Efter dramatisk ulykke i Aabenraa - Jeanett og hendes sønner er finalister til Årets Førstehjælper 2026
20.3.2026 05:30:00 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Da en rude sprang og skar pulsåren over på John under vinduesarbejde hos sin søster, reagerede Jeanett Søndergaard og hendes to sønner Bjarke og Thorbjørn øjeblikkeligt. Nu er de blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, der uddeles af Røde Kors.

En hjælpende hånd udviklede sig på få sekunder til en livstruende situation, hvor hvert sekund talte. John stod på en stige og skiftede vinduer hos sin søster Jeanett i Aabenraa, da ruden pludselig sprang, og et glasskår ramte ham i låret og skar pulsåren over.
”Ring 112,” nåede John at råbe, før han blev mere og mere grå i ansigtet.
Situationen var kritisk, og Jeanett og hendes sønner vurderede, at John ville forbløde på få minutter uden hurtig indgriben.
Reagerede uden tøven
Jeanett fik straks ringet 112, mens hendes sønner Bjarke og Thorbjørn løb efter viskestykker og håndklæder. Sammen lagde de massivt pres på såret og bandt tekstiler stramt om benet for at standse blødningen. Samtidig gjorde de alt for at holde John ved bevidsthed.
”Du må ikke sove nu. Du må ikke gå mod lyset,” råbte Bjarke, mens ambulancen var på vej.
Ambulancen føltes langt væk, og hvert sekund talte. Men familiens hurtige og vedholdende indsats betød, at John overlevede den voldsomme blødning.
”Da jeg fik fat i min telefon, vidste jeg, at det her opkald ville blive det vigtigste i mit liv,” fortæller en tydeligt berørt Jeanett.
En afgørende indsats
I dag er John kommet tilbage på benene, og håber at han med den rette genoptræning snart kan begynde at arbejde igen.
”Da jeg vågnede fra koma, gik snakken på om hvorvidt jeg kunne beholde mit ben, eller om det nogensinde ville fungere igen, så det er jo helt fantastisk, at jeg ikke oplever større men fra ulykken,” siger John.
Men trods udsigten til et funktionelt ben, er John ikke i tvivl om, hvad der kunne være sket, hvis han havde været alene på matriklen i Aabenraa, da ulykken skete.
”Hvis jeg havde stået på stigen alene, så havde jeg været død,” siger han.
Når almindelige mennesker handler, redder det liv
Hos Røde Kors fremhæver man familiens handlekraft som et eksempel på, hvor afgørende det er, at nogen træder til i en akut situation.
”Ved alvorlige blødninger kan et menneske miste store mængder blod på få minutter. Hurtig handling og alarmering er derfor afgørende. Direkte tryk mod såret er den vigtigste førstehjælp ved livstruende blødninger, indtil professionel hjælp når frem, og tidlig blødningskontrol kan være forskellen mellem liv og død,” fortæller Jakob Edelberg Thomsen, korpslæge ved Røde Kors.
Årets Førstehjælper uddeles hvert år af Røde Kors. Prisen hylder dem, der skred til handling, da de stod over for et menneske i krise, et hjertestop, en besvimelse, en arbejdsulykke eller et uheld i trafikken. Med prisen følger en præmie på 10.000 kr. sponsoreret af Caverion Denmark A/S.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Links
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
12-årige Hugo løb fra dør til dør for at redde sin far – nu er han finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hugo Hansen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, efter han reddede sin far fra hjertestop under en familieferie i Nordjylland. Hvert år uddeles prisen af Røde Kors som hylder de personer, der tør at træde til, og har ydet livreddende førstehjælp.
Dramatisk redning i Saltum: Patrick er finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Patrick Lewisen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026 efter sidste år at have reddet Erik Lundgaard fra hjertestop midt i et vejkryds i Saltum. Prisen uddeles årligt af Røde Kors og hylder personer, der har ydet livreddende førstehjælp.
Stå sammen mod ensomhed: Røde Kors lancerer ny interaktiv kampagne med fokus på et stigende problem17.3.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med ny teknologi vil Røde Kors fortælle, at over en halv million danskere føler sig ensomme og at vi bør tale om det for at komme problemet til livs. I fire byer vil en interaktiv skærm de kommende uger gøre problemet nærværende
Røde Kors åbner kriselinje for danskere berørt af situationen i Mellemøsten6.3.2026 14:40:29 CET | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer på telefonisk kriselinje
Rekordstor efterspørgsel på Røde Kors’ og Ældre Sagens vågetjeneste i 20252.3.2026 10:35:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationerne kunne sidste år registrere en stigning på hhv. 19 og 25 pct. i antallet af vågninger. Målet er, at ingen skal dø uønsket alene
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum