Jakob Fauerby bliver ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp
6.2.2020 13:34:05 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Skuespiller Jakob Fauerby har en mission. Han vil bruge sin nyvundne popularitet til at sætte fokus på verdens fattigste og bliver derfor ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp.
Den 42-årige skuespiller dansede sig ind i manges hjerter, da han i efteråret vandt TV 2’s ’Vild med dans’. Sammen med dansepartneren Silas Holst imponerede han ikke kun de danske tv-seere. De to mænd trak også overskrifter i udlandet.
Efter et hektisk efterår har han lagt danseskoene på hylden, og hverdagen er langsomt ved at vende tilbage. Men den ser ikke helt ud, som den gjorde før tv-programmet. I dag er Jakob Fauerby mere eftertragtet end nogensinde.
”Jeg kunne godt tænke mig at bruge min nye taletid rigtigt. Jeg ved jo ikke, hvor længe den varer, men jeg bør skamme mig, hvis jeg ikke bruger den fornuftigt,” siger Jakob Fauerby.
Har støttet Folkekirkens Nødhjælp i mange år
Han har i mange år støttet Folkekirkens Nødhjælp og besøgte i 2000 Israel og Palæstina, hvor han fik set organisationens arbejde tæt på. Hans daværende kæreste var som lægestuderende tilknyttet et projekt, der sikrede hurtig ambulancehjælp på Vestbredden og Gaza.
”Det var en øjenåbner at møde mennesker i nød på det her tidspunkt i mit liv, hvor jeg var i begyndelsen af 20’erne. Jeg fik lov til at se, hvor langt ganske få penge rækker,” siger Jakob Fauerby, der siden har fulgt organisationen tæt.
”Der er ingen tvivl om, at Folkekirkens Nødhjælp har alt det, jeg abonnerer på; kristne værdier, nødhjælp, en ordentlig organisation med gennemsigtighed, hvor man kan se, hvad pengene går til. Jeg er derfor meget stolt af at være blevet ambassadør.”
Gode værdier til lille Anna
Jakob Fauerby er opvokset i den lille fiskeby Gilleleje på det nordlige Sjælland. I barndomshjemmet var det naturligt at hjælpe andre, der ikke har samme muligheder og livsvilkår. Han blev selv far i efteråret, og det er vigtigt for ham at give de gode værdier videre til sin lille datter Anna.
”Jeg vil gerne lære hende det, som mange gerne vil give videre til deres børn, nemlig; ’vær mod andre, som du gerne vil have, de er mod dig.’ Men egentlig ønsker jeg, at min datter skal være lidt mere for andre, end hun har behov for, at de er for hende. Hvis man hele tiden sætter ind på pluskontoen, så bliver det bedre,” siger Jakob Fauerby, der allerede er trukket i arbejdstøjet i rollen som ambassadør.
Gå for verdens fattigste 8. marts
Han er blandt andet med til at opfordre danskerne til at samle ind til klimahjælp til verdens fattigste, når Folkekirkens Nødhjælp holder landsindsamling søndag den 8. marts.
”Der er heldigvis kommet en masse fokus på klimaudfordringerne. Men jeg tror stadig, det kan være svært at forstå herhjemme, hvad konsekvenserne er i nogle af de mest udsatte og fattigste lande. Her er konsekvenserne nærmest ubegribelige, og vi bliver nødt til at hjælpe, hvis vi skal undgå, at endnu flere sulter eller bliver drevet på flugt,” siger Jakob Fauerby, der håber, at rigtig mange har lyst til at gå en tur for verdens fattigste den 8. marts.
”Jeg har fundet ud af, at der i gennemsnit bliver samlet 900 kroner ind i hver enkelt indsamlingsbøsse. Det lyder måske ikke af meget. Men det kan rent faktisk betyde, at fem familier får et ordentligt landbrug, der giver mad på bordet i mange år frem. Tænk, hvad en to timers gåtur kan blive til. ”
Gør som Jakob Fauerby og meld dig som indsamler her.
Se video med skuespilleren her, hvor han fortæller om sin motivation for at blive ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp. Medier er velkommen til at bruge videoen.
For yderligere information kontakt: Lasse Emil Kristiansen, lekr@dca.dk, telefon: 50604015
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Video med Jakob Fauerby om motivationen for at blive ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp.Videokanal
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
Folkekirkens Nødhjælp modtager over 50 millioner kroner til nødhjælps- og udviklingsindsatser i Den Centralafrikanske Republik25.8.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
En ny bevilling fra Verdensbanken skal give økonomisk hjælp og større tryghed til tusindvis af familier i Den Centralafrikanske Republik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
