Dansk Retursystem

”Jeg er stor fan af pant!” siger Anders Hemer, som blev den 4. vinder af klimakonkurrencen, Det nationale Pantspil.

26.9.2018 10:56:35 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

Del
”Jeg har altid pantet”, fortæller Anders Hemer, glad vinder i Det nationale Pantspil: ”Når jeg var med min mor på festival som barn, rendte jeg altid rundt og samlede pant”.

Pant og genanvendelse ligger naturligt for Anders Hemer, som også sorterer sit affald i det daglige, når familien kører affald på genbrugsstationen. Nu kan Anders fremover aflevere pant på sin nye elcykel fra Velorbis, som var den 4. præmie i pantspillet.

140 mio. er jo helt vildt!

At de sidste 10% emballager, der mangler at komme tilbage i pantsystemet, udgør 140 mio. flasker og dåser, synes Anders lyder helt vildt. Dansk Retursystem står bag kampagnen, Det nationale Pantspil, som netop sætter fokus på de cirka 140 millioner flasker og dåser, som ikke bliver afleveret og genanvendt.

Anders Hemer fik sig lidt af en overraskelse, da konfetti-kanonerne sendte glitrende regn ned over ham: ”Jeg tror faktisk, at jeg skreg lidt. Det var en kæmpe overraskelse” fortæller Anders grinende. Han var cyklet til Netto i Stege for at pante, da han vandt. ”Der bliver pantet for at få pengene retur, men også fordi det er dejligt, at der ikke ligger så mange dåser og flasker i naturen i Danmark, som der gør i mange andre lande”, siger Anders Hemer

Hjemme hos familien på Møn er klima en del af bevidstheden i det daglige, og her bliver for eksempel plastikposer genanvendt, og maden opbevares i containere i stedet for i éngangsemballage, fortæller Anders. En elcykel, som den Anders netop har vundet, har længe været et ønske hos familien, da afstandene på landet kan være store. Sommerens varme har pustet til ønsket om at kunne cykle de lidt længere ture i stedet for at tage bilen. ”Hvis vejret er godt, kan elcyklen godt erstatte bilen”, mener Anders.

Det handler om klima og jordens ressourcer

Der er kun én vinder og dermed også én præmie (en Renault Zoe i 6 mdr.) tilbage i Det nationale Pantspil, som kører ind til den 7. oktober. ”Vi har kun haft gode oplevelser med at kåre vinderne af pantspillet” fortæller Anne-Mette Bundgaard Sørensen, Marketingchef i Dansk Retursystem, og hun fortsætter: ”Nu har vi kun én vinder tilbage og det hele har været et fantastisk forløb, hvor vi hele vejen rundt har haft glade og positive vinderne. Vi kan mærke at fortællingen om de 140 mio. dåser og flasker der ikke kommer retur og bliver genanvendt, gør indtryk på folk.”

Hos Dansk Retursystem går vi rigtig langt for at få hver og en pant retur. For det handler om meget mere end at få pengene tilbage. De 10 procent flasker og dåser, som mangler at komme retur, svarer til C02-udledningen fra en by på størrelse med Gudhjem, hvis flasker og dåser produceres helt fra bunden. Derfor er det vigtigt at få de sidste emballager med.

Du kan se kampagnefilmen, som har Mathilde Passer i hovedrollen, her.

FAKTA om kampagnen Det nationale Pantspil

Kører fra 22. august til 7. oktober 2018.

I kampagnefilmen medvirker Mathilde Passer og Jesper Ole Feit Andersen.

Præmier

En Renault Zoe el-bil i et halvt år

En cykel fra Velorbis

Et weekendophold på Ruths Hotel på Skagen for to personer

Et års forbrug af veganske snacks fra Betterbox

Fire billetter til Roskilde Festivals Clean Out Loud-camp

Målet med kampagne

At få de resterende 140 millioner flasker og dåser med i retursystemet. Det svarer til 10.200 tons råstoffer samt en årlig CO2-udledning for en by på størrelse med Gudhjem.

Nøgleord

Kontakter

Flere informationer og aftaler om interview fås hos kommunikationsdirektør Hanne Luke på tlf. 20 14 05 18 eller hlu@danskretursystem.dk

Billeder

Links

Information om Dansk Retursystem

Dansk Retursystem
Dansk Retursystem
Erik Husfeldts Vej 1
2630 Taastrup

+45 43 32 32 32http://www.dansk-retursystem.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival2.7.2026 13:32:47 CEST | Pressemeddelelse

For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.

Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.

Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.

EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse

I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye