”Jeg er ikke den eneste”: Ny podcast, events og undervisning skubber til unges samtaler om sårbarhed og mistrivsel
27.1.2023 10:00:00 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

”Vi vil skabe rum og fællesskaber, hvor sårbarhed og dialogen om mental trivsel får lov at fylde. Vi vil skubbe til de unges forståelse, åbenhed og viden gennem andre unges fortællinger. Hvordan føles social angst? Oplever andre stress i kroppen som mig? Hvordan fortæller jeg mine venner, at jeg ikke har det godt?”, forklarer Claire Mourier, projektleder i SIND Ungdom.
Gennem særligt unges personlige fortællinger sætter ”Jeg er ikke den eneste” fokus på at skubbe snakken om mental trivsel mellem unge i gang. Projektet løber fra januar 2023 til og med 2024.
Mistrivsel på skoleskemaet
”Vi vil nedbryde tabuet om psykisk sygdom og mistrivsel, og vi vil forsøge at få de unge til at føle sig mindre alene med deres sårbarhed. Vi vil have dem til at tale med hinanden om det, der kan være svært. Det gør vi med podcast, events og samtalesaloner, og så vil vi sætte mistrivslen på skoleskemaet på landets gymnasier”, siger projektleder i Psykiatrifonden Sarah Vadgaard.
Fik mod til at dele sin historie
Projektet bygger på fire aktiviteter: En podcastserie, en række events, samtalesaloner og undervisningspakker. Aktiviteterne er udvalgt på baggrund af det foregående projekt “Er jeg den eneste?”, som byggede på en podcastserie om psykisk sårbarhed blandt unge. Podcasten havde mere end 19.000 unge lyttere, og den affødte stærk feedback – de unge skrev, at det var rart med andre at spejle sig i, det gav mod til selv at dele sin historie, og det var lærerigt for dem, der ikke selv var bekendt med mental mistrivsel. På baggrund af podcasten blev der holdt et event og samtalesaloner, der skabte rum med plads til snak om psykisk sårbarhed.
Unge tynges af stress, lavt selvværd, angst og depression
I Danmark oplever flere og flere unge at kæmpe med deres mentale trivsel. Sundhedsprofilen 2021 viste endnu et kraftigt dyk for de 16-24-årige – i dag scorer fire ud af ti unge kvinder lavt på den mentale helbredsskala, mens det gælder for to ud af ti unge mænd. De unge tynges bl.a. af stress, lavt selvværd, følelsen af pres og kampen mod angst og depression. Samtidig er det stadig svært for mange unge at fortælle familie og netværk om deres sårbarhed. Med projektet "Jeg er ikke den eneste – samtaler om psykisk sårbarhed" rækker Psykiatrifonden og SIND Ungdom ud til unge i alderen 15-30 år. Det er unge, som lige nu kæmper med mental mistrivsel, eller som senere i livet vil opleve svære og tunge tanker hos sig selv eller andre.
“Jeg er ikke den eneste” er ligesom foregående projekt et tæt samarbejde mellem SIND Ungdom og Psykiatrifonden, som i partnerskab har kompetencerne og netværket til at løfte projektet på landsplan. Projektet gennemføres med støtte fra TrygFonden.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder
Information om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
Psykiatrifonden giver topkarakter til Ida Auken for akutplan19.6.2026 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er godt tilfreds med indholdet af økonomiaftalen og dermed den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, der blev præsenteret i Økonomiministeriet i dag. Hun kalder akutplanen velvalgt og veltimet og roser den nye sundhedsminister Ida Auken, S, for at gå til opgaven i højt tempo og med store ambitioner.
Lørdag fylder løbefesten Øenx Aarhus Ø15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag indtager løbere og publikum Aarhus Ø. En løbefest med mad, drikke, boder – og en efterfest. Løbet Øenx på 50 km. varmer op til Søenx på 100 km. rundt om Lemvig Sø i juli måned. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
Sommerens løbefest kulminerer i Lemvig15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25. juli indtager løbere og publikum Lemvig Sø. 100 km-løbet Søenx finder sted for fjerde gang, større og vildere. Og opvarmningen begynder allerede på lørdag med løbet Øenx på Aarhus Ø. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
Psykiatrifonden: Stadig lange ventetider for børn og unge kræver omgående handling12.6.2026 11:27:37 CEST | Pressemeddelelse
170 dages ventetid på at komme i gang med udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Situationen er fortsat meget kritisk, konstaterer Psykiatrifonden efter at have set de første tal for 2026, som kom i dag. Direktør Marianne Skjold sætter stor pris på, at den nyudnævnte sundhedsminister Ida Auken, S, allerede har varslet forhandlinger om den lovede akutplan. “Akutplanen spiller en afgørende rolle i genopretningen af psykiatrien og tilliden til, at børn og unge kan få den hjælp og behandling, de har brug for,” siger hun.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

