Jeppe Kofod vil opruste samarbejdet i Østersøen
19.2.2020 11:52:53 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Derfor vil udenrigsminister Jeppe Kofod genoplive engagementet omkring Østersørådet, som blev grundlagt i 1992 for at fremme fredelig politisk dialog i regionen. Danmark har formandsskabet for Østersørådet fra 1. juli 2019 og indtil 30. juni 2020, og dette formandsskab kulminerer nu i et udenrigsministermøde på Bornholm den 18.-19. maj.
Her er udenrigsministrene fra østersøregionen inviteret til at drøfte emner som bekæmpelse af organiseret kriminalitet og hvordan dialogen mellem regionens unge og politikere kan styrkes.
”Mødet bliver holdt på Bornholm, ”Østersøens perle”. Det har selvfølgelig en symbolsk værdi, at vi vil samle Østersølandene om bordet her midt i Østersøens blå bølger. Det er utvivlsomt den helt rigtige ramme for mødet,” siger Jeppe Kofod.
”Det har selvfølgelig også personlig betydning for mig. Jeg er selv vokset op på Bornholm, og som ung så jeg, hvor vigtig stabilitet og samarbejde i Østersøregionen er. Det budskab skal gerne fortælles vidt og bredt,” forklarer udenrigsministeren.
Vigtigt forum til dialog i en vigtig region
Medlemmerne af Østersørådet er de nordiske lande, de baltiske lande, Tyskland, Polen, Rusland og EU. Og selvom der er flere andre store organisationer, hvor man i dag diskuterer samarbejdet i regionen, og flere af landene siden oprettelsen i 1992 er blevet medlemmer af EU, så er det vigtigt, at alle landene omkring Østersøen deltager for at styrke samarbejdet, understreger udenrigsministeren.
”Det er i dansk strategisk interesse at fremme samarbejde og stabilitet i Østersøregionen. Selvom rammebetingelserne har ændret sig siden Østersørådet blev skabt i 1992, er det stadig det eneste forum, hvor alle lande omkring Østersøen sidder med om bordet. Derfor mener jeg, at Østersørådet også i dag har en særlig eksistensberettigelse. Det forudsætter dog, at vi udnytter organisationen til at fremme politisk dialog,” siger Jeppe Kofod.
Kontakter
Sissel Christine Søe BössPresserådgiver
Tlf:+45 5183 7414sisbos@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
