er en mangelvare i Det Arktiske Ocean. Men i årene frem vil der formentlig være mere af den, end man indtil nu har troet, peger et nyt internationalt studie anført af Københavns Universitet på. Og det kan rokke ved fremtidsudsigterne for det marine liv og muligvis påvirke CO2- regnskabet.

Forskerne har nemlig som de første opdaget, at fænomenet kvælstoffiksering foregår selv under den arktiske havis. Kvælstoffiksering er en proces, hvor særlige bakterier omdanner kvælstofgas (N2) opløst i havvand til ammonium. Ammonium hjælper bakterierne med at vokse, men det kommer også algerne og resten af fødekæden i havet til gode.

”Indtil nu troede man, at kvælstoffiksering ikke kunne finde sted under havisen, fordi man gik ud fra, at leveforholdene for de organismer, der udfører kvælstoffikseringen, er for dårlige. Der har vi taget fejl,” siger Lisa W. von Friesen, førsteforfatter på studiet og tidligere Ph.d.-studerende ved Biologisk Institut.

Mindre is kan give flere alger

Hvor det i de fleste andre oceaner er cyanobakterier, der laver kvælstoffiksering, viser studiet, at det i Det Centrale Arktiske Ocean er en helt anden type bakterier, der omdanner kvælstof: såkaldte ikke-cyanobakterier.

Forskerne har målt de højeste rater af kvælstoffiksering ved iskanten, hvor isen smelter mest aktivt. Selvom bakterierne godt kan lave kvælstoffiksering under isen, har de nemmere ved det langs iskanten. Så i takt med at havisen svinder ind, og området med afsmeltning vokser, vil der forventeligt blive tilført større mængder kvælstof via kvælstoffiksering.

”Man har altså formentlig underestimeret mængden af tilgængeligt kvælstof i Det Arktiske Ocean både i dag og i fremtiden. Dermed har man muligvis også undervurderet, hvor stor algeproduktionen kan blive, efterhånden som klimaforandringerne gør indhug i havisen,” siger Lisa W. von Friesen og fortsætter:

”Fordi alger er den primære fødekilde for smådyr som planktonkrebs, som igen ædes af små fisk, kan flere alger ende med at påvirke hele fødekæden.”

Kan påvirke havets CO2 optag

Derudover er den nyopdagede kilde til kvælstof formentlig også godt for CO2-optaget – i hvert fald isoleret set. Flere alger gør nemlig havet bedre til at suge CO2 til sig.

”For klimaet og miljøet er dette her umiddelbart en god nyhed. For hvis algeproduktionen vokser, vil det arktiske ocean optage mere CO2, fordi der vil blive bundet mere CO2 i algebiomasse. Men biologiske systemer er meget komplekse, så det er farligt at lave faste forudsigelser, for andre mekanismer kan trække i den anden retning,” siger Lasse Riemann, professor ved Biologisk Institut og seniorforfatter på studiet.

Desuagtet mener forskerne, at kvælstoffiksering bør indregnes i prognoserne for Det Arktiske Ocean.

”Vi ved endnu ikke, om nettoeffekten bliver en gevinst for klimaet. Men det er klart, at vi bør have en vigtig proces som kvælstoffiksering med i ligningen, når vi forsøger at forudsige, hvad der vil ske med Det Arktiske Ocean i de kommende årtier, hvor havisen reduceres,” siger Lasse Riemann.

Forskerne har foretaget målinger på 13 forskellige lokationer fordelt i Arktis (foto: Lisa W. von Friesen)

SÅDAN FOREGÅR DET

I Det centrale Arktiske Ocean er det såkaldte ikke-cyanobakterier, der laver kvælstoffiksering. Disse bakterier lever af opløst organisk stof, som bl.a. alger frigiver. Bakterierne kan til gengæld frigive fikseret kvælstof, og dette kan hjælpe alger i det omgivende vand til at vokse.   

Ud over at udgøre første led i havets fødekæde fungerer alger også som havets små CO2-støvsugere. Når de vokser, optager de CO2 fra atmosfæren, som siden kan synke ned i dybhavet.

OM STUDIET

  • Den videnskabelige artikel om studiet er netop udgivet i tidsskriftet Communications Earth & Environment.

  • Forskerne bag studiet kommer fra: Københavns Universitet, Danmark; Linnaeus University, Sverige; Alfred Wegener Institute, Tyskland; Aix Marseille University, Frankrig; National Oceanography Centre, Storbritannien; Max Planck Institute for Chemistry, Tyskland; Stockholm University, Sverige og Swedish University of Agricultural Sciences, Sverige.

  • Studiet er baseret på to videnskabelige togter med skibene IB Oden og RV Polarstern. Der er foretaget målinger på 13 forskellige lokationer fordelt i det centrale Arktiske Ocean, i havet ud for Nordøstgrønland og nord for Svalbard.

Nøgleord

Kontakter

Lasse Riemann
Professor
Biologisk Institut
Københavns Universitet
E-mail: lriemann@bio.ku.dk
T: 3532 1959
M: 5142 3935

Lisa W. von Friesen
Postdoc
Linnaeus University
Kalmar, Sverige
E-mail: lisa.winbergvonfriesen@lnu.se
M: +46 723654658

Maria Hornbek
Kommunikationskonsulent
KU Kommunikation
Københavns Universitet
E-mail: maho@adm.ku.dk
Mobil: 2295 4283

Billeder

Målinger af kvælstoffiksering i Det Arktiske Ocean ombord på RV Polarstern (foto: Rebecca Duncan)
Målinger af kvælstoffiksering i Det Arktiske Ocean ombord på RV Polarstern (foto: Rebecca Duncan)
Download
Forskerne har foretaget målinger på 13 forskellige lokationer fordelt i Arktis (foto: Lisa W. von Friesen)
Forskerne har foretaget målinger på 13 forskellige lokationer fordelt i Arktis (foto: Lisa W. von Friesen)
Download

Links

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye