Udenrigsministeriet

‘Jeg har set, hvordan tørken på Afrikas Horn smadrer liv’

Del
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har besøgt de tørkeramte områder af Etiopien.

Etiopien oplever i disse måneder den værste tørke i årevis. Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har netop besøgt byen Gode, som ligger i den sydøstlige del af Etiopien. Her har regntiden givet meget lidt regn, og store dele af befolkningen kæmper for at overleve. Mange bliver fordrevet fra deres hjem på grund af mangel på mad og må søge tilflugt i en af de lejre for internt fordrevne, som ligger i området. Her bor de i primitive telte, hvor de får adgang til basale ydelser som vand og en lille smule mad. 

“Det er voldsomt. Og det er umuligt ikke at blive dybt berørt af det, jeg har oplevet her. Kvægdrivernes dyr ligger døde på jorden på grund af tørken, og det skærer i hjertet, når man ved, at disse dyr udgør selve eksistensgrundlag for de mennesker, der bor her”, siger Flemming Møller Mortensen. 

Danmark støtter bl.a. organisationerne UNICEF, WFP og Red Barnet, som er i området og kæmper for blandt andet at skaffe mad og hjælpe børnene. 

“Verdens øjne er lige nu af gode grunde rettet mod krigen i Ukraine. Men vi må ikke glemme de andre kriser i verden. De tørkeramte mennesker på Afrikas Horn har brug for hjælp. Danmark gør allerede meget, men jeg vil på baggrund af mit besøg se på, hvordan vi kan hjælpe yderligere. Det er vi simpelthen nødt til”, siger Flemming Møller Mortensen. 

Udover tørken på Afrikas Horn blev der under besøget desuden afholdt en række politiske samtaler i hovedstaden Addis Ababa. Over for landets vicepremierminister og udenrigsministeren Demeke Mekonnen Hassen og finansminister Ahmed Shide understregede udviklingsminister Flemming Møller Mortensen behovet for, at der sikres uhindret humanitær adgang i Tigray-regionen, at der etableres en varig fred, og at de, der har begået menneskerettighedskrænkelser i konflikten, bliver holdt ansvarlig.

For yderligere information: Kontakt presserådgiver Thorleif Ravnbak, 25749150

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye