Jan fra Frederikshavn nomineret til Årets Førstehjælper: Reddede sin søns liv
22.6.2020 10:20:36 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Den 3. august sidste år fik 14-årige Victor Jacobsen hjertestop i genboens have i Frederikshavn. Men heldigvis var hans 46-årige far, Jan Jacobsen, der til at yde førstehjælp. Derfor er han nomineret til Årets Førstehjælper 2020, som Røde Kors uddeler i samarbejde med Aleris-Hamlet Hospitaler.
Jan Jacobsen hyggede sig med vin på genboens terrasse, mens sønnen Victor spillede fodbold i haven. Pludselige kom genboens dreng løbende - der var noget galt med Victor.
Jan rejste sig og så Victor ligge stille på græsplænen. Han løb derned og konstaterede, at Victor ikke trak vejret. Han begyndte derfor omgående på hjerte-lunge-redning.
Imens havde familiens 11-årige datter hentet Jans kone Christina samt familiens 19-årige datter Sille i deres eget hus. Jan fik Sille til at ringe til alarmcentralen. Samtidig gik Christina i panik og skreg ved synet af Jan, der gav førstehjælp til Victor.
Men Jan sagde bestemt til Christina, at hun skulle hjælpe til med førstehjælpen. Så hun pustede, mens han trykkede. Sammen fortsatte de med hjerte-lunge-redningen.
”Jeg har haft mange førstehjælpskurser, og du repeterer egentlig det samme, men det glemmer jeg aldrig nu,” siger Jan.
Og det er vigtigt, at alle kan førstehjælp, ifølge Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors:
”Uheldet kan ske alle steder, og derfor er det så vigtigt, at vi alle kan førstehjælp. Du bør stille dig selv spørgsmålet, om der altid er nogen i nærheden af dig, der kan førstehjælp? Og så kan du jo starte med at tage dine venner, familie og kollegaer med på førstehjælpskursus,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
Hjertet slår igen
Ambulancen kom frem efter cirka otte minutter, og paramedicineren sagde til Jan, at de bare skulle fortsætte. I mellemtiden satte han hjerterstarten på Victor. Herefter stoppede de alle op, hvorefter hjertestarteren gav et enkelt stød.
Efter ni minutter med hjertestop, så slog Victors hjerte igen. Han levede igen.
”Jeg var simpelthen så glad, og jeg kunne snakke med ham og kommunikere med ham. Jeg tænkte hold op, han er jo helt sig selv. Jeg var virkelig lettet,” siger Jan.
Lægerne har efterfølgende fundet ud af, at årsagen til hjertestoppet var arvæv fra en hjerteoperation, som Victor fik som spæd. Han fik derfor indopereret en ICD-pacemaker. Men i dag er han igen en almindelige teenager, hvor mobilen og vennerne fylder mest.
Årets Førstehjælper 2020 bliver kåret den 3. juli. Vinderen modtager en pris på 10.000, som er sponsoreret af Aleris-Hamlet Hospitaler. Prisen bliver uddelt for 29. gang for at sætte fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp.
Fakta om hjertestop og førstehjælp:
- I Danmark falder 5.400 hvert år om med hjertestop uden for hospitalet
- 76 procent af alle hjertestop sker i hjemmet og 11% af dem overlever.
- Tre ud af fire, der falder om med hjertestop, får hjælp af vidner inden ambulancen kommer.
- For hvert minut der går efter et hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10%.
- Kun hver tredje dansker har et opdateret førstehjælpsbevis, og 20 procent har aldrig taget et førstehjælpskursus
- I dag får 77% førstehjælp ved hjertestop. Det er fire gange så mange som i 2001.
- I dag overlever 16 procent et hjertestop. Det er fire gange så mange som i 2001.
De øvrige nominerede til Årets Førstehjælper 2020 er:
- Rasmus Pander, der instinktivt udførte hjerte-lunge-redning, efter hans træningsven sidste år faldt om med hjertestop i ishockeyhallen.
- Chano Hansen, som reddede sin stedfar med hjerte-lunge-redning, efter han faldt om med hjertestop til familiefødselsdag.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Kampagneleder i Røde Kors Merete McCarthy på 24 80 29 99
Pressevagten i Røde Kors på 35 29 96 99
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Frivillige guider skal skabe tryghed på MarselisborgCentret30.3.2026 12:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors’ frivillige guider kendes i dag fra hospitalerne – men nu rykker indsatsen for første gang også ind på et sundheds- og rehabiliteringscenter i Aarhus. Fra den 7. april står frivillige guider klar på MarselisborgCentret, hvor de skal skabe tryghed og overblik for besøgende og pårørende.
12-årige Hugo løb fra dør til dør for at redde sin far – nu er han finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hugo Hansen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, efter han reddede sin far fra hjertestop under en familieferie i Nordjylland. Hvert år uddeles prisen af Røde Kors som hylder de personer, der tør at træde til, og har ydet livreddende førstehjælp.
Dramatisk redning i Saltum: Patrick er finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Patrick Lewisen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026 efter sidste år at have reddet Erik Lundgaard fra hjertestop midt i et vejkryds i Saltum. Prisen uddeles årligt af Røde Kors og hylder personer, der har ydet livreddende førstehjælp.
Efter dramatisk ulykke i Aabenraa - Jeanett og hendes sønner er finalister til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Da en rude sprang og skar pulsåren over på John under vinduesarbejde hos sin søster, reagerede Jeanett Søndergaard og hendes to sønner Bjarke og Thorbjørn øjeblikkeligt. Nu er de blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, der uddeles af Røde Kors.
Stå sammen mod ensomhed: Røde Kors lancerer ny interaktiv kampagne med fokus på et stigende problem17.3.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med ny teknologi vil Røde Kors fortælle, at over en halv million danskere føler sig ensomme og at vi bør tale om det for at komme problemet til livs. I fire byer vil en interaktiv skærm de kommende uger gøre problemet nærværende
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
