Ja til nyt beskæftigelsessystem – nej tak til nye nedskæringer
15.8.2022 15:34:45 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Forretningsfører i 3F’s a-kasse Eva Obdrup udtaler i forbindelse med Venstres forslag om ”En ny og mere fri beskæftigelsesindsats”:
- Vi hilser ambitionerne velkomne om at skabe et nyt beskæftigelsessystem, der bygger på tillid til den enkeltes vilje til at arbejde. Det er jo den virkelighed vi oplever, når vi taler med vores medlemmer. Desværre har der fra politisk hold længe lydt andre toner – også fra Venstre. Hvis Venstre nu vil skifte kurs, er det jo positivt, siger Eva Obdrup.
Når det gælder frit valg for den ledige i forhold til beskæftigelsesindsatsen siger Eva Obdrup:
- I a-kasserne kender vi vores medlemmer, vi kender virksomhederne og vi kender branchen. Derfor er vi naturligvis klar til at hjælpe, hvis vores medlemmer får mulighed for at vælge os som deres primære kontakt i ledighedsforløbet. Derfor er det ærgerligt, når store politiske udspil løber med halve vinde. Når Venstre skriver, at ingen a-kasser har overblik over vores sanktioner, er det forkert. Tallene ligger endda offentligt tilgængeligt for alle a-kasser.
I forhold til nedskæringer i dagpengene siger Eva Obdrup:
- Troværdigheden i Venstres nyfundne tillid til den ledige får dog en ordentlig blodtud, når vi ser, at de lægger op til at sløjfe de netop vedtagne dagpengeforbedringer. Dagpengenes værdi er blevet udhulet i årevis og alene i år bombes dagpengemodtagernes købekraft ni år tilbage på grund af inflationen. Vi afviser derfor fuldstændigt alle ideer om, at dagpengemodtagerne nu igen skal stå for, når der skal frigøres midler til blandt andet skattelettelser. Tvært imod skal vi en helt anden retning og styrke sikkerheden for lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
3F: Godt med midlertidigt stop for landbrugspraktikanter23.4.2026 17:25:52 CEST | Pressemeddelelse
SIRI har besluttet at stille visse ansøgninger om praktik på det grønne område, fodermester og driftsleder i bero. Det gælder praktikanter fra Uganda, Tanzania og Kenya.
Dansk fagforeningsformand skal stå i spidsen for 1,5 millioner europæiske bygningsarbejdere23.4.2026 12:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Formand for 3F’s Byggegruppe Claus von Elling, er valgt som ny formand for det europæiske bygge- og træarbejderforbund, EFBWW. Det sker på et tidspunkt, hvor kampen mod udnyttelse af udenlandske kolleger på tværs af grænser står højt på EU’s dagsorden.
3F: Melding fra Venstre og Konservative klinger hult og hyklerisk21.4.2026 21:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Når 3F kigger på fortællingen om velfærdsforliget og sammenholder det med, hvor vi er i dag, står det klart, at der er tale om løftebruddet over alle løftebrud.
Dansk Industri og 3F foreslår nyt asbest-fradrag20.4.2026 13:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Fradraget kan være en håndsrækning til de tusindvis af boligejere, som på grund af lav boligværdi er forhindret i at finansiere udskiftning af asbesttag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
