”Jeg vil bare gerne kunne gøre mit job ordentligt”
6.8.2021 11:15:07 CEST | Fængselsforbundet | Pressemeddelelse

Steen Madsen tager imod fagbladet i Hillerød Arrest. Der har han været i 19 år, hvor han også er tillidsrepræsentant.
Steen og kollegaerne tørster efter kurser i de værktøjer, de gerne skulle være skarpe i hver dag.
På personaleskabene i det lille køkken hænger diplomer fra kurser, de ansatte har været på. De er temmelig gulnede i kanterne.
”Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg har været på kursus. Det er i hvert fald tre et halvt år siden, jeg var på konflikthåndteringskursus,” siger Steen Madsen.
I hans øjne er det nødvendigt at vedligeholde konflikthåndtering med mindst et kursus hvert halve år.
”Jeg føler mig ikke opdateret på grebene, og det kan blive et problem for både indsatte og ansatte. Jeg synes, det er et kæmpe svigt af koncernledelsen,” siger Steen Madsen.
På fængselsbetjentens ønskeliste står der udover konflikthåndteringskurset også generel IT-undervisning i de systemer, han og kollegaerne bruger i deres hverdag. Klientsystemet, Køls, Vitt og Puma er blot nogle redskaber, de bruger dagligt.
”Jeg vil sige, vi er 100 procent selvlærte. Nogle gange opgiver jeg simpelthen, fordi jeg ikke kan finde ud af systemet. Jeg kan jo godt lave mit arbejde efter 35 år, men jeg vil godt være god til de nye ting, der kommer og ikke sidde og ligne en idiot. Jeg vil bare gerne kunne gøre mit job ordentligt,” siger Steen Madsen.
E-kursus
Fængselsbetjenten og hans kollegaer har ikke meget til overs for de e-læringskurser, der er blevet udbudt i for eksempel radikalisering.
”Jeg har taget kurset, men jeg har ikke lært indholdet. Når man ikke har dialog med en underviser, der kan uddybe og besvare spørgsmål, sætter det sig ikke fast. Et e-læringskursus er som at drikke fire alkoholfrie øl og tro, man bliver beruset,” siger Steen Madsen.
Han viser rundt i arresthuset, der blandt andet indeholder et stort mødelokale.
”Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke samler 15 betjente fra institutionerne i området og inviterer én fra områdekontoret til at undervise os i for eksempel klientsystemet, siger tillidsrepræsentanten.
Det undrer ham, at man bruger millioner på IT-systemer, og så sparer man undervisningen væk.
”Hvis vi bliver holdt skarpe på systemerne, gør det vores hverdag lettere, men det øger jo også vores værdi for Kriminalforsorgen,” siger Steen Madsen og konkluderer: ”Det er som om, Kriminalforsorgen forventer, a t vi skal køre rundt i en Ferrari, men de kommer kun med udbetalingen til en gammel Skoda.”
Billeder

Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Danmarks ældste fængselsbetjent28.8.2026 13:17:51 CEST | Nyhed
Trods sine 70 år har fængselsbetjent Henning Schram ingen akutte planer om at stoppe. Han har snart 50-års jubilæum i tjenesten.
Arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel: "Arbejdsmiljøet er ikke-eksisterende"13.8.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Efter 10 år som arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel har Morten Ronny Pedersen valgt at råbe vagt i gevær.
Sårbare indsatte deler nu celler på Kragskovhede Fængsel11.8.2026 09:29:37 CEST | Nyhed
Også Kragskovhede Fængsel er blevet pålagt at oprette et markant dobbeltbelæg.
Ny rekord: Vi nærmer os 5.000 indsatte i fængslerne5.8.2026 19:05:00 CEST | Nyhed
Det strømmer ind med fanger – og der er flere på vej.
133 procent overbelæg i sjællandske arresthuse4.8.2026 14:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er indført et fast, ekstraordinært højt overbelæg i syv sjællandske arresthuse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
